I.G. Farben: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
exit "kilde mangler" - med henvisninger til 11 værker om den særdeles velbeskrevne virksomhed er behovet for kilder dækket rigeligt ind. Der kan være specifikke henvisninger, men det er ikke kilder der mangler
mNo edit summary
Linje 48:
|Fodnote =
}}
'''I.G. Farben''' ( Interessen-Gemeinschaft Farbenindustrie AktienGesellschaft), var en [[Tyskland|tysk]] [[kemi]]-koncern og medicinalkoncern, grundlagt i [[1925]] og opløst af de allierede styrker efter [[2. verdenskrig]]. I.G. Farben var i sin storhedstid verdens største kemi-koncern, og den fjerdestørste industrikoncern i verden (efter [[General Motors]], [[U.S. Steel]] og [[Standard Oil]]).
 
IG Farben blev grundlagt [[juledag]] i [[1925]] ved en fusion mellem [[BASF]] (27,4%), [[Bayer AG|Bayer]] (27,4%), [[Hoechst]] (herunder [[Cassella Farbwerke Mainkur Aktiengesellschaft|Cassella]] og Chemische Fabrik Kalle) (27,4%), [[Agfa]] (9,0%), Chemische Fabrik Griesheim-Elektron (6,9% og Chemische Fabrik vorm. Weiler Ter Meer (1,9%). IG Farben forskere leverede væsentlige bidrag til alle områder indenfor kemien. [[Otto Bayer]] udviklede fremstillingsmetoden til [[polyurethan]] i 1937, og flere af virksomhedens forskere modtog [[Nobelprisen]], herunder [[Carl Bosch]] og [[Friedrich Bergius]] ([[Nobelprisen i kemi]], 1931), [[Gerhard Domagk]] ([[Nobelprisen i medicin]] (1939) og [[Kurt Alder]] (kemi, 1950). IG Farben var som Tysklands største virksomhed er nationalt symbol på [[Weimarrepublikken]]s genrejsning efter det økonomiske kaos, der fulgte i kølvandet efter [[Det tyske kejserrige|Kejserrigets]] nederlag i [[1. verdenskrig]].