Vildsvin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Savfisk, fjerner ændringer fra 62.44.135.198 (diskussion | bidrag)
udvidet artikel
Linje 21:
| udbredelseskort_tekst = Vildsvinets udbredelse
}}
'''Vildsvinet''' (''Sus scrofa'') er det tamme [[svin]]s vilde forfader. Det lever i skovområder i [[Centraleuropa]], [[Middelhavet|Middelhavsområdet]] og i det sydlige [[Asien]] så langt væk som [[Indonesien]]. Vildsvinet uddøde i [[Danmark]] som fritlevende dyr i begyndelsen i [[1801]]. Det sidste vildsvin blev skudt ved [[Silkeborg]]. Siden er vildsvinet genindvandret fra det nordlige Tyskland og er observeret over hele Sønderjylland.<ref>[http://maps.google.dk/maps/ms?f=q&source=s_q&hl=da&geocode=&aq=&ie=UTF8&hq=vorbasse&hnear=&msa=0&msid=214193987923357168184.0004a2115aeeb70333edf&ll=55.464842,9.095306&spn=0.502935,1.454315&t=h&z=10 Oversigtskort over vildsvineobservationer i Danmark fra 2007, Google maps]</ref> Det overvejes imidlertid at tillade vildsvinet i Danmark, så påbuddet om at nedlægge alle vildsvin fjernes, så der igen kan komme fritlevende vildsvin i de danske [[skov]]e.<ref>[http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=202 dn.dk]</ref>
 
'''Vildsvinet''' (''Sus scrofa'') er et [[Parrettåede hovdyr|klovdyr]] som tilhører [[Svin (familie)|svinefamilien]] (Suidae). [[Art]]en, som regnes som [[tamsvin]]ets vilde forfader. Det lever i skovområder i [[Centraleuropa]], [[Middelhavet|Middelhavsområdet]] og i det sydlige [[Asien]] så langt væk som [[Indonesien]] og i dele af [[Fennoskandinavien]].
Vildsvin kan veje helt op til 350 kg og måle op til 180 cm i længden og 120 cm over skulderen. Farven varierer fra lysebrun til grå og næsten helt over til sort.
 
'''Vildsvinet''' (''Sus scrofa'') er det tamme [[svin]]s vilde forfader. Det lever i skovområder i [[Centraleuropa]], [[Middelhavet|Middelhavsområdet]] og i det sydlige [[Asien]] så langt væk som [[Indonesien]]. Vildsvinet uddøde i [[Danmark]] som fritlevende dyr i begyndelsen i [[1801]]. Det sidste vildsvin blev skudt ved [[Silkeborg]]. Siden er vildsvinet genindvandret fra det nordlige Tyskland og er observeret over hele Sønderjylland.<ref>[http://maps.google.dk/maps/ms?f=q&source=s_q&hl=da&geocode=&aq=&ie=UTF8&hq=vorbasse&hnear=&msa=0&msid=214193987923357168184.0004a2115aeeb70333edf&ll=55.464842,9.095306&spn=0.502935,1.454315&t=h&z=10 Oversigtskort over vildsvineobservationer i Danmark fra 2007, Google maps]</ref> Det overvejes imidlertid at tillade vildsvinet i Danmark, så påbuddet om at nedlægge alle vildsvin fjernes, så der igen kan komme fritlevende vildsvin i de danske [[skov]]e.<ref>[http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=202 dn.dk]</ref>
De lever i skov og krat, gerne i nærheden af landbrugsområder hvor de gør stor skade ved at rode i jorden.
 
== Beskrivelse ==
De lever i familieflokke på ca. 20 individer, men flokke på helt op til 100 individer er observeret. Flokken består af søerne og deres afkom, mens kønsmodne orner lever alene.
Vildsvin er store dyr, men størrelsen kan variere betragtelig. Kropslængden bliver normalt omkring 90 til 180&nbsp;cm og vægten omkring 50 til 200&nbsp;kg hos ægte vildsvin. Farven varierer fra lysebrun til grå og næsten helt over til sort. De lever i skov og krat, gerne i nærheden af landbrugsområder hvor de kan gøre stor skade ved at rode i jorden.
Kroppen er slank og mangler tamgrisens fedtlag. Lemmene bliver desuden længere. Nordlige bestande ser ud til at have længere ben end sydlige. Vildsvinet har et smallere [[kranium]] og en længere tryne end tamgrisen. Den har desuden altid stående ører. Arten udvikler en gråbrun pels over hele kroppen, som med alderen kan blive mere grå. I tempererede områder bliver den federe og varmeisolerende. Vildsvin mangler svedkirtler og må regulere kropstemperaturen ved at ændre adfærd og aktivitetsniveau. Mudderbad er en effektivt måde til at beskytte sig mod både [[Ultraviolet lys|ultraviolet bestråling]] fra solen og overophedning.
 
Svin og vildsvin har et tandsæt som minder meget om menneskets. Tyggeknuderne på [[Kindtand|kindtænderne]] er imidlertid både flere, længere og kraftigere end menneskenes. I hver kæbehalvdel har det 3 fortænder, 1 hjørnetand, 4 bagtænder og 3 [[Kindtand|kindtænder]] (i alt 44 tænder). Hos ornen vokser hjørnetænderne i over- og underkæben ud til syleskarpe [[Daggert|dolke]]lignende krumme stødtænder. Dette er imidlertid ikke egentlig stødtænder, men hugtænder. Hugtænderne i overkæben krummer sig ud opover og slipper mod hugtænderne i underkæben når munden åbnes og lukkes. Dette giver hugtænderne en knivlignende, syleskarp flade når de mødes. Hos ornen vokser disse tænder i hele dens liv.
En so får normalt 5-6 grise pr. kuld.
 
=== Sanseapparatet ===
Der findes mindst 20 underarter. Syv af dem er indført i [[Australien]], [[Tasmanien]] og [[New Zealand]]
Vildsvinet har et specielt godt udviklet [[lugtesans]] og god [[høresans]] og [[smagssans]]. Lugtesansen bruges aktivt til at finde mad og opdage farer. [[Synssans|Synet]] er derimod mindre udviklet. Øjnene sidder på siden af hovedet og indikerer at synet primært benyttes til at opdage bevægelser med, en typisk forsvarsmekanisme for flugtdyr. Retningssynet er da gerne stærkt reduceret.
 
== Underarter ==
Der findes mindst 20 underarter. Syv af dem er indført i [[Australien]], [[Tasmanien]] og [[New Zealand]]
 
* ''Sus scrofa scrofa'' i det nordvestlige [[Afrika]], i [[Europa]] og i det vestlige [[Asien]]
* ''Sus scrofa ussuricus'' i det nordlige [[Asien]] og [[Japan]]
Line 54 ⟶ 58:
* ''Sus scrofa castilianus'' i [[Spanien]]
* ''Sus scrofa baeticus'' i [[Spanien]]
== Adfærd ==
Vildsvin lever i familiære flokke på ca. 20 individer, men flokke på helt op til 100 individer er observeret. Flokken består af søerne og deres afkom, mens kønsmodne orner lever alene. En so får normalt 5-6 grise pr. kuld. Flokkene kan færdes over store områder, men vildsvinet har ikke et bestemt [[migration]]smønster. Ornene færdes gerne over et område som kan være op mot dobbelt så stort som søernes. Normalt er de ikke aggressive, men kan angribe mennesker hvis de føler sig truet. Dette gælder specielt orner i brunst og søer med grise.
 
=== GalleriReproduktion ===
Vildsvin har et enormt formeringspotensiale. Parringstiden varierer med [[habitat]]et. I et [[tempereret klima]] føder soen gerne om foråret, men de kan føde året rundt i [[tropisk klima]]. I parringstiden slås ornerne retten til at parre sig, og da brugess de syleskarpe hjørnetænder son våben. == Galleri ==
<gallery>
Fil:Wild Boar Habbitat 2.jpg|Vildsvin i sit naturlige miljø
File:Wild boar in the winter.jpg|Vildsvin tåler også sne og kulde
Fil:A young wild boar in his environment.jpg|Ungsvin
Fil:Young wild boar.jpg|Ungsvin