Rød ræv: Forskelle mellem versioner

| billede = Rød ræv (Vulpes vulpes).jpg

| billedtekst = Rød ræv i græs.<br />Foto: [[:commons:User:Malene|Malene Thyssen]], 2005

[[File:RenardCrâne.jpg|right|thumb|Kranium af rød ræv.]]

Den '''røde ræv''' (''Vulpes vulpes''), ofte blot kaldt '''ræven''', er et mellemstort [[rovdyr]] i [[hundefamilien]] og den mest udbredte [[art]] blandt [[ræve]]ne. Dens udseende kan forvekles med den lidt mindre, og meget mere sjældne [[polarræv]]. Ræven er udbredt i det meste af [[Europa]], [[Nordafrika]], [[Asien]] og [[Nordamerika]]. I Danmark er den kendt fra hele landet, hvor den er særlig almindelig i det åbne [[kulturlandskab]], der veksler mellem [[skov]] og [[Mark (jordbrug)|mark]]. I de senere år er den også indvandret til [[by]]erne. Ræven lever hovedsageligt af [[mus]], men kan også tage høns og andre [[husdyr]] og er meget tilpasningsdygtig med hensyn til sin føde. Bortset fra [[parringstid]]en lever ræven alene. Ungerne fødes i enrævens såkaldthule, rævegravrævegraven, en gang udgravet f.eks.fx i en bakkeskråning. Ræven er især tidligere blevet opdrættet og jaget for sin [[pels]]. I Danmark foregår en kraftig [[jagt]] ogskydes der skydes årligt omkring 40.000 ræve. Ræven kan være aktiv om dagen, men er oftest mest aktiv efter [[solnedgang]].

Ræven har en kropslængde på ca.cirka 70 cmcentimeter, oghvortil enkommer halelængdeden på40 omkringcentimeter 40lange cmhale. Hannen vejer ca.omkring 8 kg.kilo, mens hunrævenhunnen vejer ca.cirka 6,5 kgkilo. Der er dog fundet eksempler på hanræve på op til 11 kgkilo. Ræven er spinkelt bygget og virker i sommerpels slank og højbenet. Pelsens farve varierer meget. Oftest er ryggen rødbrun, mens siderne er lidt lysere, og struben og bugen er gråhvide. Hovedet er trekantet, og omkring snuden findes nogle sort/hvide tegninger. Benenes forside er ofte meget mørke. Halen er busket og ender som regel i en mere eller mindre hvid spids.<ref name=dd/>

; Moseræv : Mørkfarvet ræv. Den midterste del af strube og bug er sort. Den er ''ikke'' specieltsærligt knyttet til [[mose]]områder.

Kraniet minder i facon om et spinkelt [[schæfer]]hundekranium. Der findes samme antal tænder som hos en hund, det vil sige 3tre fortænder, 1en hjørnetand og 6seks kindtænder i hver halvdel af overkæben. samtI 3hver halvdel af underkæben sidder tre fortænder, 1en hjørnetand og 7syv kindtænder i hver halvdel af underkæben.

Ræven er udbredt i stort set hele den tempererede del af den [[nordlige halvkugle]], det vil sige både Europa, Nordafrika, Asien (undtagen de sydlige og nordlige dele) samt Nordamerika. Ræven i Nordamerika tilhører dog muligvis sin egen art, ''Vulpes fulva''.<ref name="statham2014"/> DenRæven er desuden indført til [[Australien]], for at medvirke til bekæmpelsen af [[kanin]]er.<ref name=dd/>

Ræven er udbredt og almindelig i hele [[Norden]]., Udbredtog bestanden har den været i hele dette århundredestigende, menblandt derandet ersom ifølge periodenaf sket en væsentlig bestandstigning i alle nordiske lande. Der findes forskellige grunde hertil. Ændringerændringer i [[klima]]et,. Men også fordi de andre store rovdyrsrovdyr tilbageganger gået tilbage, ligesom ændringer i [[landskab]]et, der har lettetøget adgangbestanden til hovedføden,af mus,. samtRævebestanden letterenyder adgangogså tilgavn affaldaf ermenneskelig alleaktivitet faktorermed somefterladt, kanspiseligt have indflydelse på rævens bestandstigningaffald. Der var dog stor tilbagegang i populationen iI 1970'erne og 80'erne gik mange rævebestande tilbage på grund af [[Skab (sygdom)|skabmiden]].

I [[Danmark]] er den røde ræv siden 1950'erne i stor stil indvandret til byerne, hvor den i høj grad finder sin føde i affaldscontainereskraldespande mvog affaldscontainere. Den lever her på [[kirkegård]]e og i andre grønne områder. Visse steder betragtes den efterhånden som et [[skadedyr]].

Ræven lever hovedsageligt af smågnavere som [[markmus]], men kan også tage mindre dyr som [[biller]]. Ogsåsamt fugleæg og [[ådsel|ådsler]] spiller en rolle. DenRæven er meget tilpasningsdygtig i sit fødevalg og kan i byer også leve af madrester som den finder ifra skraldespande.

RævenNår kan ogsåræven tagetager [[hare]]killinger samt, [[fasan]]er, [[agerhøns]] og [[gråand|gråænder]], hvilket kan væreden komme i konflikt med menneskets (jægernes) interesser. Desuden er ræven kendt for at tage fjerkræ i hønsehuse og på opdrætspladser eller smågrise i indhegninger med frilandsgrise.<ref name=vildtudbytte/> Dette er især tilfældet tidligt på sommeren, hvor der skal skaffes meget føde til at opfostre hvalpene.<ref name=dd/>

[[File:Vulpes vulpes young.JPG|thumb|To ungarske rævehvalpe.]]

I Danmark fødes ungerne som regel i marts i en rævegrav. GravenRævegraven er som regel udgravet i en bakkeskråning eller skrænt. Hunnen samler ikke ligesom grævlingen [[hø]] eller andet materiale som leje for ungerne. Normalt er kuldet på 4-8 hvalpe. I de første par uger er hvalpene blinde. Modermælken er den eneste føde i de første 2-3 uger. Herefter får de stadig mere fast føde, der også kan bringes til graven af hannen. Hannen bevæger sig dog tilsyneladende aldrig ned i graven.<ref name=dd/>

Når hvalpene er en måned gamle, begynder de at bevæge sig uden for graven. Fra de er et par måneder gamle, lever de udelukkende af fast føde. I tiden, hvor hvalpene er 1-2 måneder gamle, leger de ofte foran graven. Efterhånden som de bliver ældre, bevæger de sig længere og længere væk. Hele sommeren forbliver de dog nær fødestedet. Først fra oktober begynder de at sprede sig mere. Især de unge hanner kan fra den tid og indtil de første vintermåneder strejfe langt omkring, i nogle tilfælde mere end 100 kmkilometer.<ref name=dd/>

Rævegraven kan være kompleks med mange indgange. Rørene (gangene) kan være tiop mod 10 meter lange og nå ned i en dybde af fem meter under jorden. De kan være udgravet i flere niveauer. Mange rør er dog ofte ikke i brug. De kan være sammenstyrtede eller blokerede af andre rør. Nogle af rørene kan ende med en udvidelse, men ræven henter ikke græs eller lignende som leje ligesom [[grævling]]en. Undertiden deles gravkomplekset med denne artgrævlinge.<ref name=dd/>

Ræven kan fungere som smittespreder af hundegalskab ([[rabies]], hundegalskab). I Danmark har rabies været konstateret blandt ræve i [[Sønderjylland]], der er blevet smittet af ræve i [[Slesvig-Holsten]]. I perioden 1965-1985 blev ræven voldsomt bekæmpet i dette område, hvor rævegrave blev gasset og der blev udlovet skydepræmier på ræve. Rævebekæmpelsen skete for at hindre smitten i at nå den øvrige del af landet.<ref name=vildtudbytte/><ref name=dd/>

Ræven rammes desuden af [[Skab (sygdom)|skab]]. I de fleste egne af Danmark har rævene været ramt af skab indenforinden for de seneste tre årtier (2007).<ref name=vildtudbytte/>

Ræven er almindeligt jaget, både direkte ved f.eks.fx gravjagt med hunde, ligesom ellermange somræve resultatfældes afunder jagt på andre dyr. Jagten regnes for at være bæredygtig. Jagttiden er 1. september til 31. januar. Desuden er regulering tilladt i februar måned i egne, hvor ræven volder skade på den øvrige fauna,. ogDerudover derudoverreguleres på en række mere specifikke steder såsomræven i og ved bygninger, i og ved indhegninger med [[fjerkræ]], herunder [[fasan]]er, [[agerhøns]] og [[andefugle]], samt i indhegninger med frilandsgrise, i indhegnede haver og ipå pelsdyrfarme.<ref name=vildtudbytte>[http://bios.au.dk/videnudveksling/til-jagt-og-vildtinteresserede/vildtudbytte/4/4.2/ Den danske vildtudbyttestatistik] Hentet 7. december 2014</ref>