|
[[Fil:Paul de tarse rembrandt.jpg|thumb|250px|[[Rembrandt]]s maleri af Paulus.]]
'''Apostlen Paulus''' (født ca. [[10|10 e.Kr]], død [[64|64 e.Kr]]/[[67|67 e.Kr]]) kaldet ''Hedningeapostlen'' ([[Romerbrevet|Rom]] 11:13; [[Galaterbrevet|Gal]] 2:8)). Han og [[Simon Peter]] var de mest betydningsfuldeto betydeligste missionærer i [[urkristendommen|kirkens tidlige historie]] og de vigtigste første kristne. I modsætning til [[Jesu disciple|de 12 apostle]] kendte Paulus ikke [[Jesus]], men blev omvendt ved at se den opstandne Jesus (1 Kor 15:8-9). Han understregede, at hans [[apostel]]titel var baseret påskyldtes dette syn. "Jeg har heller ikke modtaget eller lært det af et menneske, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus." (Gal 1:12); i følge [[Apostlenes Gerninger]] så han synet på vejen til Damaskus.
Tretten breve i [[Det Nye Testamente]]s bøger tilskrives Paulus<ref>Hebræerbrevet tilregnes normalt ikke Paulus pga. strukturforskelle og fraværet af Paulus' navn i modsætning til de tretten andre. Det har været omdiskuteretdiskuteret siden [[Origenes]] (ca. 200).</ref>,. og hanHan er i den forstandså den næststørste bidragyder til [[Det Nye Testamente]] (efter Lukas hvis to bøger omfatter næsten en tredjedel af Det Nye Testamente). Siden oldtiden har ægtheden af de enkelte breve dog været diskuteret. De sikre paulinske breve indeholder den tidligste systematiske gennemgang af kristne doktriner og giver viden om kirkens tidlige år. De regnes for de ældste dele af Det Nye Testamente.
Paulus beskrives også udførligt i Apostlenes Gerninger, som tillægges [[Lukas|evangelisten Lukas]], så det er muligt at sammenligne hans liv i Apostlenes Gerninger med hans egne beretninger i brevene. Hans breve er hovedsageligt skrevet til menigheder, han har grundlagt eller besøgt. Han var berejst og besøgte [[Cypern]], [[Lilleasien]], (det moderne [[Tyrkiet]]), [[Makedonien]], [[Grækenland]], [[Kreta]] og [[Rom]], hvortil han bragte [[Evangelium|evangeliet]], først til [[jøde]]rne og siden til [[hedning]]erne. Brevene er fyldt med vejledning til kristne om troen og livet som kristen. Han fortæller ikke modtagerne meget om Jesu liv og undervisning, da hans kendskab til Jesus primært stammer fra hans åbenbaring. Først efter 3tre år som kristen besøger han menigheden i Jerusalem. Hans mest direkte reference er om [[Den sidste nadver]] (1 Kor 11:17-34) og [[Jesu død og opstandelse]] (1 Kor 15). Han henviser sparsomt til Jesu undervisning,. hvilketDet rejser spørgsmålet om sammenhængen mellem Paulus' beretning om Jesus og evangeliernes. Synspunktet er, at Paulus' Kristus er en anden end den Jesus, som er kendt fra evangelierne. Det er bl.a. fremsat af [[Adolf Harnack]]. HanPaulus giver det første skriftlige vidnesbyrd om forholdet mellem den kristne og den opstandne Jesus, om hvad det vil sige at være kristen og om kristen spiritualitet.
Paulus' indflydelse på kristen tænkning er betydeligere end nogen anden nytestamentlig forfatter.<ref>''Oxford Dictionary of the Christian Church'' ed. F. L. Lucas (Oxford) opslag: St. Paul</ref>
== Biografi ==
Paulus hævdede at være uddannet [[skriftklog]] ([[rabbiner]]) i [[Jerusalem]] og tilsluttede sig [[farisæer]]ne (som rabbinerelever gjorde)rabbinerelev. Hvordan dettedet hænger sammen med at han citerer fra den græske oversættelse af det gamle testamente frem for den hebræiske tekst, er uklart. Sandsynligt er det for at nå de græsktalende læsere. Han var – som en del af det jødiske [[synedri]] – med til kristenforfølgelser, men efter et syn, hvorhvori han så den opstandne [[Jesus]] kalde ham som [[apostel]] og [[missionær]], blev han kristen.
Han blev [[dåb|døbt]] i [[Damaskus]] og indledte en omfattende mission i [[Grækenland]] og [[Lilleasien]], som holdt ham beskæftiget resten af livet.
Ifølge (<!--ApG 9, 30,-->{{bib|ApG|apg|9|30}}); (<!--ApG 11, 25,-->{{bib|ApG|apg|11|25}}) og (<!--ApG 22, 3,-->{{bib|ApG|apg|22|3}}) var Paulus født i [[Tarsus]] i Kilikien i [[Lilleasien]] i det nuværende [[Tyrkiet]] under navnet Saul, "...omskåret på ottendedagen, israelit af fødsel, af Benjamins stamme, hebræer af hebræere..." (Fil 3:5). Paulus nævner ikke stedet i sine egne skrifter. Han arvede fra sin far den meget eftertragtede romerske statsborgerret og benyttede sig flere gange af de privilegier, den gav ham, fx da han appellerede sin dom i [[Judæa]] til [[Rom]] (<!--ApG 22, 25,-->{{bib|ApG|apg|22|25}}) og (<!--ApG 22, 27-29,-->{{bib|ApG|apg|22|27}}-29). Han studerede i [[Jerusalem]] under rabbi [[Gamaliel]], velkendt fra andre kilder fra Paulus' tid. Han var en af alle tiders største skriftkloge. Han forsørgede sig selv under sine rejser, og når han prædikede ved at arbejde som [[teltmager]] (1 Kor 9:13-15) og (<!--ApG 18, 3,-->{{bib|ApG|apg|18|3}}-2).
Første gang vi møder ham i Det Nye Testamente er han vidne til [[Sankt Stefan|Stefans]] martyrdom[[martyrium]] i ApG 7:57-8:3. Han var, som han selv skriver, en ivrig forfølger af den kristne kirke (1 Kor 15:9), hvis medlemmer var [[jødedom|jøder]] eller jødiske [[proselyt]]ter, indtil hans oplevelse på vejen til Damaskus, som førte til hans omvendelse. Paulus bruger sin oplevelse af mødet med Jesus på vejen som bevis på sin autoritet som apostel (1 Kor 15:3-8 og Gal 1:11-24). Begivenheden omtales tre gange i Apostlenes Gerninger:
Først selve hændelsen (<!--ApG 9, 1-20,-->{{bib|ApG|apg|9|1}}-20), hvor han falder til jorden pga. et lysglimt og en stemme, der siger "Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?". Kun han kan høre den.
|
