Vildsvin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
småret i forhold til den tyske udgave
finder kilder og andet
Linje 22:
}}
 
[[File:Zwei Eicheln.jpg|thumb|Agern er et af vildsvinets yndlingsfødeyndlingsfødeemner]]
[[File:SchweineBeiSágana.jpg|thumb|Hun med ungdyrunger]]
[[File:Frischling Wildschwein.JPG|thumb|Ungdyr]]
[[File:Wildsau im wilderlebnispark daun.jpg|thumb|Et voksenvoksent vildsvin]]
 
'''Vildsvinet''' (''Sus scrofa'') er et [[parrettåede hovdyr|parrettået hovdyr]] som tilhører [[Svin (familie)|svinefamilien]] (Suidae). [[Art]]en regnes som [[tamsvin]]ets vilde forfader. Vildsvinet er altædende og meget tilpasningsdygtigtilpasningsdygtigt. I [[Mellemeuropa]] stiger bestanden i øjeblikket, især på grund af øget dyrkning af majs, og vildsvinet indvandrer i forøgetstigende omfanggrad til beboede områder.
 
== Udbredelse ==
Vildsvinet er hjemmehørende i skovområder i størstedelen af [[Europa]] og [[Asien]] samt i [[Nordafrika]] og på [[Sundaøerne]]. Arten er siden blevet indført til dele af både Sydamerika, Nordamerika og [[Australasien]]. Ca. 150 vildsvin lever i dag i et indhegnet reservat i [[Tofte Skov]] i [[Lille Vildmose]].
 
Vildsvinet uddøde i [[Danmark]] som fritlevende dyr i begyndelsen i [[1801]]. Det sidste vildsvin blev skudt ved [[Silkeborg]]. Siden er vildsvinet genindvandret fra det nordlige Tyskland og er observeret over hele Sønderjylland.<ref>[http://maps.google.dk/maps/ms?f=q&source=s_q&hl=da&geocode=&aq=&ie=UTF8&hq=vorbasse&hnear=&msa=0&msid=214193987923357168184.0004a2115aeeb70333edf&ll=55.464842,9.095306&spn=0.502935,1.454315&t=h&z=10 Oversigtskort over vildsvineobservationer i Danmark fra 2007,2006 og frem] Google maps]</ref> Det overvejes imidlertid at tillade vildsvinet i Danmark, så påbuddet om at nedlægge alle vildsvin fjernes, så der igen kan komme fritlevende vildsvin i de danske [[skov]]e.<ref>[http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=202 dn.dkVildsvin]. Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside.</ref> I dag udryddes vildtlevende vildsvin i Danmark straks de opdages på grund af frygt for, at vildsvin skal smitte tamsvin med [[svinepest]]. Men langt størstedelen af de europæiske udbrud skyldes imidlertid tamsvin, der har smittet vildsvinene.{{km}} Ca. 150 vildsvin lever i dag i et indhegnet reservat i [[Tofte Skov]] i [[Lille Vildmose]].<ref>[http://www.naturturist.dk/lillevildmose/mosen.htm Lille Vildmose] Naturturist, 25. okt. 2011.</ref>
 
Vildsvinene findes nu naturlig i Sverige, Norge og Finland, men ikke i [[Island]] og på [[Færøerne]]. I Finland indvandrede vildsvinet via [[Karelen]] og [[Rusland]], hvor de findes i store flokke. Der er også sandsynlighed for at finske vildsvin vil indvandre til milde kyststrækninger i [[Nord-Norge]]. I Finland er bestanden af vildsvin fortsat ubetydelig. Den er anslået til omkring 1.000 dyr. Bestanden er størst i syd, mod grænsen til Russland. De finske myndighederrmyndigheder har planer om at udrydde arten, på grund af smittefarenfaren for svinepest.<ref name="YLE2014">[http://yle.fi/uutiset/wild_boar_population_to_be_culled/7668484 ''Wild boar population to be culled'']. YLE UUTISET. 2014-12-04. </ref> Jægerorganisationerne har imidlertid modsat sig udryddelsen.<ref>[http://nationalhogfarmer.com/health/finland-considers-wild-boar-eradication-stop-entry-african-swine-fever ''Finland Considers Wild Boar Eradication to Stop Entry of African Swine Fever'']. NationalHogFarmer.com. 2014-11-27.</ref>
 
Svenskerne udryddede vildsvinet i det [[17. århundrede]], men genindførte det i det [[18. århundrede]] og senere til avl i [[1940'erne]]. I 1970erne rømte flere svin fra de svenske opdrættere, blandt andet i [[Skåne]], men de nåede at reetablere sig. I 1980 bestemte den svenske [[Rigsdagen|rigsdag]], at dyr som havde etableret sig i [[Stockholms län]] skulle få lov til at leve, grundde afkunne danne grundlag for forskning. I [[1987]] fandtes detder således en stamme på cirka 100 vildsvin i [[Södermanland]]. 1988)Året efter besluttede Rigsdagenden svenske rigsdag, at vildsvinet var en naturlig del af den svensk fauna. 'I dag2011 ervar der sandsynligvis omkringmindst 200.000 vildsvin i Sverige.<ref>[http://www.lansstyrelsen.se/jonkoping/SiteCollectionDocuments/Sv/djur-och-natur/jakt-och-vilt/Viltforvaltningsdelegationen/protokoll/Protokoll%202012-11-01/Bilaga%204_ekologi%20och%20f%C3%B6rvaltning.pdf Presentasjon av villsvin iSverige. 2011. ''Idag finns sannolikt fler än 200000 vildsvin i Sverige!'' Svenska Jägareförbundet]. Besøgt 2014-12-06</ref>
 
== Beskrivelse ==
Linje 64:
Mødes i parringstiden to hanner i konkurrence om hunnerne, opstår der som regel stærkt ritualiserede kampe om rangordenen. For at imponere de andre hanner kan en han f.eks. skrabe med bagbenene, sprede urin og lave lyde ved hurtigt at kaste hovedet fra side til side, hvorved de store hjørnetænder hvæsses mod hinanden, fordi under- og overkæbe forskyder sig. Efterhånden som ophidselsen tiltager, går denne adfærd over i tyggebevægelser eller "kæbeslag", hvor over- og underkæbe højlydt klappes mod hinanden. Ofte dannes herved skum omkring munden. Samtidig rejser ryggens lange børster sig, hovedet sænkes og begge hanner omkredser hinanden i løb, som ofte overgår til skulderkampe. Hvis ingen af dyrene har grebet flugten, kommer det til kamp, hvor dyrene bruger deres hjørnetænder i underkæben, for at støde mod modstanderens bug og kropsside. Derved kan dyrene få blødende sår. Kampen ophører først, når et af dyrene flygter.
 
Hunnens drægtighedsperiode varer fra cirka 114 til 118 dage („tre måneder, tre uger og tre dage“). I Centraleuropa fødes ungdyreneungerne mest i tiden fra marts til maj. De nyfødte grise har hår og er seende. Deres fødselsvægt er på mellem 740 und 1100 gram. Dietiden varer fra 2,5 til 3,5 måneder. Hvis hunnen tilhører en flok, fjerner den sig fra denne og går sine egne veje, indtil ungerne er store nok, og i stand til at følge flokken. Bindingen mellem hunnen og ungerne varer til omkring 1,5 år.
 
Hunnen vælger før den skal føde omhyggeligt en tør og varm rede (kedel). I gennemsnit føder hunnen cirka syv unger. Under fødslen ligger hunnen i et sideleje. Hunnen bliver i ungernes første levedage overvejende i fødereden. Vejret bestemmer hvornår hunnen forlader reden med sine unger. Det kan vare fra en til tre uger. Hunnen forsvarer energisk sine unger. Derved kan det også komme til angreb på mennesker.