Determinisme: Forskelle mellem versioner

Teorien hæftes i dag mere end ofte sammen med argumentationen for, at denne determinerethed er [[fysik|fysisk]], snarere end [[teologi]]sk. Det er altså ikke [[Gud (højere væsen)|Gud]] eller [[norne]]rne, der har bestemt de store eller små linjer i ens liv, men fysiske love, der bestemmer hver enkelt detalje. At se determinismen i en fysisk kontekst (''naturdeterminisme'') er dog mest en tendens der især har fået styrke i nyere tid, hvorimod man tidligere i historien snarere kunne opfatte verden ifølge forskellige former for ''religiøs determinisme''. Det er dog tydeligt, at mennesket altid har haft en tendens til at tolke verden som udtryk for et årsag/virkning forhold, eller en form for nødvendighed.

''Den religiøse determinisme'' gør de guddommelige magter ansvarlige for hvad der sker i verden. En variant af denne tankegang er [[astrologien]], hvor ideen om menneskets frie vilje bliver afkræftet i forhold til ideen om, at det er himmellegemernes position der afgør vores skæbne. Der har også været en del deterministiske træk ved kristendommen, da i og med, at Gud har ''almagt'' og er ''alvidende'', hvilket giver sig i udtryk af hans ''forsyn'', da vil han have forudset alle begivenheder i verden, og i en forstand også have determineret dem. Dog har mange markante tænkere indenfor kristendommen ment, at ideen om Guds almagt er forenelig med den frie vilje – f.eks. [[Thomas Aquinas]] – og de tager derved en position man kalder [[kompatibilisme]]. Men det er ikke alle der mener dette. [[Martin Luther]] kendes for kategorisk at have afvist, at mennesket skulle besidde en egentlig fri vilje, og skaber altså grobund for [[prædestinationslæren]], hvor det enkelte menneskes frelse eller fortabelse allerede på forhånd er bestemt af [[Gud]].