Ryvangs Allé: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m {{Henvisninger|dato=april 2018}}
Kilder
Linje 3:
'''Ryvangs Allé''' er en 1½-2 km lang allé på [[Ydre Østerbro]]. Den begynder som en sidegade til [[Strandvejen (København)|Strandvejen]] ved [[Svanemøllen Station]], og den fortsætter mod nordvest parallelt med [[Kystbanen]]s spor til [[Hellerup Station]].
 
Alleen blev navngivet i [[1904]] efter [[Ryvangen]]. Navnet gjaldt oprindeligt kun delen i Københavns Kommune. Stykket mellem Callisensvej og Hellerupvej hed til 1921 (Hellerup) Stationsvej, og fra 1921 til 1928 hed det Posthusvej.<ref>''Storbyens Stednavne'' af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 244. ISBN 87-00-35610-7</ref>
 
Ryvangs Allé udgør den vestlige grænse for Ryvangskvarteret. Dets andre grænser er Strandvejen og [[Tuborgvej]].
 
== Svanemøllens Kaserne ==
I [[1893]] fik militæret overdraget hele den del af området Ryvangen, som lå vest for jernbanesporene, hvor nu bl.a. [[Svanemøllens Kaserne]] ligger.<ref name="Zinglersen">''Københavnske gadenavnes historie'' af Bent Zinglersen. Politikens Forlag, 1979. S. 185. ISBN 87-567-3200-7</ref>
 
Vest for Ryvangs Allé ligger Svanemøllens Kaserne på ca. 110 [[hektar]]. På alle sider er den omgivet af jernbanelinjer. Arealet kaldes også [[Vognmandsmarken]]. Det var ingeniørtropperne, der først holdt til her. Efter opførelsen af kasernen blev Vognmandsmarken kaldt Ingeniørmarken, Ingeniørfælleden eller i daglig tale, blot ”Nøren”. Kasernebygningerne i [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantisk]] stil blev opført i [[1895]]-[[1896]]. Arkitekten var [[Caspar Leuning Borch]].
Linje 17:
 
== Ryvangskvarteret ==
På området øst for jernbanen og Ryvangs Allé blev der opført store herskabsvillaer for at beholde velhavende borgere i København.<ref name="Zinglersen" /> Det lykkedes: kvarteret var et af byens mest mondæne omkring århundredeskiftet. Her boede malerne [[J.F. Willumsen]] (Strandagervej 28) og [[Johan Rohde]] (Norgesmindevej 16), hvor de opførte særdeles interessante boliger. Også skuespilleren [[Dirch Passer]] har boet i kvarteret.
 
I 1950'ernes vejvisere findes det bedste borgerskab i ejendommene: en skibsmægler, en modehandler, en højesteretssagfører og flere civilingeniører og grosserere havde adresse på Ryvangs Allé.
Linje 41:
== Litteratur ==
* Knud-Erik Ziirsen, Birgit Weylandt, Johan Adam Linneballe (red.), ''Ryvangskvarteret: Et villakvarter i København'', København: Ryvang Kvarterets Grundejerlag, i kommission hos Schierbeck Bøger 1997. ISBN 87-986469-0-7
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
{{Gader på Østerbro}}