Versionen fra 1. apr. 2018, 10:13 redigér Jesper Bøtker Mortensen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 8.687 edits m {{Kilder\|dato=april 2018}} ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 1. apr. 2018, 17:25 redigér fjern redigering Dannebrog Spy (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 36.744 edits Kilder, suppleret Gå til næste forskel →
Linje 1: : {{flertydiglokalitet\|Gyldenløvesgade}} ~~{{Kilder\|dato=april 2018}}~~ [[Fil:Gyldenløvesgade in Copenhagen.jpg\|thumb\|Gyldenløvesgade set fra krydset med [[Søgaderne\|Nørre og Vester Søgade]].]] '''Gyldenløvesgade''' ~~i [[København]]~~ er ~~anlagt på~~ en ~~tidligere banestrækning, som blev nedlagt efter åbningen af den nye [[Københavns Hovedbanegård]]~~gade i [[~~1911~~København]]., ~~Den~~der forbinder [[H.C. Andersens Boulevard]] ved [[Jarmers Plads]] med [[Åboulevard]] og [[Rosenørns Alle]]. Undervejs krydses [[Søerne]] på en dæmning hvor [[Søpavillonen]] ligger. Gaden fik navn i 1875 efter [[Christian 4.]]'s søn [[Ulrik Christian Gyldenløve (søn af Christian 4.)\|Ulrik Christian Gyldenløve]] ([[1630]]-[[1658\|58]]), der deltog under [[Københavns belejring (1658-1660)\|Københavns belejring]] i 1658-1660. Flere andre gader i det tilstødende [[Nansensgade]]-kvarteret er også opkaldt efter personer, der udmærkede sig under [[Karl Gustav-krigene]].<ref>''Storbyens Stednavne'' af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 110-111. ISB 87-00-35610-7</ref> Ved åbningen af Københavns anden banegård i 1864 ved nuværende [[Axeltorv (København)\|Axeltorv]] kom sporene til at fortsætte ud af byen langs med Gyldenløvesgade. Lidt vest herfor deltes sporene. En strækning fortsatte vestpå til [[Frederiksberg Station]] og derfra videre mod henholdsvis [[Roskilde]] og [[Frederikssund]]. Det ophørte da banerne vestfra blev omlagt i forbindelse med åbningen af den nye [[Københavns Hovedbanegård]] i 1911. Den andre strækning drejede mod nord via [[Nørrebro]] til [[Hellerup Station]]. Den blev benyttet af tog til [[Klampenborg Station\|Klampenborg]] indtil 1917, hvor [[Boulevardbanen]] åbnede. I 1921 fulgte så [[Nordbanen]]s tog.<ref>''Københavnske gadenavnes historie'' af Bent Zinglersen. Politikens Forlag, 1979. S. 82. ISBN 87-567-3200-7</ref> ~~Gaden er opkaldt efter [[Christian 4.]]'s søn [[Ulrik Christian Gyldenløve (søn af Christian 4.)\|Ulrik Christian Gyldenløve]] ([[1630]]-[[1658\|58]]).~~ == Se også == Line 11 ⟶ 10: == Eksterne henvisninger == {{Commonscat\|Gyldenløvesgade}} == Noter == {{Reflist}} {{Gader i Indre By (København)}}

Gyldenløvesgade (København): Forskelle mellem versioner