Anne Marie Mangor: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Fjerner {forældet} fra artikel indeholdende {{DBL}}
Mere om hendes baggrund.
Linje 1:
[[Fil:Anne Marie Mangor 1862.jpg|thumb|Anne Marie Mangor i [[1862]].]]
'''Anne Marie Mangor''' født ''Bang'' ([[12. juni]] [[1781]] i [[København]] – [[16. maj]] [[1865]] sammesteds) var en dansk forfatter af kogebøger. Anne Marie Mangor blev som kogebogsforfatterinde kendt under navnet '''Madam Mangor'''. Hun udsendte i [[1837]] anonymt[[anonym]]t og på eget [[forlag]] sin første [[kogebog]], der indeholdt en række forud afprøvede opskrifter[[opskrift]]er med nøjagtig angivelse af mål og tidvægt. Denne første kogebog og de to efterfølgende er blevet anvendt gennem mere end hundrede år, og samlet trykt i meget stort oplag.
 
== Baggrund ==
Anne Marie Mangor, der var datter af [[assessor]] i [[Hof- og Stadsretten]] Andreas Bang og dennes hustru Anna Sybille f. Terkelsen, blev [[16. oktober]] [[1800]] gift med [[cand.jur.]] Valentin Nicolai Mangor ([[14. april]] [[1770]] – [[4. april]] [[1812]]), der var søn af stadsfysikus Chr. Elovius Mangor, og havde embede som fuldmægtig i hof- og stadsretten, denne stilling opgav han dog i 1803 for at indtræde i en fordelagtigere plads i handelsverdenen, hvor han først arbejdede hos forskellige, og i 1811 selv løste [[borgerskab]] som [[grosserer]], han døde imidlertid pludselig 4. april 1812, så hans hustru i en alder af 31 år blev enke med 3 små døtre.
Anne Marie Mangor var datter af [[assessor]] i [[Hof- og Stadsretten]] Andreas Bang og dennes hustru Anna Sybille f. Terkelsen. Født ind i det bedre københavnske [[borgerskab]] fik hun ingen egentlig uddannelse, men blev bibragt "dannelse" af en huslærer, hvad der omfattede [[sprog]], [[litteratur]], [[musik]], [[håndarbejde]] og selskabelige omgangsformer. 19 år gammel blev hun [[16. oktober]] [[1800]] gift med Valentin Nicolai Mangor ([[14. april]] [[1770]] – [[4. april]] [[1812]], søn af stadsfysikus Chr. Elovius Mangor), en livsglad, musikalsk og vittig ung [[jurist]]. Det var et [[ægteskab]] indgået af kærlighed, og parret levede godt sammen og fik fire børn. Da ægtefællen døde i 1812, sad Anne Marie Mangor tilbage med tre små piger. (Parrets eneste søn var død ved [[Fødsel|fødslen]].) Mangor havde været [[fuldmægtig]] i Hof- og Stadsretten, men opgav sin stilling i [[1803]] for at indtræde i en fordelagtigere plads i handelsverdenen, hvor han først arbejdede hos forskellige, og i [[1811]] selv løste borgerskab som [[grosserer]]. Familien levede i tilstrækkelige, om ikke rigelige kår i [[guldalderen]]s København, omgivet af familie og venner; men så begyndte Mangor at skrante, og i 1812 døde han, så hans hustru i en alder af 31 år blev enke med tre små døtre. <ref>http://www.gravsted.dk/person.php?navn=annemariemangor</ref> Men familien trådte til og betalte hans gæld, så enken kunne føre en beskeden tilværelse ved have logerende og opdrage plejebørn. Sine døtre underviste hun selv. <ref>Else-Marie Boyhus: "Madam Mangor hjalp dem, der ikke selv kunne lave mad", ''Samvirke'' januar 1998</ref>
 
== Kogebøgerne ==
Kårene var meget knappe; enkelte kærlige slægtninge og venner ydede nogen bistand, men der måtte arbejdes ihærdig og vises stor nøjsomhed. En med åndsdannelse samt et lyst kristeligt sind forbunden virksom og selvstændig karakter førte dog Madam Mangor ubøjet igennem denne trange periode, og den udvej, der i så henseende fik størst betydning såvel for hende selv som for mange andre, var udarbejdelsen og udgivelsen i 1837 af ''Kogebog for smaa Husholdninger''. Det materiale, hun benyttede som grundlag hertil, bestod af optegnelser, som hun i årenes løb havde nedskrevet, oprindelig til vejledning ved sin egen husførelse, som hun efterhånden forøgede betydelig, også ved bidrag fra sin bekendtskabskreds. Hun underkastede alle anvisninger omhyggelige prøver, inden de offentliggjordes, så at det hele prægedes af en heldig nøjagtighed i mål- og tidsangivelser m. m. Bogens formålstjenlighed synes bekræftet ved den for danske forhold særdeles store udbredelse, den har fået – i 1887 allerede 28 oplag, de fleste på 30003.000 eksemplarer. Senere forfattedes en ''Fortsættelse af Kogebog for smaa Husholdninger'' (1841), udarbejdet efter samme regler som hovedværket, af hvilket det må betragtes som en udvidelse; deraf haves nu 20 Oplag, og af ''Syltebog'' (1840) foreligger 22. oplag. De 3 bøger foreligge nu i henholdsvis 34., 26. og 28. Oplagoplag. En børnebog, ''Kogebog for Smaapiger'', udkom i 1847 og er oversat til Svensksvensk. Under Krigenkrigen i 1864 skrev Madam Mangor, der med sit varme, patriotiske sind inderlig ønskede at kunne mildne det byrdefulde liv for [[Hæren]], en ''Kogebog for Soldaten i Felten'', der gav kort og følge værdig anvisning til naturalforplejningens tilberedning på en hensigtsmæssig måde. [[Papir]] og [[trykning]] leveredes uden vederlag af Madam Mangors kommissionsboghandler og bogtrykker, og den lille bog fordeltes i mange tusinde eksemplarer som gave til armeen, hvor den gjorde god fyldest.
 
Madam Mangors litterære arbejder er dog ikke indskrænkede til det husøkonomiske område alene. I 1843 udgav hun ''En Bedstemoders Fortællinger for sine Børnebørn'', en samling vakre småhistorier for børn indtil 10 års alderen, og i 1852 udkom ''Tante Cousine'', en karakterskildring, som ved sin pålidelige fremstilling af selvoplevede begivenheder og iagttagelser giver bidrag til forståelse af livet i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede. Madam Mangors tre døtre var efterhånden blevneblevet giftegift, og da hendes forfattervirksomhed gav hende ikke ubetydelige indtægter, befriedes hun for bekymringer for udkommet. I hendes hyggelige, om end tarvelige, hjem samledes ofte en livlig kreds af ældre og yngre slægtninge og venner, der følte sig stærkt tiltrukne af den varmhjertede husfrue.
 
HunMadam Mangor er begravet på [[Assistens Kirkegård]]. På hendes gravsted vokser [[skovjordbær]] og [[krydderurt]]er af den slags, hun ofte benyttede i madlavning: [[mynte]], [[citronmelisse]], [[purløg]], [[timian]] og [[kulsukker]]. <ref>http://assistens.dk/personer/anne-marie-mangor/</ref> Hun er malet af [[C.A.Jensen]] 1835 og [[Emil Bærentzen]] 1846.
 
== Udgivelser ==
Line 18 ⟶ 20:
* [[1852]] – ''Tante Cousine''
* [[1864]] – ''[[Kogebog for Soldaten i Felten]]'' (foræret til [[Hæren]] i mange tusind eksemplarer som udtryk for fædrelandskærlighed)
 
== Noter ==
<References />
 
== Eksterne henvisninger ==
Line 23 ⟶ 28:
 
{{Wikisource|Forfatter:Anne Maria Mangor}}
[[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]]
{{DBL}}
{{FD|1781|1865|Mangor, Anne Marie}}
{{autoritetsdata}}