Vildsvin: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
udvidet artikel - oversat fra Wildsvein wikipedia de |
udvidet artikel - oversat fra Wildschwein - wikipedia de |
||
Linje 22:
}}
[[File:Zwei Eicheln.jpg|thumb|Agern er et af vildsvinets yndlingsføde]]
[[File:SchweineBeiSágana.jpg|thumb|
'''Vildsvinet''' (''Sus scrofa'') er [[parrettåede hovdyr]] som tilhører [[Svin (familie)|svinefamilien]] (Suidae). [[Art]]en regnes som [[tamsvin]]ets vilde forfader. Den er hjemmehørende i skovområder i størstedelen af [[Europa]] og [[Asien]] samt i [[Nordafrika]] og på [[Sundaøerne]]. Arten er siden blevet indført til dele af både Sydamerika, Nordamerika og Australasien.
Linje 39:
== Adfærd ==
Vildsvinene lever i familiære flokke på ca. 20 individer, men flokke på helt op til 100 individer er observeret. Flokken består af søerne og deres afkom, mens kønsmodne orner lever alene. En so får normalt 5-6 grise pr. kuld. Flokkene kan færdes over store områder, men vildsvinet har ikke et bestemt [[migration]]smønster.
I udlandet bruges tæmmede vildsvin til at opspore [[Trøffel|trøfler]]. Vildsvinet har en formidabel lugtesans, som viser vej til trøflerne, der vokser under jordoverfladen.
Linje 46:
Vildsvinet gennemroder jorden for at finde føde som [[Rod (plantedel)|rødder]], [[orm]], [[biller]], [[Ægte mus|mus]], [[snegle]] og [[svampe]]. Vildsvinene æder foruden [[vandplante]]r f. eks. [[Kalmus-familien|Kalmus vækster]] også blade, og frugt fra talrige træarter, krydderurter og græs. Som [[omnivor|altædende]] æder de også [[Ådsel|ådsler]] og affald. Det er blevet observeret at de har gennemrodet et kanin-bo, og ædt kaninungerne. Af og til får de også fat i æg og ungfugle og rugende fugle. På stranden æder de også muslinger.
Særlig i det europæiske område har
== Forplantning ==
Hundyrene kan;– hvis de har tilstrækkelig føde til rådighed – allerede efter 8 til 10 måneder være kønsmoden. Handyrene er normalt først klar til at formere sig i det andet leveår.
Line 55 ⟶ 52:
Parringstiden er afhængig af de forskellige klimatiske betingelser; i [[Nordeuropa]] og [[Centraleuropa]] begynder de at parre sig i november og ender i januar eller – højdepunktet er i december.
Træffer ornen en so i parringstiden, lugter den til soens kønsdele. Er soen modtagelsesberedt, støder han den let i mavesiden, mod ryggen eller på halsens underside og omringer hende. Hvis hunnen forsøger at undvige, følger han den og forsøger at opretholde kropskontakten, ved at lægge sit hoved på ryggen af hunnen eller presse på dens sider. Dette [[ritual]] kan strække sig over en længere tid. Hvis soen ikke er parringsparat, angriber den ornen af og til. Ornen forsøger så, at berolige soen ved at have en tæt hoved-kontakt. Vil soen ikke kopulere, kan den udstøde klynkende forsvarslyde. Hvis ikke andet er mulig, trækker den sine kønsdele væk ved at lægge eller sætte sig.
Under parringen spreder soen bagbenene strakt-skråt tilbage og drejer halen til side. Ornen rider på, hvorved den lægger hovedet på dens ryg. I denne stilling bliver begge dyr normalt i 5 minutter. før de igen går fra hindanden. Hunnen kopulerer i parringstiden ca. seks til syv gange.
Træffer handyrene hindanden i parringstiden, for at konkurrere om hundyrene, kan der opstå [[ritual]]e kampe om rangordenen. For at imponere de andre handyr kan den f. eks. skrabe med bagbenene, sprede urin og hvæsse hjørnetænderne mod et [[Nåletræer|nåletræ]]. Under hvæsningen bliver underkæben hurtig skubbet fra side til side. Derved slibes over og underkæbens hjørnetænder mod hindanden. Med en tiltagende ophidselse går dette over til tyggebevægelser eller kæbeslag, hvorved over- og underkæber højlydt klappes op og ned. Ofte dannes derved spytskum på dens mund. Samtidig rejser ryggens lange hårbørster sig, hovedet sænkes og begge hanner omkredser hindanden i løb, som ofte overgår til skulderkampe. Hvis ingen af dyrene har grebet flugten, kommer der til kamp, hvor dyrene bruger deres underkæbehjørnetænder, for at støde mod modstanderens mave og kropsside. Derved kan dyrene ofte få blødende sår. Kampen ophøre først, hvis et af dyrene flygter.
Hunnens drægtighedsperiode varer fra cirka 114 til 118 dage („tre måneder, tre uger og tre dage“). I Nordeuropa fødes ungdyrene mest i tiden fra marts til maj. De nyfødte grise har hår og er seende. Deres fødselsvægt er på mellem 740 und 1100 gram. Dietiden varer fra 2,5 til 3,5 måneder. Hvis hunnen tilhøre en flok, fjerner den sig fra denne og går sine egne veje, indtil ungerne er store nok, og i stand til at følge flokken. Bindingen mellem hunnen og ungerne varet til omkring 1,5 år.
Hunnen vælger før den skal føde omhyggeligt en tørt og varm rede. I gennemsnit føder hunnen cirka syv ungdyr. Under fødslen ligger hunnen i et sideleje. Hunnen bliver i ungernes første levedage overvejende i fødereden. Vejret bestemmer hvornår hunnen forlader reden med sine unger. Det kan vare fra en til tre uger. Hunnen forsvarer energisk sine unger. Derved kan der også komme til angreb på mennesker.
Ungdyrenes dødelighed er høj. Særlig, hvis der i de tre første leveuger har været koldt og fugtigt, hvor deres [[varmeregulering]] ikke er fuldt udviklet. Dødeligheden er også afhængig af, hvor mange fjender der lever i området. I rovdyrfrie områder overlever der i gennemsnit 75 af 100 ungdyr det første år (dem der ikke overlever, dør for det meste i den første levemåned). Hvor de deler områder med [[ulv]]e, [[bjørn]]e og [[los]] overlever der kun cirka 30 af 100.
== Underarter ==
Line 67 ⟶ 71:
* ''Sus scrofa affinis'' i [[Indien]] og [[Sri Lanka]]
* ''Sus scrofa algira'' i [[Tunesien]], [[Algeriet]] og [[Marokko]]
* ''Sus scrofa attila'' i [[Ungarn]], [[Kaukasus]],
* ''Sus scrofa a Davidi'' i [[Pakistan]],
* ''Sus scrofa Leucomystax'' i [[Japan]]
* ''Sus scrofa Lybicus'' i [[Kaukasus]], [[Tyrkiet]], [[Palestina]], [[Levanten]] (i [[Spanien]]) og dele af det tidligere [[Jugoslavien]]
* ''Sus scrofa Meridionalis'' i [[Andalusien]], [[Sardinien]] og [[Korsika]]
* ''Sus scrofa Moupiensis'' i [[Kina]] og [[Vietnam]]
* ''Sus scrofa Nigripes'' i
* ''Sus scrofa Riukiuanus'' i [[Japan]]
* ''Sus scrofa Sibiricus'' i [[Mongoliet]]
| |||