Olav Tryggvasons saga: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m rettet intern henvisning
m →‎Snorres litterære greb: Typo fixing, typos fixed: sendebudet → sendebuddet, tilbudet → tilbuddet ved brug af AWB
Linje 64:
Man mærker sig, at kvinder er centrale for at udløse konflikterne i handlingen. Det er måske ikke helt historisk, men det er meget virkningsfuldt gjort af Snorre. Kvinderne har ikke mænds våben og magtbrug, men de har ordets magt og som de benytter med al den sprængkraft, de har. Ved at digte personernes talehandlinger magter Snorre på en yderst elegant måde at forklare historien ved at vise både baggrund og årsagssammenhænge som fører til Olav Tryggvasons fald.
 
Et typisk eksempel, som Terje Hillesund benytter, er den hændelse, hvor Astrid fra Jæren har flygtede til Sverige med spædbarnet Olav. Eiriksønnernes moder Gunnhild ser barnet som en trussel og vil have det ryddet af vejen. Hun sender sendebudetsendebuddet Håkon til Sverige og stormanden Håkon Gamle, som Astrid har søgt tilflugt hos. I citatet under er de verber og substantiver som peger på talehandlinger markeret i '''halvfed''' (tykke bogstaver) mens talehandlingernes indhold er markeret i [[kursiv]] (skråstillede bogstaver):
<blockquote>Så kom Håkon frem med sit '''ærinde''' for sveakongen. Han '''sagde''' at ''Gunnhild'' '''havde sendt bud''' og '''bedt om''' ''at kongen måtte støtte ham, så han kunne få med sig Olav Tryggvason til Norge. «Gunnhild vil tage ham til opfostring,»'' '''sagde''' han. Kongen gav ham mænd med, og de red til Håkon Gamle. Håkon '''bad med mange venlige ord''' ''Olav om at komme med sig.'' Håkon Gamle '''svarede pænt''' og '''sagde''' at mora fik '''rå''' ''for om han skulle komme med'', og Astrid ''ville ikke for nogen pris at gutten skulle rejse''. Sendemændene fór sin vej, og '''sagde''' til kong Eirik ''hvordan det var gått.''</blockquote>
 
Andet end det, som bliver sagt, bliver fortalt. Gunnhilds sendebud Håkon beder om, at Gunnhild får Olav til fostring. Astrid vil ikke gå med på dette. Begge parter ved, at der ligger mere i ordene end det, som bliver udtrykt. Gunnhild har vikarierende motiver og tilbudettilbuddet er ikke venlig, men det kommer først til udtryk, når man sammenligner citatet ovenfor med det næste:
 
<blockquote>Sendemændene kom til Håkon Gamle og '''krævede''' at ''han skulle lade gutten følge med dem ''. Da han ''ikke var villig til dette '', '''brugte''' de '''grove ord''', '''lovede''' at ''han skulle få svi for det'' og var ondt sindede.</blockquote>