Dagbladet Information: Forskelle mellem versioner

''Information'' angiver under bladhovedet – nu på bagsiden - at det er en avis ”UAFHÆNGIG AF PARTIPOLITISKE OG ØKONOMISKE INTERESSER”. Som erklæret mål er her et fristed for ”det frie Ord”, med læserdebat i spalterne åben for alle slags meninger og er sammen med de lange, ræsonnerende ledere med personlig signatur en avis med en helt særlig profil.

 

Befrielsesnatten mellem 4. og 5. maj 1945 trængte modstandsgruppen bag Det illegale nyhedsbureau ''Information'' ind i nazistiske ''[[Fædrelandet (1939-1945)|Fædrelandets]]'' bladbygning i St. Kongensgade i København og besatte redaktionen og trykkeriet. Flere af de 66 frihedskæmpere havde i over et døgn opholdt sig i sidegaderne, hvor de ventede på signal til aktionen, som anført af Informations grundlægger ''[[Børge Outze]]'' sprængte dørene med maskinpistolerne løftet.

 

Det havde andre modstandsgrupper med lignende dagbladsplaner i ''[[Fædrelandet (1939-1945)|Fædrelandets]]'' bygning ikke. [[Dansk Samling]]s gruppe var allerede i St. Kongensgade på befrielsesnatten, og de to modstandsaviser blev enige om at dele Fædrelandets tekniske faciliteter. Dansk Samlings ''[[Morgenbladet]]'' udkom, som navnet siger, om morgenen, Information udkom i begyndelsen som eftermiddagsavis. Morgenbladets liv blev kort, Informations oprindelige ambition var at bestå frem til det første frie valg efter krigen. I dag, trekvart århundrede senere, lever avisen i bedste velgående. Det kaldes i branchen et bladmirakel.

 

I ''Informations'' formålsparagraf (1945) hedder det bl.a.: ''”Selskabets formål er at udgive dagbladet ”Information”, således som dette hidtil har været udgivet af den selvejende institution af samme navn, altså uafhængigt af alle politiske partier og økonomiske særinteresser. ”Information” må derfor aldrig af politiske eller økonomiske tryk bringes til at skrive mod dets egen overbevisning eller fortie forhold, som det selv mener bør offentliggøres og skal således forblive tro mod sin oprindelse som modstandsbevægelsens organ under besættelsen (…) ”Information” skal ved at informere om begivenheder i Danmark og i udlandet om disses baggrund og sammenhæng arbejde for demokrati og frihed og for forståelse og samfølelse mellem mennesker og samfund, herunder også for demokrati og samarbejde på ”Information”s egen arbejdsplads.”''

 

 

[[Fil:Klaus-tegning-outze.jpg|thumb|right|200px|Børge Outze tegnet af Klaus Albrectsen, tegner ved Information 1972-73]]

[[Fil: Mor Danmark3.jpg|thumb|right|200px|Mor Danmark tegnet af Peter Lautrop, tegner ved Information fra 1968-98]]

[[Fil: Redaktionsmødet (1).jpg|thumb|right|200px|Redaktionsmødet tegnet af Per Marquard Otzen, tegner ved Information fra 1967-69,1974-2004]]

 

[[Børge Outze]] og [[Erik Seidenfaden]] var fra [[NATO]]-medlemskabet i 1948 stærke tilhængere af forsvarsalliancen. Seidenfaden forlod bladet i 1965, og Outzes overordnede synspunkt var, at medarbejderne uanset hans egne meninger tegnede den daglige avis. Først en halv snes år efter den ”gryende bladrevolution” i St. Kongensgade 40 førte optrapningen af [[Vietnamkrigen]] og det USA-støttede militærkup i [[Chile]] 11. september 1973 til det endelige kursskifte, signeret lille o

Information samarbejder redaktionelt med den britiske avis ''[[The Guardian]]'' og dens søndagsavis ''[[The Observer]]''.{{kilde mangler|dato=juni 2016}}

 

 

Tegneren [[Anton Hansen]], der blev omtalt som den ”sorte satiriker” og ”proletartegner” var før krigen en fejret tegner i Social-Demokraten. Imidlertid meldte han sig straks i maj 1945 til det nystartede Information, hvor han leverede bl.a. en stribe erindringsbilleder fra besættelsestiden med titlen ’Husker De?’. Og tre år senere i 1948 gik han til Ekstra-Bladet. <ref>Hanne Abildgaard: Anton Hansen – Mellemkrigstidens sorte satiriker, 2001, s. 373 ff.</ref> I 1950erne havde avisens bagside politiske satiretegninger af store britiske bladtegnere som [[Michael Cummings]] og [[Carl Giles]]. Tegningerne var indkøbt via syndikat og blev oversat på redaktionen. Den polske immigrant [[Pjotr Baro]] komponerede allerede i 1957 og fem år frem sine surrealistiske og samtidig geometrisk stramme ideogram-illustrationer til avisen. I 1959 og indtil 1964 blev Baros tegninger suppleret af den politiske satiriker PEP, med kunstnernavn fremkaldt af [[Poul Erik Poulsen]]. I årene fra 1962 til 1969 tegnede den nok så ’frække’ og humoristisk syrede multikunstner [[Flemming Quist Møller]] sine mange karakteristiske personer og spidsnæsede personager.<ref>Fl. Quist Møller: ’Rytmeflip og abestreger – et liv i fantasiens tjeneste’, 2011, s. 121 ff.</ref> I en længere periode efter ungdomsoprøret i 1968 var avisen især præget af to indbyrdes helt forskellige tegnere som [[Per Marquard Otzen]], fra1967 til 2004 og [[Peter Lautrop]], periodevis fra 1967 til 1990.<ref>Claus Seidel m.fl. (red.): ’Avisens Håndskrift 1983-2008’, 2008, s. 22 ff.</ref> Otzens spidse streger med sofistikerede pointer fremstod med sit helt eget univers samtidig med Lautrops naivistiske, fede streg fuld af humor og underfundigheder.

 

 

 

I tiden op til Befrielsen havde flere erhvervsfolk i modstandsbevægelsen lovet at skyde startkapital i det nye dagblad. Uden deres tilsagn ville initiativtagerne næppe have vovet eksperimentet. Men løfterne holdt ikke. Ifølge ''[[Børge Outze]]'' overlevede ''Information'' kun, fordi der gik måneder, inden medarbejderne forstod, at den ”cigarkasse”, som de havde sat deres lid til, var tom. I mellemtiden var abonnenterne og løssalgskøberne begyndt at fylde i regnskabet. Ved udgangen af første år lå oplaget på knap 25.000 eksemplarer, heraf 9.300 abonnementer; senere steg abonnementstallet, mens løssalget faldt.

 

”Uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser” stod der i mange år under bladhovedet. Med en beskeden annonceportefølje var den nye avis først og fremmest afhængig af læserne. De betalte produktionsomkostningerne, så Information var dyrere end de omnibusaviser, bladet ofte supplerede. Læserne viste også deres offervilje ved de legendariske pengeindsamlinger, som reddede avisen gennem flere økonomiske kriser. Men i 1969 var bunden nået, læsernes offervilje rakte ikke længere, og Information blev for 800.000 kr. overtaget af forlæggeren ''[[Palle Fogtdal]]'', hvis forlagshus bl.a. udgav magasinerne ''[[Bo Bedre]]'' og ''[[Eva]]''. Efter godt et år overlod ''Fogtdal'' sin aktiemajoritet til Informations medarbejdere til kurs 10, dvs for 80.000 kr. Det skete efter et møde med ''[[Børge Outze]]'' og ''[[Torben Krogh (chefredaktør)|Torben Krogh]]'', der var blevet chefredaktør som 26-årig og i øvrigt årtier senere deltog i endnu en vellykket redningsaktion for bladet.

 

Begunstiget af tidsånden med blandt andre ''[[Knud Vilby]]'' som chefredaktør og ''[[Steffen Gulmann]]'' som adm. direktør gik det i 70´erne godt for medarbejderejede Information; både oplaget og annonceindtægterne steg til uvante højder. ''[[Palle Fogtdal]]s'' betingelse for at overdrage aktiekapitalen til medarbejderne var, at alle – uanset hvor i Huset de arbejdede – fik samme indflydelse. Dermed blev Information et enestående eksempel på medarbejderindflydelse, som midt i den hjemlige debat om økonomisk demokrati også vakte international opmærksomhed. I begyndelsen var intentionen lige løn til alle, men faglige rettigheder og markedsmekanismen betød, at ligelønsprincippet aldrig blev knæsat. I 1990 ophørte princippet om ligeløn ved overgangen til almindeligt A/S.

 

Efter to årtier med medarbejderdemokratiet, som ofte slog gnister med hyppige redaktørskift, meldte nye vanskeligheder sig. Det blev i 1990 nødvendigt med en aktieudvidelse på 12 mio. kr. og dermed overgang til en mere traditionel virksomhedsstruktur. Men læsernes interesse for avisens ve og vel var intakt, den fulgte med, og i 1992 fandt den sidste læserindsamling sted med et flot resultat på 2,5 mio. kr. Alligevel var udsigterne dystre frem mod årtusindskiftet, indtil det lykkedes den adm. direktør ''[[Henrik Bo Nielsen]]'' sammen med flere andre at vinde forståelse for en offentlig bevilling på 30 mio. kr. til hver af de to ”nicheaviser” ''Information'' og ''[[Kristeligt Dagblad]]''. Abonnementsindtægterne er dog fortsat hovedindtægtskilden for dagbladet og med det brede medieforlig har ''Information'' fra 2014 årligt modtaget ca. 25 mio. kr. i pressestøtte.

 

Det historisk tætte forhold mellem ''Information'' og læserne blev formaliseret med dannelsen af foreningen ''Informations Venner'' i 1951. Første formand var skuespilleren ''[[Clara Pontoppidan]]'' med forfatteren ''[[Martin A. Hansen]]'' som næstformand. I den første bestyrelse sad også tidligere minister ''[[Per Federspiel]]'', forfatteren ''[[Karl Bjarnhof]]'' og generalsekretær ''[[Børge Lindegaard Olsen]]''.

 

Foreningens formand er ''[[Leila Krogh]]''.

 

{{Delkol|kol=3}}

* [[1945]]-1980: [[Børge Outze]]

* [[2003]]: [[Charlotte Aagaard]] og [[Jørgen Steen Nielsen (journalist og forfatter)|Jørgen Steen Nielsen]]: Kritiske artikler om Danmarks deltagelse i Irakkrigen (2003)

* [[2011]]: [[Anton Geist]] og [[Ulrik Dahlin]]: Afdækning af statsløsesagen (2011)-->

 

== Litteratur ==

* [http://dedanskeaviser.dk/newspapers/1-233 Læs om ''Dagbladet Information'' i opslagsværket "De Danske Aviser"]

 

{{-}}

{{Navboks danske aviser}}