Karl Marx: Forskelle mellem versioner

I [[1824]] blev også børn konverteret. Karl Marx blev døbt, med dåbsnavnet '''Karl Heinrich Mordechai Marx'''. Han fik altså ingen jødisk opdragelse, men heller ikke nogen luthersk, i hvert fald ikke hjemmefra, hvor deismen var det fremherskende livssyn. I stedet voksede han op med oplysningstidens idealer og fik en klassisk uddannelse, både i hjemmet og på gymnasiet. Han blev altså hverken troende kristen eller troende jøde.<ref>R.C. Kwant: ''De visie van Marx''. Meppel: Boom, 1975.</ref> Der vides ikke meget om Marx' barndom.<ref>{{harvnb|Nicolaievsky|Maenchen-Helfen|1976|p=12}}; {{harvnb|Wheen|2001|p=13}}.</ref>

Dette var et af Tysklands aller ældste gymnasier, og havde frem til 1774 været under [[jesuiterordenen|jesuitternes]] ledelse, før det blev til et kurfyrstelig gymnasium, et fransk ''collège'' og så fra 1815 kongelig prøjsisk. Læreplanen på Marx' tid var sammensat lokalt, ligesom at den var præget af en underlig blanding af lærestof og undervisningsstil fra jesuitskolens, det kurfyrstelige gymnasie og det franske kollegiets tider. Da Marx gik der, var det på en tid, hvor liberale ideer og indflydelsen fra [[den franske revolution]] prægede samfundet og den politisk tænkning.

Efter gymnasietiden begyndte Marx, i en alder af 17 år, i oktober 1835 ved universitet i [[Bonn]] for at studere [[retsvidenskab|jusjura]].<ref>{{harvnb|Nicolaievsky|Maenchen-Helfen|1976 |pp=15–16}}; {{harvnb|Wheen|2001|p=14}}; {{harvnb|McLellan|2006|p=13}}.</ref> Det var mens Marx gik på universitet, at han begyndte sin politiske karriere.<ref>{{harvnb|Nicolaievsky|Maenchen-Helfen|1976 |p=20}}; {{harvnb|McLellan|2006|p=14}}.</ref> Han var medlem af en studenterforening i Trier (''Landsmannschaft der Treveraner'') og fungerede en stund som foreningens præsident.<ref>{{harvnb|Wheen|2001|p=16}}; {{harvnb|McLellan|2006|p=14}}.</ref> Meget af foreningens virksomhed kredsede omkring besøg i byens saloner. Dette gik angiveligt ud over hans karakterer.

Karl Marx ville selv have foretrukket at studere filosofi og litteratur, men dette godtog hans far ikke, da han ikke kunne forestille sig, at sønnen kunne sikre sig selv et godt livsgrundlag med en sådan uddannelse. Dermed blev Karl det efterfølgende år tvunget af sin far til at flytte over til det mere seriøse og akademisk orienterede Friedrich-Wilhelms-universitet i [[Berlin]].<ref>{{harvnb|Nicolaievsky|Maenchen-Helfen|1976 |p=22}}; {{harvnb|Wheen|2001|pp=16–17}}; {{harvnb|McLellan|2006|p=14}}.</ref>

Til at begynde med var det digterkunsten, som blev hans store interesse. Han kom med i et digterforbund og skrev digte, som han sendte til sin "tilbedte Jenny" og sin far. Hans digtdigte og essays havde temaer, som kredsede om livet; han benyttede en deistisk-teologisk terminologi, som han havde fra sin liberale og deistisk orienterede far. Et af dem blev kaldt "Guddommen".

I nogen grad blev Marx også påvirket af Max Stirner, selv om det faktisk ikke er helt afklaret, om de to mødte hinanden – Stirner tilhørte en ældre generation. Og hvor meget Stirner i virkeligheden var influeret af Hegel, er også genstand for diskussion. I hvert fald var hans tænkning [[nihilisme|nihilistisk]], og det er klart, at Marx kendte til hans tanker fra hans skrifter. Selv om Stirner havde få andre tilhængere blandt sine kolleger, var hans bog hovedårsagen til, at Marx forlod dele af det [[Ludwig Andreas Feuerbach|feuerbachianske]] syn. I stedet udviklet han grundkonceptet til det som han senere formulerede som [[historisk materialisme]].

I [[1841]] promoverede Marx per post til doktor i filosofi ved [[Friedrich-Schiller-universitet i Jena|universitetet i Jena]] med et arbejde, der sammenlignede de græske filosofernefilosoffer [[Demokrit]]s' og [[Epikur]]s' naturfilosofier (''Differenz der demokritischen und epikureischen Naturphilosophie'').<ref>Doktorafhandlingen er tryk i "Marx-Engels-Werke" (MEW), Ergänzungsband I, s. 257-373</ref>

Et moment var at drøfte de to ateistiske filosoffers betydning for udviklingen af ateistisk filosofi; Marx mente, at Epikur var den vigtigste, fordi i hans system med sin atomteori var der rum for den frie vilje. At den frie vilje var vigtig for Marx ses også af, at han ved en senere korsvej forkastetforkastede [[Carl Vogt]]s (1815–1895) teorier, som gik ud på, at mennesket og dets handlinger kunne tilbageføres til komplekse [[biokemi]]ske processer.

Selv om det økonomiske system Marx senere skulle udvikle havde stærke [[determinisme|deterministiske]] træk, er det altså ikke så enkelt, at Marx var gennemført determinist.<ref>Zeitlin 1967. Banning skriver at Marx kan have tænkt deterministisk, men ikke mekanistisk. Ifølge Wright (2006) kombinerer Marx en deterministisk teori om kapitalismens utvikling med en for det meste [[voluntarisme|voluntaristisk]] teori om fremveksten av alternativet. [Erik Olin Wright (2006).] [http://www.newleftreview.org/?page=article&view=2638 Compass points]. New Left Review 41. besøgt 21. november 2006.]</ref> Han var ingen [[monisme|monist]]. Selv om han udviklede en helstøbt [[materialisme]], lagde han aldrig helt sin overbevisning om den frie viljes betydning fra sig eller sin afstandtagen til Vogts biologiske determinisme.

Grunden til at Marx dimitterede fra [[Jena]], var at han var blevet advaret om, at hans rygte som unghegeliansk radikal ikke ville gøre noget godt for ham i akademiske kredse i Berlin. Han dedikerede doktorgradsopgaven til sin forlovedes far, [[Johann Ludwig Freiherr von Westphalen|Johann Ludwig von Westphalen]] (1770–1842).

Før han kom til Trier havde Marx fået et tilbud om at skrive for en avis, som var i færd med at blive lanceret i Köln. Det var et tilbud, som interesserede ham. Da hans mentor Bruno Bauer blev afskediget fra Friedrich-Wilhelms-universitetets filosofiske fakultet i [[1842]], opgav Marx selv sine anstrengelser for at få en stilling indenfor filosofiundervisning til fordel for [[journalistik]]en, og flyttede til [[Bonn]], som ikke ligger mange kilometer syd for Köln. Den [[5. marts]] skrev han sin første artikel for den nye radikale kølner avis ''[[Rheinische Zeitung|Rheinische Zeitung für Politik, Handel und Gewerbe]]''. Avisen, som blev stiftet af liberale kølnere, var udkommet med dets første nummer den [[1. januar]] [[1842]], opfattede sig som fællesorgan for de forskellige oppositionelle strømninger fra monarkistiske liberale og til radikale demokrater. Også Bruno Bauer begyndte at arbejde i redaktionen.

Den [[16. november]] 1842 kom fabrikantsønnen [[Friedrich Engels]] forbi avisens redaktion. Han var på vej til [[Manchester]] i England. Dette skulle blive det første møde mellem Marx og Engels.<ref>Francis Wheen: ''Karl Marx: A Life'', s. 75. Nogen steder kan man læse at det var mødet i Paris i 1844 som var det første, men det er altså ikke helt rigtigt.</ref> Et resultat af avisens kontakter med Engels blev en serie artikler om den engelske arbejderklassens levevilkår. Engels' far var medejer af et firma derdér, og i 1842 havde familien sendt ham fra deres hjem i [[Bremen]] for at arbejde i firmaet. Engels benyttede opholdet til systematisk at granske proletariatets vilkår, med alt dets elendighed.

Den prøjsiske pressecensur så med særlig opmærksomhed på Rheinische Zeitung, og den prøjsiske øvrighed sendte en specialcensor fra Berlin som skulle gennemgå artikelmanuskripterne. Da det viste sig at være utilstrækkeligutilstrækkeligt, blev der etableret en eftercensur. Ikke bare blev avisen forhåndscensureret, men de færdige artikler måtte også forelægges for Kölns regeringspræsidentsembede. Eftersom Marx' redaktion til stadighed klarede at omgå denne dobbeltcensur, blev der sat en trippelcensur ind fra myndighedernes side.