Christian zu Stolberg-Stolberg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Fjerner {forældet} fra artikel indeholdende {{DBL}}; kosmetiske ændringer
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m udvidet en smule
Linje 2:
'''Christian [[rigsgreve]] af Stolberg-Stolberg''' ([[15. oktober]] [[1748]] i [[Hamborg]] – [[18. januar]] [[1821]] på [[Vindeby Gods]]) var en tysk digter og oversætter.
 
Hans fader var [[Christian Günther zu Stolberg-Stolberg]] (d. 1765). Han blev født i Hamborg 15. oktober 1748, medens hans fader var [[amtmand]] i [[Segeberg Amt|Segeberg]] og beboede godset [[Bramstedt]], som den næstældste af 11 søskende og ligesom broderen [[Friedrich Leopold zu Stolberg-Stolberg|Friedrich Leopold]] opdraget under ringe tvang og under de heldigste legemlige og åndelige forhold, til dels under digteren [[Friedrich Gottlieb Klopstock|Klopstocks]] øjne, i det denne var en jævnlig og velkommen gæst hos familien Stolberg, efter at greven var blevet [[overhofmester]] hos dronning [[Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach|Sophie Magdalene]] og boede dels i [[København]], dels i [[Hirschholm]]. I denne stilling var det, at han blev den første, der i Danmark overførte bondefrigørelsesideerne fra teori til praksis, idet Sophie Magdalene på hans råd og under hans ledelse afløste [[hoveri]]et og indførte arvefæste på [[Hørsholm Gods]]. En mindestøtte blev i den anledning rejst i [[Hørsholm]].

Allerede som ganske ungt menneske blev Stolberg grebet af Klopstock-begejstringen og skrev nogle små poetiske udbrud. Efter at faderen var død af et slagtilfælde, flyttede familien til [[Rungstedgård]] og boede her nogle år i stilhed, medens brødrene blev undervist af en huslærer, og medens de i den skønne omegn indsugede en kærlighed til dansk natur, som ofte giver sig udslag i deres digte. I [[1770]] drog brødrene, ledsagede af deres [[hovmester]], til [[Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg|universitetet]] i [[Halle (Saale)|Halle]], hvor de blev et par år, og [[1772]] fulgtes de ad til [[Göttingen]], hvor de blev til det følgende efterår. Her traf de flere unge adelsmænd af slægtskabet eller bekendtskabet, færdedes meget i professorernes huse og sluttede sig til de der studerende englændere. Igennem [[C.F. Cramer]] blev de bekendte med [[Gottfried August Bürger]] og indførtes af [[Heinrich Christian Boie]] i «[[Göttinger Hainbund]]», hvor de, til trods for at de var indtrådt under selve Klopstocks ægide, dog ved deres medfødte fornemme tilbageholdenhed afholdtes fra at tage del i de mere intime ceremonier og altid bevarede en vis periferisk stilling. Christian Stolberg skrev vel nok i denne tid nogle digte, og hans navn blev rosende omtalt tillige med broderens af Klopstock, men han stod i digterisk henseende langt tilbage for broderen og anerkendte også villig dennes overlegenhed. Efter at have forladt universitetet, hvor de var blevet deres plan om at studere [[jura]], temmelig utro, drog brødrene over Hamborg, hvor de samledes med Klopstock, [[Gottlob Friedrich Ernst Schönborn]], [[Matthias Claudius]] og [[Heinrich Wilhelm von Gerstenberg]], til deres moders hjem i København; hun døde imidlertid allerede 22. december 1773. På Bernstorff hos svogeren gjorde Christian Stolberg bekendtskab med den unge enke [[Frederikke Louise zu Stolberg-Stolberg|Frederikke Louise Gramm]], f. [[komtesse]] [[Reventlow]], og forelskede sig i hende, dog uden foreløbig at finde gengæld for sine følelser.
 
I april [[1775]] rejste brødrene over Hamborg og Göttingen til [[Frankfurt am Main|Frankfurt]], hvor de knyttede et varmt venskab med den unge [[Johann Wolfgang von Goethe|Goethe]], som sluttede sig til turen; i [[Mainz]] besøgte man [[Friedrich Maximilian Klinger]], i [[Strasburg]] [[Jakob Michael Reinhold Lenz]]; ved hoffet i [[Carlsruhe]], hvor [[Carl August af Weimar]] netop dvælede, blev de unge rigsgrever stærkt feterede, og endelig nåede man rejsens mål, [[Schweiz]], som blev gennemrejst på kryds og på tværs. I november tiltrådtes tilbagerejsen igennem [[Tyskland]], hvor man på vejen tog ind hos Goethe i Weimar og fejrede en forsoningsfest med [[Christoph Martin Wieland]] (hvem «Göttinger Hainbund» havde forkætret), og efter et besøg i Hamborg og hos de holstenske venner vendte brødrene i begyndelsen af [[1776]] tilbage til [[København]].