Washington-konferencen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m stilret |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 27:
Ved det fjerde plenarmøde den 10. december forelagde Lodge teksten til ''status quo''-aftalen om Stillehavet, hvilken gik under navnet "Stillehavsaftalen" eller "Firemagtsaftalen", foruden at konferencen antog de såkaldte "Root-principper" om almene retningslinjer for magternes Kinapolitik.<ref name="NF 1181"/>
Firemagtsaftalen, som [[13. december]] [[1921]] blev underskrevet af USA, Storbritannien, Frankrig og Japan, indeholdt kontrahenternes gensidige løfte at respektere hinandens rettigheder angående "insulære besiddelser og insulære dominions i Stillehavsområdet".<ref name="NF 1181"/>
Ved truende konflikter dem imellem på dette område skulle, om de ikke kunne løses ad sædvanlig diplomatisk vej, en konference afholdes mellem kontrahenterne for at prøve at regulere spørgsmålet i dets helhed. Hvis truslen kom fra en uden for stående magt, skulle kontrahenterne indbyrdes søge at nå samforståelse om de mest virksomme tiltag for at, sammen eller hver for sig, at møde situationens krav. Aftalen gjaldt 10 år fra ikrafttrædelsen og løb der efter med 12 måneders opsigelse; den skulle træde i kraft, når ratifikationerne var deponerede i Washington, hvorefter [[den britisk-japanske alliance]] af [[13. juli]] [[1911]] skulle ophøre at gælde.<ref name="NF 1181"/> I en samtidigt afgivet erklæring betonedes, at ''status quo''-aftalen også gjaldt mandatområder og at til der berørte konfliktemner ikke hørte spørgsmål, som ifølge folkeretten faldt udelukkende inden for vedrørende magts suverænitet.<ref>herunder kunne regnes nationale modforholdsregler mod indvandrere og deres rettigheder, fx den såkaldte "Webb Act" i Californien fra 1913, der forhindrede japanere i at købe jord i denne stat, og "Alian Land Act" fra 1920, hvor man søgte at fratage japanere enhver mulighed for at blive grundejere. Sådanne tiltag måtte give anledning til politiske spændinger mellem Japan og USA, jvf. Schaffalitzky de Muckadell, s. 152f</ref> En tillægsaftale af 6. februar 1922 tydeliggjorde på japansk foranledning udtrykket "insulære besiddelser" derhen, at deri ikke indregnedes selve Japan, men for Japans vedkommende alene dets besiddelser på det sydlige [[Sakhalin]], [[Formosa]], [[Pescadores]] samt øer under japansk mandat.<ref name="NF 1181">[http://runeberg.org/nfcr/0637.html ''Nordisk Familjebok'' (1926), sp. 1181]</ref>
Linje 71:
Kravet om hjemkaldelse af tropper og politi foranledigede blot en beslutning om en til uforbindende undersøgelse gennem magternes udsendinge i Peking og tre repræsentanter for den kinesiske regering om forudsætningerne for et sådant tiltags gennemførelse.<ref name="NF 1184"/>
De langvarige forhandlinger om toldspørgsmål resulterede i, at den kinesiske regering bemyndigedes at foretage en vis forhøjelse af indførseltoldens procentsatser, samt at de øvrige toldspørgsmål skulle behandles af en særskilt tarifkonference i [[Shanghai]] mellem repræsentanter for Kina og interesserede magter. Lukningen af de udenlandske postkontorer i Kina (124 japanske, 13 franske, 12 britiske, 1 amerikansk) fik samtykke fra 1. januar 1923. Alle disse beslutninger samledes i en nimagtsaftale af 6. februar 1922 "om principper og politik vedrørende Kina" samt et stort antal dertil knyttede resolutioner.<ref name="NF 1184"/>
De kinesiske krav havde på konferensen i ret stor udstrækning fået åben støtte eller var hemmeligt fremmet af USA. Kina vandt også en del politiske og økonomiske fordele, de fleste dog i form af abstrakte principerklæringer eller beslutninger om udredninger og nye forhandlinger. Det rådende anarki i Kina hindrede imidlertid Peking-regeringen i at fuldt ud drage fordel af disse gevinster; især trak åbningen af tarif-konferencen ud, og forhandlingerne havde endnu ikke i august 1926 ført til nogen resultater.<ref name="NF 1184"/>
Linje 86:
== Litteratur ==
* Gudmund Hatt: "Stillehavsproblemer" (''Det Kongelige Geografiske Selskabs Kulturhistoriske Skrifter'', Bd. 1; Kjøbenhavn 1936)
* Akira Iriye: ''After Imperialism: The Search for a New Order in the Far East, 1921-1931''; Harvard University Press, Cambridge, MA 1965
* Westel Woodbury Willoughby: ''China at the Conference: A Report''; Johns Hopkins Press, Baltimore 1922
== Eksterne henvisninger ==
* [http://runeberg.org/nfcr/0636.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan (1926), Bind 38, s. 1180-1185; opslag: F. F. V. Söderberg: "Washingtonkonferensen"] {{Sv sprog}}
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0027-PDF/gto_0027_68816.pdf Cai Schaffalitzky de Muckadell: "Stillehavsproblemet" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 27; 1924)]
* [http://runeberg.org/svtidskr/1926/0241.html Bertil A. Renborg: "Den vite mannen i mittens rike" (''Svensk Tidskrift'', 16. årgang (1926), s. 237-247)] {{Sv sprog}}
* [http://runeberg.org/svtidskr/1921/0541.html anonym: "Rustningsminskningens problem" (''Svensk Tidskrift'', 11. årgang (1921), s. 528-531)] {{Sv sprog}}
* [http://runeberg.org/svtidskr/1922/0084.html anonym: "Avtal och besvikelser på Washingtonkonferensen" (''Svensk Tidskrift'', 12. årgang (1922), s. 74-78)] {{Sv sprog}}
* [http://runeberg.org/tiden/1922/0135.html anonym: "Washington-konferensens resultat" (''Tiden'', 14. årgang (1922), s. 123-125)] {{Sv sprog}}
{{Japans historie|state=collapsed}}
{{wikisource|:en:Washington Naval Treaty, 1922}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:International politik]]
| |||