Leonora Christina Ulfeldt: Forskelle mellem versioner

Frederik 3. forlangte hende udleveret som [[Corfitz Ulfeldt|Ulfeldts]] medskyldige i [[højforræderi]], hvorfor hun blev arresteret og sendt til [[København]], hvor hun blev holdt fængslet i [[Blåtårn (Københavns Slot)|Blåtårn]] på [[Københavns Slot]]. Hun nægtede kendskab til Corfitz Ulfeldts landsskadelige handlinger, men blev uden rettergang eller dom holdt fanget i Blåtårn i næsten 22 år ([[1663]]-[[1685]]).<ref>[http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=100&p_sidenr=329 Arkiv for dansk litteratur – HC Andersens fejltagelse går ikke på tiden, men stedet]<br />Leonora Christina sad fængslet i det Blå Tårn i 21 år, 9 måneder og 11 dage.</ref> Det var her, hun skrev sin franske selvbiografi. I [[1673]] begyndte hun sit ''[[Jammers Minde]]'', en skildring af fængselslivet stilet til hendes børn. Manuskriptet så først offentlighedens lys i [[1867]] og skabte sensation. Det er ikke alene noget for perioden så sjældent som en fremragende selvbiografi, men en skarp og velskrevet skildring af menneskelig fornedrelse og sjælelig storhed. "<ref>http://www.eremit.dk/ebog/jam/jam1.html</ref> ''Jammers Minde"'' inspirerede maleren [[Kristian Zahrtmann]] til en serie på ca. 20 billeder fra hendes liv: fra anholdelsen, indsættelsen i Blåtårn over hendes unge dage som kongedatter, til en bizart hævngerrig skildring af Sophie Amalies død.

Da [[dronning Sophie Amalie]] døde i [[1685]], blev Leonora Christina løsladt, og efter kort tids ophold i [[Husum (København)|Husum]] ved København flyttede hun til [[Maribo kloster|Birgittinerordenens kloster]] i [[Maribo]]. Åbenbart forblev hun åndsfrisk til det sidste, for hun arbejdede energisk for at få familiens inddragne ejendomme i Sverige tilbage, og afholdt [[fastelavn]]sløjer i klostret året før sin død. <ref>C. O. Bøggild-Andersen: Leonora Christina i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. februar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293494</ref> Leonora Christina Ulfeldt blev begravet [[krypt]]en i klosterkirken, (den nuværende [[Maribo Domkirke]]), hvor hendes gravsten stadig kan ses; men hendes lig blev kort tid efter fjernet fra gravstedet, <ref>http://www.danmarks-kirker.dk/lol_fal/maribo_lol.htm</ref> antagelig af nogle af hendes sønner, og formentlig gravsat i Wien, hvor sønnen Leo <ref>http://runeberg.org/dbl/18/0047.html</ref> gjorde stor karriere og bl.a. blev [[feltmarskal]] og [[vicekonge]] i [[Catalonien]].