Tadsjikistan: Forskelle mellem versioner

'''Tadsjikistan''' (officielt: ''Republikken Tadsjikistan''; {{lang-tg|Тоҷикистон}}, {{lit|tājikīstān}}; tidligere kendt som den [[TadsjikskeTadsjikiske Sovjetiske Socialistiske Republik]]) er et bjergrigt land i [[Centralasien]]. Det er en [[indlandsstat]] med grænser til [[Afghanistan]] mod syd, [[Folkerepublikken Kina]] mod øst, [[Kirgisistan]] mod nord og [[Usbekistan]] mod vest. Landet beboes primært af tadtjikkertadsjikker, som deler kultur og historie med [[iran]]erne og som taler tadtjikkisktadsjikisk, et sprog tæt relateret til persisk. (Tadsjikistan betyder ''[[tadsjiker|tadsjikenestadsjikernes]] land''). Området var engang centrum for [[Samanide imperietSamanidriget]]. Tadsjikistan blev i det [[20. århundrede]] indlemmmetindlemmet i [[Sovjetunionen]].

De første mennesker bosatte sig i landet som nu er Tadsjikistan for 6000 år siden. Landet har været under styre af forskellige imperier igennem historien, men har for det meste tilhørt det [[persiske rige]]. Før Kristus var det del af [[Bactria]]-imperiet. [[Arabere]] kom med [[islam]] i det 7. århundrede. [[Samanidene|Samanide-rigetSamanidriget]] erstattede araberne, men blev til slut selv fordrevet af [[tyrkere|tyrkiske]] erobrere. [[Mongolerne]] tog senere kontrol over området, og Tadsjikistan blev del af [[Bukhara]]-[[emir]]atet.

I det 19. århundrede, begyndte det russiske imperium at ekspandere og spredte sig i Centralasien. I løbet af [[imperialisme]]n, fik russerne kontrol over Tadsjikistan. Efter at [[tsar]]en blev væltet i [[1917]], førte tadsjiksktadsjikisk guerillakrig mod [[bolsjevik]]arméer i et desperat forsøg på at beholde uafhængighed. BolsjevikerneBolsjevikkerne fik overtaget efter fire år med krig, da [[moské]]er og landsbyer blev brændt til grunden og befolkningen blev kraftig undertrykt.

Som del af [[Sovjetunionen]], blev Tadsjikistan oprindelig grupperet med det som nu er [[Usbekistan]] i den tadsjiksketadsjikiske autonome SSR, og den forblev ligesom andre sovjet republikker med tanke på levestandard, uddannelse og industri. I 1970'erne begyndte islamskeislamiske undergrundspartier at tage form og fik samlet tadsjikerne mod Sovjet, men virkelige sammenstød skete ikke før [[1990]]. Året efter opløstes Sovjet, og Tadsjikistan erklærede sig uafhængig.

Efter uafhængigheden led Tadsjikistan under en ødelæggende [[borgerkrig]] der varede fra [[1992]] til [[1997]], som indvolveredeinvolverede forskellige fraktioner som bekæmpede hinanden. Disse fraktioner var ofte præget af stammetilhørsforhold. [[Emomali Rahmonov]] var den første leder af nationen og hersker fortsat. Han er blevet beskyldt for etnisk udrensingudrensning af andre etniske grupper i løbet af borgerkrigen. I [[1997]] blev en våbenhvile indgået mellem Rahmonov og oppositionspartierne (''"Forenet TadsjikskTadsjikisk Opposition"''). Fredelige valg blev afholdt i 1999, men de blev rapporteret af oppositionen som uretfærdige, og Rahmonov blev genvalgt næsten enstemmigt. [[Rusland|Russiske]] tropper er fortsat stationeret i det sydlige Tadsjikistan, for at bevogte grænsen mod [[Afghanistan]]. Efter [[terrorangrebet 11. september 2001]] har også [[USA|amerikanske]] tropper været stationeret i landet.

Næsten umiddelbart efter uafhængigheden blev Tadsjikistan kastet ud i en borgerkrig hvor forskellige fraktioner bekæmpede hinanden. Det er påstået at nogle fraktioner blev støttet af henholdsvis [[Rusland]] og [[Iran]]. Alle pånærpå nær 25 000 af den etniske [[russisk]]e befolkningsgruppe på mere end 400 000 personer er siden flygtet til Rusland, russerne tilhørte især mellemklassen. I 1997 begyndte krigshandlingerne at kølne af, og en centralregering kunne begynde at tage form.

TadjikistanTadsjikistan er delt ind i regioner, eller provinser (ental ''viloyat'', flertal ''viloyatho'', russisk: область /oblast'/) (administrationscenter i parentes)

Tadsjikistan havde i juli 2004 en befolkning på 7 011 556 mennesker. Den største etniske gruppe er [[tadsjikker]]ne, men der er også en betydelig minoritet af [[usbekere]] og en lille befolkning af russere som bliver stadigt mindre pga. emigration. [[Pamirer]]ne i Badakhshan bliver regnet for at tilhøre den større gruppe af tadsjiker. Det officielle sprog er [[tadsjikkisktadsjikisk sprog|tadsjikkisktadsjikisk]], mens [[russisk]] hovedsageligt er forretnigssprogetforretningssproget og bliver brugt over hele landet. I dag bliver tadsjikenetadsjikerne og usbekerne regnet som separate etniske grupper på grund af sproglige forskelle, men dette er et relativt nyt fænomen og stammer fra den russiske erobring af Central-Asien i det [[19. århundrede]]. Til trods for sin fattigdom har Tadsjikistan en meget lav niveau af [[analfabetisme]] – det er anslået at 98% af befolkningen kan læse og skrive.