Bibliotek: Forskelle mellem versioner

'''Bibliotek''' (fra det græske βιβλιοθήκη ''boglager'') er en samling af bøger, håndskrifter, og andet referencemateriale (kort, film, bånd, etc.) og stedetdet sted, hvor disse referencematerialer opbevares. Der skelnes mellem flere ''bibliotekstyper'':

Verdens ældste biblioteker er de [[Egypten|egyptiske]] tempelsamlinger i Memfis, de [[Persien|persiske]] kongers samlinger i [[Susa]] og [[assyrerkongen]] Assurbanipals bibliotek af [[lertavle]]r, som nu til dels findes i [[British Museum]]. Arkivsamlingen i oldtidsbyen [[Mari]], som nedbrændte omkring 1760 fvtf.Kr., hvormed tusindvis af lertavler blev bevaret for eftertiden af flammernes hede, kan også opfattes som en tidliger typeet bibliotek. Hos de gamle [[Grækenland|grækere]] og andre samtidige folkeslag var de i gudetemplerne bevarede arkiver de første biblioteker. I [[Athen]] skal [[Peisistratos]] have grundlagt det ældste offentlige bibliotek, og i [[Rom]] var det ældste den samling, som [[Æmilius Paulus]] bragte hjem som [[krigsbytte]] (168 f. Kr.), og som blev forøget af [[Sulla]].

[[Augustus]] virkeliggjorde [[Julius Cæsar]]s plan om et offentligt bibliotek og grundlagde to: det octavianske og det palatinske. Det sidsteDette bestod helt til pave [[Gregor den Store]]. Fra Augustus' dage hørte et privatbibliotek til en fornem romers fornødenheder. Disse romerske samlingers ydre indretning kendes dels fra [[Vitruvius]] og [[Plinius den Ældre]], dels gennem udgravningerne i [[Herculaneum]]. I det [[4. århundrede]] var der i Rom 29 offentlige biblioteker.

Med [[middelalder]]ens [[munkeorden]]er vågnede sansen for biblioteker, og navnlig [[Benediktinerordenen|benediktinerne]] afskrev ældre litteratur. Navnkundige [[klosterbibliotek]]er opstod i [[Monte Cassino]], [[Corvei]] i Westfalen, [[Tours]], [[Cambridge]], [[Canterbury]], [[Saint-Germain-des-Prés]] i Paris, men først og fremmest i [[St. Gallen]], hvis samling grundlagt af Abbedabbed [[Gosbert]] 816–836 overgik alle tidens. Da humanismen vakte de antikke studier til live, vågnede den litterære samleriver på ny, og de lærdes eksempel fulgtes af fyrster og patricierslægter. I [[Firenze]] gik [[Medici]]erne i spidsen, og [[Cosimo de' Medici]] oprettede [[1444]] efter Petrarcas[[Petrarca]]s idé det berømte offentlige [[Mediceiske Bibliotek]]. I [[Ungarn]] samlede kong [[Matthias Corvinus]] en kostbar og pragtfuld samling på ca. 50.000 bind, som blev spredt for alle vinde ved tyrkernes erobring af [[Budapest]] ([[1526]]); nogle få levninger findes i europæiske samlinger.

[[Fil:Faroe stamp 035 new national library.jpg|thumb|left|Det nye færøske nationalbibliotek, fra 1979]]

Et opsving skete, da [[papir]]fabrikation af [[klud]]e blev opfundet inden udgangen af [[14. århundrede]], og yderligere ved [[bogtryk]]kerkunstens opfindelse i århundredet efter. Nu blev biblioteket først og fremmest samlinger af trykte bøger. [[Reformationen]] øvede indflydelse på biblioteksvæsenet: Da klostrene blev ophævet, tilfaldt deres [[bogsamling]]er byer, kirker eller lærde institutioner og regerende fyrster. Det blev [[fyrstebibliotek]]erne og [[universitetsbibliotek]]erne, der fra fik betydning, og de fleste af nutidens [[nationalbibliotek]]er er grundlagt af fyrster. Fx nogle af Europas største biblioteker som [[Bayerische Staatsbibliothek]] i [[München]], [[Hofbiblioteket i Wien]] og [[Bibliothèque Nationale i Paris]].

Men helt op til det [[19. århundrede]] var adgangen til de fyrstelige biblioteker så begrænset, at deres nytte var overordentlig ringe. Det gælder også universitetsbibliotekerne som et af de mest berømte, [[Bodleian Library]] i [[Oxford]]. I det [[17. århundrede]] begyndte mange steder [[pligtaflevering]] mange steder fra [[bogtrykker]]ne. Den skaffede nationalbibliotekerne en fast forøgelse af bogbestanden. I de store privatbibliotekers glansperiode det [[18. århundrede]], de store privatbibliotekers glansperiode, fandt oprettelsen af det første offentlige biblioteker i moderne forstand sted somi [[Universitetsbiblioteket i Göttingen]]. Det var tilgængeligt i udstrakt grad, og dets [[katalog]] blev forbilledet for mange. I løbet af det 19. århundrede blev de fleste fyrstebiblioteker statsejendom. Det stod som regel dårligt til med dem, og bibliotekarposterne var lige til nyere tid [[bierhverv]] for [[professor]]er.

I [[Frankrig]] skete der efter [[Revolution (politik)|revolutionen]] en stærk centralisering af bibliotekerne, og Bibliothèque Nationale voksede så stærkt, at det siden har haft svært ved at følge med i organiseringen, trods det store arbejde, [[L. Delisle]] udrettede; [[England]] blev nu førende inden for biblioteksvæsenet, da italieneren [[A. Panizzi]] overtog ledelsen af [[British Museum]]s bibliotek (nu [[British Library]]) og skabteomskabte Europas største bibliotek om i moderne skikkelse, dels ved sine fortrinlige planer til dets ombygning, dels ved at påbegynde en [[nykatalogisering]], der har sat frugt i det vældige trykte katalog. [[Tyskland]] har først fra 1870'erne fået stærkere liv i sit biblioteksvæsen; en række nye biblioteker er byggede og [[fælleskatalogiseringsregler]] indført i [[Preussen]]; kendte bibliotekarer er [[K. Dziatzko]], [[O. Hartwig]] og [[P. Schwenke]]. I begyndelsen af 1900-tallet tog [[USA]]'s biblioteker et stærkt opsving og er særlig på det tekniske område blevet forbillede for de europæiske; ved rigelige pengemidler er rejst det ene pragtbibliotek efter det andet, men i henseende til indhold kan de ikke måle sig med Europas, og det er da også mere på [[folkebiblioteker]]nes område, at USA land står som et afgjort nummer 1.