Gunhild Kongemor: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Ægteskab: Illustration.
→‎Enke: Illustration og om kvadet Eiriksmål.
Linje 20:
 
== Enke ==
[[File:Haakon den godes saga - Gunnhild faar bud om Eiriks doed- C. Krohg.jpg|thumb|Gunhild får budskabet om Eriks død i [[954]]. Tegnet af Christian Krohg.]]
Efter Eriks død i slaget ved Stainmore i [[954]] sagdes Gunhild og børnene at have søgt tilflugt hos Harald Blåtand i Danmark. Ifølge ''Heimskringla'' og ''Orknøingesagaen'' rejste de først til [[Orknøerne]], hvor de overtog magten efter Torfinn Skallekløver, bror af [[Jarl (titel)|jarlene]] Arnkjell og Erlend, der var blevet dræbt sammen med Erik. De blev der nogle vintre, og hærgede derfra Skotland og Irland om somrene. Her giftede datteren Ragnhild sig med Torfinns søn Arnfinn, mens Gunhild og sønnerne fortsatte til Danmark. Historien om Ragnhilds [[giftermål]] findes dog ikke i andre sagaer, og [[Snorri Sturluson|Snorre Sturlason]] har ikke taget den med i ''Heimskringla'', selv om der ellers er stor overensstemmelse mellem den og ''Orknøingesagaen''. Ifølge sagaerne ankom Gunhild og sønnerne Danmark, mens Blåtand var konge, og det blev han i [[958]], fire år efter Eriks død. Med hans hjælp igangsatte erikssønnerne en serie togter for at generobre Norge fra farbroren Håkon den Gode. Gamle blev dræbt af Håkon i slaget ved Freidarberg, Guttorm døde i et slag i [[Østersøen]], mens Sigurd blev dræbt af hersen Klypp som [[hævn]], fordi han havde bortført Klypps kone. <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 117-8)</ref>
Efter Eriks død i slaget ved Stainmore i [[954]] <ref>http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/bloodaxe_01.shtml</ref> sagdes Gunhild og børnene at have søgt tilflugt hos Harald Blåtand i Danmark. Enken skal have bestilt et [[kvad]] om, hvordan hendes mand modtages af [[Odin]] i [[Valhal]]. ''Eiríksmál'' er skrevet i versemålet ''ljóðaháttr'' af en ukendt [[skjald]]. Vi kender kun den del af kvadet, som er medtaget i ''Fagrskinna''. <ref>http://www.heimskringla.no/wiki/Eiríksmál</ref>
 
Efter Eriks død i slaget ved Stainmore i [[954]] sagdes Gunhild og børnene at have søgt tilflugt hos Harald Blåtand i Danmark. Ifølge ''Heimskringla'' og ''Orknøingesagaen'' rejste deErikssønnerne først til [[Orknøerne]], hvor de overtog magten efter Torfinn Skallekløver, bror af [[Jarl (titel)|jarlene]] Arnkjell og Erlend, der var blevet dræbt sammen med Erik. De blev der nogle vintre, og hærgede derfra Skotland og Irland om somrene. Her giftede datterensøsteren Ragnhild sig med Torfinns søn Arnfinn, mens Gunhild og sønnerne fortsatte til Danmark. Historien om Ragnhilds [[giftermål]] findes dog ikke i andre sagaer, og [[Snorri Sturluson|Snorre Sturlason]] har ikke taget den med i ''Heimskringla'', selv om der ellers er stor overensstemmelse mellem den og ''Orknøingesagaen''. Ifølge sagaerne ankom Gunhild og sønnerne Danmark, mens Blåtand var konge, og det blev han i [[958]], fire år efter Eriks død. Med hans hjælp igangsatte erikssønnerneErikssønnerne en serie togter for at generobre Norge fra farbroren Håkon den Gode. Gamle blev dræbt af Håkon i slaget ved Freidarberg, Guttorm døde i et slag i [[Østersøen]], mens Sigurd blev dræbt af hersen Klypp som [[hævn]], fordi han havde bortført Klypps kone. <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 117-8)</ref>
I ''Njåls saga'' gives et indtryk af Gunhild. Den døende Håkon den Gode sendte mænd til Harald Gråfeld og tilbød ham den norske trone, og bad sine egne tilhængere om at godkende hans brorsøn. Gunhilds tjener Ogmund rejste med en indbydelse fra hende til Rut og Ossur, der sagde: "I det øjeblik vi afviser hendes indbydelse, vil hun jage os af lande, og beslaglægge alt, hvad vi ejer. Accepterer vi den, vil hun behandle os ordentligt, som hun har lovet." <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 118)</ref>
 
[[Ironi]]sk nok overvandt Håkon den Godes styrker Erikssønnerne i slaget ved [[Fitjar]] i [[961]]; <ref>http://heimskringla.no/wiki/Billeder_fra_Fitjar</ref> men at Håkon selv faldt i slaget, skabte et tomrum, som Harald Gråfeld, med dansk støtte, kunne udnytte. Gunhild bar fra nu af tilnavnet "kongemor". I ''Njåls saga'' gives et indtryk af Gunhildhende. Den døende Håkon den Gode sendte mænd til Harald Gråfeld og tilbød ham den norske trone, og bad sine egne tilhængere om at godkende hans brorsøn. Gunhilds tjener Ogmund rejste med en indbydelse fra hende til Rut og Ossur, der sagde: "''I det øjeblik vi afviser hendes indbydelse, vil hun jage os af lande, og beslaglægge alt, hvad vi ejer. Accepterer vi den, vil hun behandle os ordentligt, som hun har lovet.''" <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 118)</ref>
 
== Moseliget ==