Suez-krigen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Flertydige WL: Jugoslavien → Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien |
|||
Linje 22:
Begge lande var klar over, at USA og [[Sovjetunionen]] ville reagere skarpt, men de havde også regnet med at komme eventuelle reaktioner i forkøbet ved at være i kanalzonen, inden [[supermagt]]erne nåede at reagere. Imidlertid reagerede USA meget hurtigt gennem FN. Storbritannien og Frankrig nedlagde [[veto]] i [[FN's sikkerhedsråd|sikkerhedsrådet]], men kunne ikke stille noget op i generalforsamlingen. Stillet over for USA's reaktion og Sovjetunionens trusler om brug af [[atomvåben]] mod [[London]] og [[Paris]] gav Storbritannien og Frankrig op og trak deres styrker ud igen.
Israel havde derimod ikke travlt med at trække sig ud til trods for stærkt pres fra de to supermagter USA og Sovjetunionen. [[David Ben-Gurion]], daværende israelsk statsminister, nægtede at trække styrkerne ud igen, før Israel fik en garanti om, at den egyptiske blokade af Tiranstrædet ville ophøre. Efter fire måneder med forhandlinger foreslog den canadiske udenrigsminister Lester Pearson at oprette en FN-styrke ved navn [[United Nations Emergency Force|UNEF]] (United Nations Emergency Force). Flere nationer skulle bidrage til denne styrke, som skulle fungere som en fredsbevarende buffer mellem Israel og Egypten og sikre Israel mod fremtidige fedayeen-angreb fra Sinai og Gaza. Nasser var ikke særlig begejstret for forslaget, eftersom han mente, at dette belønnede det, han kaldte "israelsk aggression". David Ben-Gurion var heller ikke glad. Han mente, at Nasser ville have ret til at få UNEF-styrken fjernet, når han måtte føle trang til det. Partene blev enige om et kompromis, hvor Egypten ville få ret til at smide styrkerne ud, hvis FN's generalforsamling var enig i, at opgaven var udført. Desuden garanterede USA for Israel, at en ny egyptisk blokade af Tiran-strædet ville blive anset som en krigshandling, og konstaterede, at i så tilfælde ville Israel have ret til at forsvare sig. Til sidst blev UNEF-styrken sat sammen af styrker fra [[Norge]], [[Sverige]], [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]], [[Indonesien]], [[Indien]], [[Finland]], [[Danmark]], [[Colombia|Columbia]], [[Canada]] og [[Brasilien]]. Danske FN-soldater gjorde tjeneste her i årene [[1957]]-[[1967|67]], frem til udbruddet af [[seksdageskrigen]] i 1967.
== Betydning ==
| |||