Versionen fra 2. jan. 2018, 13:04 redigér Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits Mere om hendes baggrund. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 2. jan. 2018, 13:47 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits →‎Kogebøgerne: Om hendes første udgivelse i 1837. Gå til næste forskel →
Linje 6: == Kogebøgerne == Madam Mangor skildes af sine samtidige som varmhjertet, udadvendt og uforfærdet, centrum i et lyst og venligt hjem. Kårene var knappe; men hendes kogebøger kom til at sikre hendes alderdom økonomisk. Hun var 57 år, da den første udkom. Til husvennen [[Vilhelm Bergsøe]] fortalte hun mange år senere: "''Jeg havde mistet min mand og vidste slet ikke, hvorledes jeg skulle slå mig igennem for fremtiden. Så fandt jeg på at samle opskrifter på alle slags retter, kager og salater, skønt jeg - det ved den gode [[Gud]] - ikke havde råd til at spise dem. Da jeg så havde samlet i flereår, faldt det mig ind, at disse opskrifter måske kunne blive til nytte for andre, og så ordnede jeg det hele sammen til en kogebog; men alle lo ad mig og spurgte, om jeg ikke troede, folk kunne lave deres mad selv. Så tog jeg mit [[manuskript]] i min sypose og gik ned til [[Hans Reitzels Forlag\|Reitzel]]; men da jeg kom i porten blev jeg så benovet, at jeg gav mig til at græde og ikke turde gå op, før jeg havde bedt inderligt til Gud om, at han ville stemme hjertet mildt på den rige boghandler. Reitzel modtog mig venligt; men da han så mit manuskript og hørte, at det var en kogebog, rystede han på hovedet og stak det i posen igen. Jeg fik tårer i øjnene, men så sagde han: "Nå, nå, det skal De ikke tage Dem så nær, det kan jo være, at den går," og så kom manuskriptet til at ligge på hans bord.''" Hans Reitzel var Københavns førende forlægger og udgiver af [[H.C. Andersen]]s og [[Kierkegaard]]s værker; men madam Magnor gik han glip af - han sagde nej. I stedet fik hun sin svigersøns bror, bogtrykker Hans Henrik Thiele, til at give [[kredit]] på [[papir]] og [[trykning]] for udgivelse på eget [[forlag]]. I [[1837]] udkom så ''Kogebog for smaa Husholdninger'' i et oplag på 500 eksemplarer. <ref>http://assistens.dk/personer/anne-marie-mangor/</ref> Kårene var meget knappe; enkelte kærlige slægtninge og venner ydede nogen bistand, men der måtte arbejdes ihærdig og vises stor nøjsomhed. En med åndsdannelse samt et lyst kristeligt sind forbunden virksom og selvstændig karakter førte dog Madam Mangor ubøjet igennem denne trange periode, og den udvej, der i så henseende fik størst betydning såvel for hende selv som for mange andre, var udarbejdelsen og udgivelsen i 1837 af ''Kogebog for smaa Husholdninger''. Det materiale, hun benyttede som grundlag hertil, bestod af optegnelser, som hun i årenes løb havde nedskrevet, oprindelig til vejledning ved sin egen husførelse, som hun efterhånden forøgede betydelig, også ved bidrag fra sin bekendtskabskreds. Hun underkastede alle anvisninger omhyggelige prøver, inden de offentliggjordes, så at det hele prægedes af en heldig nøjagtighed i mål- og tidsangivelser m. m. Bogens formålstjenlighed synes bekræftet ved den for danske forhold særdeles store udbredelse, den har fået – i 1887 allerede 28 oplag, de fleste på 3.000 eksemplarer. Senere forfattedes en ''Fortsættelse af Kogebog for smaa Husholdninger'' (1841), udarbejdet efter samme regler som hovedværket, af hvilket det må betragtes som en udvidelse; deraf haves nu 20 Oplag, og af ''Syltebog'' (1840) foreligger 22. oplag. De 3 bøger foreligge nu i henholdsvis 34., 26. og 28. oplag. En børnebog, ''Kogebog for Smaapiger'', udkom i 1847 og er oversat til svensk. Under krigen i 1864 skrev Madam Mangor, der med sit varme, patriotiske sind inderlig ønskede at kunne mildne det byrdefulde liv for [[Hæren]], en ''Kogebog for Soldaten i Felten'', der gav kort og følge værdig anvisning til naturalforplejningens tilberedning på en hensigtsmæssig måde. [[Papir]] og [[trykning]] leveredes uden vederlag af Madam Mangors kommissionsboghandler og bogtrykker, og den lille bog fordeltes i mange tusinde eksemplarer som gave til armeen, hvor den gjorde god fyldest.▼ Pengene løb hurtigt ind igen, og hun stod selv som udgiver også af kogebogens fortsættelse og af syltebogen. Hun reviderede oplagene, rettede til og læste [[korrektur]]. Hendes præcision og nøjagtighed forklarer en stor del af hendes succes. ''For første gang i kogebogslitteraturen angives mål og vægt.'' [[Ingrediens]]erne blev ellers ofte angivet med prisen, fx "''for to [[skilling]] brød i [[frikadelle]]farsen''". I 1837 vidste alle, hvor meget det var. Men madam Mangor havde eftertiden i tankerne og specificerede det med at skrive i indledningen: "''Hvor her findes anført, at bruges for 2 sk. brød, er det efter vægt 7 [[lod]],''" dvs. 112 gram. <ref>Else-Marie Boyhus: "Madam Mangor hjalp dem, der ikke selv kunne lave mad", ''Samvirke'' januar 1998</ref> ▲Kårene var meget knappe; enkelte kærlige slægtninge og venner ydede nogen bistand, men der måtte arbejdes ihærdig og vises stor nøjsomhed. En med åndsdannelse samt et lyst kristeligt sind forbunden virksom og selvstændig karakter førte dog Madam Mangor ubøjet igennem denne trange periode, og den udvej, der i så henseende fik størst betydning såvel for hende selv som for mange andre, var udarbejdelsen og udgivelsen i 1837 af ''Kogebog for smaa Husholdninger''. Det materiale, hun benyttede som grundlag hertil, bestod af optegnelser, som hun i årenes løb havde nedskrevet, oprindelig til vejledning ved sin egen husførelse, som hun efterhånden forøgede betydelig, også ved bidrag fra sin bekendtskabskreds. Hun underkastede alle anvisninger omhyggelige prøver, inden de offentliggjordes, så at det hele prægedes af en heldig nøjagtighed i mål- og tidsangivelser m. m. Bogens formålstjenlighed synes bekræftet ved den for danske forhold særdeles store udbredelse, den har fået – i 1887 allerede 28 oplag, de fleste på 3.000 eksemplarer. Senere forfattedes en ''Fortsættelse af Kogebog for smaa Husholdninger'' (1841), udarbejdet efter samme regler som hovedværket, af hvilket det må betragtes som en udvidelse; deraf haves nu 20 Oplag, og af ''Syltebog'' (1840) foreligger 22. oplag. De 3 bøger foreligge nu i henholdsvis 34., 26. og 28. oplag. En børnebog, ''Kogebog for Smaapiger'', udkom i 1847 og er oversat til svensk. Under krigen i 1864 skrev Madam Mangor, der med sit varme, patriotiske sind inderlig ønskede at kunne mildne det byrdefulde liv for [[Hæren]], en ''Kogebog for Soldaten i Felten'', der gav kort og følge værdig anvisning til naturalforplejningens tilberedning på en hensigtsmæssig måde. [[Papir]] og [[trykning]] leveredes uden vederlag af Madam Mangors kommissionsboghandler og bogtrykker, og den lille bog fordeltes i mange tusinde eksemplarer som gave til armeen, hvor den gjorde god fyldest. Madam Mangors litterære arbejder er dog ikke indskrænkede til det husøkonomiske område alene. I 1843 udgav hun ''En Bedstemoders Fortællinger for sine Børnebørn'', en samling vakre småhistorier for børn indtil 10 års alderen, og i 1852 udkom ''Tante Cousine'', en karakterskildring, som ved sin pålidelige fremstilling af selvoplevede begivenheder og iagttagelser giver bidrag til forståelse af livet i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede. Madam Mangors tre døtre var efterhånden blevet gift, og da hendes forfattervirksomhed gav hende ikke ubetydelige indtægter, befriedes hun for bekymringer for udkommet. I hendes hyggelige, om end tarvelige, hjem samledes ofte en livlig kreds af ældre og yngre slægtninge og venner, der følte sig stærkt tiltrukne af den varmhjertede husfrue.

Anne Marie Mangor: Forskelle mellem versioner