Hermod: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sarrus (diskussion | bidrag) introfix |
Nordfra (diskussion | bidrag) Mere om hans færd og om balladen "Draumkvedet"; om hans navn som et almindeligt personnavn. |
||
Linje 1:
[[Image:Treated NKS hermodr.jpg|thumb|right|250px|Hermod rider til [[Hel]] på [[Sleipnir]] for at hente [[Balder]], der ses til højre, over Hel og hendes tallerken Hunger og kniven Sult.]]
'''Hermod''' er ifølge [[Snorre]] søn af [[Odin (guddom)|Odin]] og [[Frigg]]. Bortset fra i [[sagn]]et om [[Balders død]] (som kan være et sent tillæg til den oprindelige [[myte]], under kristen påvirkning og inspireret af [[Jesus|Jesu]] død, med [[Loke]] som [[djævelen]]) <ref>https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/grundskolen/danmarks-oldtid/undervisningsrollespil/vikingetiden/skriftlige-kilder/trosskifte/</ref> nævnes Hermod kun lige i en [[saga]] om [[Skjoldungerne]]. Desuden lader [[Eyvind Skaldaspillir]] ham og digterguden [[Brage]] modtage den faldne kong [[Håkon den Gode]] i [[Valhal]]. Hermod var - i modsætning til de fleste andre gudenavne - et almindeligt [[personnavn]], brugt af både nord- og syd[[germanere]]. [[Sagnhelt]]en Hermod har måske været en virkelig person, som eftertiden hædrede med en plads i [[guder]]nes kreds. <ref>Anders Bæksted: ''Guder og helte i Norden'' (s. 134), Politikens forlag, 1965</ref>
== Hermods Hel-færd ==
Omtalt som "Hermod den Raske" blev han af Odin sendt til [[Hel (dødsrige)|Hel]] for at købslå om sin bror [[Balder]]s frigivelse. Odins hest [[Sleipnir]] blev ført frem, og Hermod red i ni nætter ad mørke og dybe dale, og så intet, før han kom til åen Gjøll og broen over den, [[Gjallerbroen|Gjallarbroen]], som er brolagt med lysende [[guld]]. Pigen Modgunn, der vogter broen, fortalte ham, at der dagen forinden var redet fem fylker af døde mænd over, "''men ikke dundrer broen mindre under dig alene, og du har ikke døde mænds lød. Så hvorfor rider du her på Helvejen?''" Balder forklarede sit ærinde, og hun fortalte ham, at Balder var redet forbi dagen før, "''men Helvejen fører nedad og nordpå''". <ref>http://heimskringla.no/wiki/Uddrag_af_Snorres_Edda#Balders_d.C3.B8d</ref> Deraf det [[norsk]]e udtryk "''gå nord og ned''", når noget går galt, "går ad [[helvede]] til". <ref>https://ordbok.uib.no/nord</ref>
Hermod nåede Hels led og gav Sleipnir af sporerne, så han sprang så højt over ledet, at han end ikke rørte ved det. Hermod steg af og gik ind i hallen, hvor Balder sad i højsædet. Dér overnattede Hermod hos sin bror. Om morgenen bad han Hel om, at Balder måtte ride hjem med ham. Men Hel ville have prøvet, om Balder nu også var så elsket, som Hermod påstod. "''Hvis alle ting i verden græder for ham, skal han komme tilbage til aserne; men han skal blive her, hvis nogen taler imod eller ikke vil græde.''" Balder fulgte sin bror ud af hallen og gav ham ringen [[Draupner]] med som et minde til deres far Odin. Tilbage i [[Asgård]] fortalte Hermod om sin færd, og [[aserne]] bad hele verden om at græde Balder ud af Hel. Men da sendemændene talte med [[jætte]]kvinden Tøkk i hendes klippehule, sagde hun: "''Hverken levende eller død huer Odins søn mig. Lad Hel beholde, hvad hun har!''" Derfor kom Balder aldrig tilbage til de levendes verden; og Tøkk menes at være Loke forklædt som kvinde.
== Færden i ''Draumkvedet'' ==
I 1840'erne kom [[Jørgen Moe]] på sporet af ''Draumkvedet'' (= Drømme[[kvad]]et), en norsk [[middelalder]]ballade, især udbredt i [[Telemark]]. Digtet, der findes i en række varianter, <ref>http://www.dokpro.uio.no/ballader/lister/tsbalfa_titler/tittel_61b.html</ref> skildrer en færd over Gjallarbroen, foretaget af en Olav Åsteson i en [[drøm]], der varer fra [[juleaften]] til "trettende dag [[jul]]". Her fører broen også frem til [[dødsriget]]; men det er "[[jomfru Maria|Guds mor]]" og ikke Hel, der hilser ham. <ref>https://snl.no/Draumkvedet</ref>
== Noter ==
<References />
== Se også ==
| |||