Særskrivning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Weblars (diskussion | bidrag) småret |
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
||
Linje 25:
Særskrivning bruges i nogle tilfælde helt bevidst af designmæssige årsager, da man hurtigere genkender bestanddelene i fx "karry tomat ketchup" end "karrytomatketchup".
En populær forestilling er at særskrivning skyldes engelsk indflydelse (hvilken opfattelse giver anledning til det nederlandske udtryk ''Engelse ziekte'' "særskrivningsfejl", ordret "engelsk syge") og mangelfulde ordbøger i fx stavekontroller og mobiltelefoner. Der findes intet videnskabeligt belæg for sådan en sammenhæng, og det er tvivlsomt, at man hos svage stavere skulle kunne finde en sammenhæng mellem særskrivning og beherskelse af engelsk retskrivning eller brugen af stavekontroller.{{
Særskrivning forekommer særligt, når et (eller flere) af ordleddene er et
Linje 72:
De ''[[romanske sprog]]'' har andre regler for tryk og orddannelse, og særskrivningsproblematikken er her ukendt. Fx hedder "brugernavn" på [[Italiensk (sprog)|italiensk]] ''nome utente'' ("navn bruger"), med tryk på hvert ord. Det kan ses som en variant af et andet gængs udtryk, ''nome di utente'' ("navn af bruger(en)"), hvor præpositionen ''di'' er udeladt.
For ''ikke-indoeuropæiske'' sprog gælder vidt forskellige regler, alt efter hvordan sammensætninger dannes, hvordan trykket falder, hvorvidt der eksisterer en adskillelse mellem [[substantiv]]er og [[adjektiv]]er osv. Det ''[[Baskerland|baskiske]]'' kulturdepartement hedder ''Kultura saila'' ("Kultur departementet"{{
Selv på et ''kunstsprog'' som [[esperanto]] kan der forekomme særskrivningfejl. Et eksempel er navnet på kulturfestivalen ''Kultura Esperanto Festivalo'', hvor der efter lærebogen skal være bindestreg mellem de to sidste ord i navnet.
| |||