Wikipedia

Duehøg: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
mere tekst og kilder
Linje 1:
{{taksoboks
{{kilder|dato=november 2017}}
{{taxobox2
| navn = Duehøg
| farve = pink
| billede = Northern Goshawk ad M2.jpg
| billedbredde = 260px260x260px
| billedtekst =
| rige = Animalia <br />([[Dyr]])
| række = Chordata <br />([[Chordater]])
| klasse = Aves <br />([[FuglFugle]])
| orden = [[Accipitriformes]]
| familie = Accipitridae <br />([[Høgefamilien]])
| slægt = [[Accipiter]]
| art = A. gentilis
Line 17 ⟶ 16:
}}
 
'''Duehøgen''' (''Accipiter gentilis'') er en stor [[høgefamilien|høg]], der er udbredt som [[ynglefugl]] over store dele af den [[nordlige halvkugle]], inklusive [[Skandinavien]]. Den lever fortrinsvis i [[Skov|skove]], men kan også ses i åbne landskaber om vinteren. Dens bytte er især [[fugle]] og [[pattedyr]] i størrelserstørrelse fra [[solsort]] op til [[fasan]] eller [[Europæisk hare|hare]]. I Danmark findes duehøgen især i skove på mere end 100 [[Hektar|ha]]. Den er [[Ynglestandfugl|standfugl]] her.<ref name=dof/>
 
== Kendetegn ==
Duehøgen har mørkebrun overside med et gråligt anstrøg. Brystet er hvidligt med mange mørkebrune bølgelinjer. Vingerne er forholdsvis korte og halen lang. De to køn er ens af udseende, men hunnen er betydeligt større end hannen. Hannen måler fra halespids til næbspids omkring 54 cm og hunnen omkring 64 cm. Vægten af de danske fugle er i gennemsnit for hanner 875 gram og for hunner 1380 gram. Ungfugle afviger meget i udseende fra de gamle fugle. Deres underside er gulbrunlig med mørkebrune længdepletter.<ref name=dd/>
Duehøgen har blågrå overside og hvidt bryst og bug med mørke tværstriber. Den måler 48-62 cm, og hunnen er som hos mange andre rovfugle omkring 1/3 større end hannen. Vægten ligger mellem 700 og 1200 gram, afhængigt af kønnet. Vingefanget er 93-127 cm.
 
=== Forveksling ===
DenDet kan især være sværsvært at skelne hunnenhannen af duehøg fra hunnen af [[spurvehøg]]en, som dog er mindre. Spurvehøgens gennemsnitsvægt er 140 gram for hannen og 260 gram for hunnen.<ref name=dd/>
 
== YnglepladserYngleadfærd ==
Hunnen begynder allerede i [[januar]] eller begyndelsen af [[februar]] at kalde på en mage med et ''giak-giak''. Det er især hannen der står for redebygningen. [[Fuglerede|Reden]] fores til slut med friske grankviste, der undertiden må hentes langvejs fra. [[Parring|Parringerne]] foregår sideløbende med redebygningen. Fra redebygningens begyndelse til ungerne er omtrent fuldvoksne, en periode på ca. fem måneder, er det udelukkende hannen, der skaffer føden til parret. Duehøgen benytter ofte den samme rede flere år i træk, men den kan også skifte mellem flere reder. Rederne placeres højt til vejrs i et træ, ofte i en bøgeskov. I Danmark begynder æglægningen fra slutningen af [[marts]] til midten af [[april]], hvert æg lægges med 3 dages mellemrum. Rugetiden er 35-41 dage, og der er 3-4 æg i det normalt enlige kuld. Det er først og fremmest hunnen, der ruger. I de første 16-18 dage kan hannen dog også ruge, ligesom den ruger når hunnen fortærer det bytte som hannen har hjembragt. Hunnen [[Fældning|fælder]] i redetiden, mens hannen først fælder efter yngletiden. Hvis hannen skulle dø i tiden hvor hunnen ruger, må hunnen opgive kuldet på grund af sult, med mindre der kommer en anden han til, hvilket undertiden observeres. Når ungerne er omkring 25 dage gamle, er fødebehovet størst og hannen bringer på dette tidspunkt bytte hjem ca. fem gange dagligt. Ungerne flyver fra reden efter omkring 40 dage, men er først helt uafhængige efter omkring 70 dage.<ref name=dd/>
Duehøgen yngler i perioden fra marts til juli. Duehøgen har 2-3 reder, hvor den veksler mellem at bruge dem. Rederne placeres højt til vejrs i et træ. Hunnen lægger æg fra sidst i marts til sidst i april. Rugetiden er 35-41 dage, og der er 3-4 æg i det normalt enlige kuld. Der går 38-43 dage, før ungerne kan klare sig selv.
 
== Føde ==
I Danmark er byttet især [[ringdue]]r, [[kragefugle]] og andre mellemstore fugle, men også [[pattedyr]] som [[egern]] og [[mus]] kan udgøre en betydelig del af føden. Den er desuden udsat for illegal [[jagt]].<ref name=dof/>
Byttet kan være [[hønsefugle]], [[kragefugle]], [[fasan]]er, og [[duer]], ringduerne er det fortrukne bytte. Da der også er [[Tamhøne|tamhøns]] på duehøgens menu, har den gennem tiderne ofte været udsat for jagt af mennesker.
 
== Fredning Bestand og fredning ==
DuehøgenFrem dentil blevmidten fredetaf [[1800-tallet]] var duehøgen en almindelig ynglefugl i det meste af Danmark, men som følge af massiv bekæmpelse var bestanden allerede i 1967,starten daaf de1900-tallet kunkraftigt reduceret. I [[1960]] var bestanden af duehøg i Danmark nede på ca. et hundrede par. Duehøgen blev fredet i 1960[[1967]]. I 19982011 blev bestanden opgjort til at være 650-700270 par.<ref name=dof/>
 
==Kilder==
{{reflist}}|refs=
 
<ref name=dd>Knud Paludan (red. Hans Hvass), ''Danmarks Dyreverden'', 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 6, side 219-226. ISBN 87-423-0076-2.</ref>
<ref name=dof>{{citation|url=http://dofbasen.dk/ART/art.php?art=02670 |titel=Duehøg (Accipiter gentilis) |udgiver=Dansk ornitologisk forening |besøgsdato=3. dec. 2017}}</ref>
 
}}
 
== Eksterne henvisninger ==
* R. Hørring (1875 – 1943). ''[http://archive.org/stream/danmarksfaunaill39dans#page/252/mode/2up Fugle III. Maagefugle, Alkefugle og Rovfugle]'', bind 39 i [[Danmarks Fauna]]. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1934.
* [http://animaldiversity.ummz.umich.edu/accounts/Accipiter_gentilis/ Pajerski, L. 2005. "Accipiter gentilis" (On-line), Animal Diversity Web]
* www.globalraptors.org: [http://www.globalraptors.org/grin/SpeciesResults.asp?specID=8132 Species account: ''Northern Goshawk''] Global Raptor Information Network. 2013
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Duehøg"