Demokratisk centralisme: Forskelle mellem versioner

I de fleste af disse lande opstod der enten ''[[de jure]]'' eller ''[[de facto]]'' et-partistater efter sovjetisk model.<ref name="Smith_1976">{{Citation |last=Smith |first=Hedrick |authorlink=Hedrick Smith |year=1976 |title=The Russians |isbn=978-0-8129-0521-2 |publisher=Quadrangle/New York Times Book Company |pages=261, 286–287|postscript=.}}</ref> I lande med kommunistisk styre har praksis vist, at det centralistiske element stort set altid har overskygget det demokratiske, således at en egentlig intern diskussion blev erstattet af partitoppens diktat.<ref>Lars Bo Kaspersen m.fl. "Klassisk og moderne politisk teori", s. 545</ref><ref>[[Bent Jensen (historiker)|Bent Jensen]]: "Sovjetunionen" (1984), Kap. 9</ref><ref>Den store danske encyklopædi, bind 5, s. 72 (Kbh. 1996)</ref>

 

Et tidligere medlem af [[Danmarks Kommunistiske Ungdom]] har beskrevet sin erfaring med demokratisk socialisme således:''Vores ledere i den lokale DKU-afdeling blev studenter i 46 og forlod os. Jeg kom i bestyrelsen. Vi forberedte en ' åben debat' om emner til DKUs kongres. Jeg fik brev fra Partiet. Fortroligt til bestyrelserne. Der stod, hvad vi skulle mene, med citater fra Marx, Lenin og Stalin. Jeg viste nogle kammerater brevet. Bestyrelsen meddelte mig, at her drejede det sig om noget, der hed ' demokratisk centralisme' - Partiet har altid ret.''<ref>"Strøtanker ved Karl Marx' grav", Weekendavisen 4/2 2011</ref>

 

-->