Forskel mellem versioner af "Vendere"

159 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
Wikificering
m (rettet intern henvisning)
(Wikificering)
[[Fil:Bishop Absalon topples the god Svantevit at Arkona.PNG|thumb|right|Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og [[Valdemar den Store]] ved indtagelsen af vendernes borg [[Arkona]] i [[1169]].]]
 
'''Vendere''' er en historisk samlebetegnelse for [[Vestslaviske sprog|vestslavisk]]e folk, der levede nær de [[Germanske folkeslag|germanske folk]] siden [[folkevandringstiden]]. Venderne var således aldrig et enkelt folkeslag, men var en betegnelse for germanernes slavisk talende naboer. I skandinavisk sammenhæng brugtes betegnelsen vendere primært i [[middelalderen]] om de slaviske folk som boede på de sydlige [[østersø]]kyster, i nutidens [[Tyskland]] og [[Polen]], men i [[Det tysk-romerske Rige]] brugtes betegnelsen "wend" om alle vestslaver inden for rigets grænser.<ref name=Curta>Curta, F. (1999). [http://www.jstor.org/stable/41050400 Hiding Behind a Piece of Tapestry: Jordanes and the Slavic Venethi]. [[Jahrbücher Für Geschichte Osteuropas]], 47(3), neue folge, 321-340. Retrieved from http://www.jstor.org/stable/41050400</ref><ref>Florin Curta.: 2001.''The Making of the Slavs: History and Archaeology of the Lower Danube Region, c.500–700''. 2001; [[Cambridge University]] Press</ref>
 
I Dansk historieskrivning kendes venderne mest som et fjendebillede, da de i middelalderen ofte foretog krigstogter imod de danske øer, ligesom danske konger ofte foretog togter imod venderne. Særlig berømt i dansk tradition er Valdemar den Store og Biskop Absalons succesfulde erobringstogt mod venderne på [[Rügen]] og erobringen af deres borg [[Arkona]].
[[Jordanes]] beskrev i 500-tallet en stamme af ''Venethi'' der bor ved [[Wisła]]-flodens kilde og det antages ofte at disse er de samme som de senere vendere.<ref name=Curta/> De hører til en større gruppe af slaviske stammer som blev beskrevet som boende i [[Donau]]-egnene og omkring [[Karpaterne]].
 
Kort efter brød [[Avarere|avarerne]] fra [[Ungarn]] frem til [[Thüringen]]; gammel tysk overlevering antyder, at slaverne, der ved kejser [[Justinian]]s Donau-fæstninger spærredes ude fra [[Balkanhalvøen]], nu bevægede sig nord på fra Ungarn over de af "hunnerne" (det vil sige avarerne) ødelagte egne og drev de tiloversblevne (germanske) indbyggere vestpå. En lignende forbindelse mellem avarere og slavere forekom også i Østrig. Således erobrede venderne og deres frænder i kort tid strækningen fra [[Wisła|Weichsel]] til hinsides [[Elben]]. Deres vestligste forposter slog sig ned ved [[Main]]s og [[Weser]]s øvre løb, og spredte nybygder er måske nået helt over til [[Rhinen|Rhin-egnene]].<ref name="Salm 717">[http[G. Schütte|Schütte, G.]]:// {{runeberg.org/|salmonsen/|2/|24/|0729.html ''Salmonsen'', s. 717]Vender}}</ref>
 
Forholdet til såvel det [[tysk-romerske rige]] som det spirende danske kongerige synes at have varieret. Således fortæller [[Saxo]] eksempelvis, at de pommerske vendere deltog på dansk side under [[Harald Hildetand]] i [[Slaget ved Bråvalla|Bråvallaslaget]] i midten af [[700-tallet]].
 
=== Tysk overherredømme ===
 
Efter de store nederlag blev venderne gradvist germaniseret og assimileret i de tyske riger – og i kortere perioder ligeledes de danske og svenske. Heraf kommer danske og svenske kongers historiske påberåbelse af at være henholdsvis ''[[de venders]] og [[de goters]] konge'' (indtil 1972) og ''Götes och Vendes Konung'' (indtil 1973).
 
Et vendisk fyrstehus holdt sig i [[Forpommern]], et andet i [[Bagpommern]], et tredje i [[Mecklenburg]], hvor det blev siddende lige til revolutionen i 1918 som herre til den vendiske krone. Men hvad enten herskerne var indfødte eller indvandrede, så var de snart lige enige om at hylde tysk sprog og kultur; en fyrst [[Vizlav]] af Rügen optrådte som tysk minnesanger; tyske håndværkere og agerbrugere indkaldtes i massevis, og venderne trængtes tilbage som foragtede barbarer. [[Skrå|Lavsskrå]]erne udelukkede regelmæssig folk af "vendisk eller anden uærlig æt"; endnu i 1752 udstødtes en tøjmager i [[Neumark]] af sit [[Lav (organisation)|lav]], fordi hans kones bedstemoder skulle stamme fra vendere. Således fortyskedes venderne efterhånden. I 1407 skal på Rügen den sidste vendisk talende person være død. Indtil 13-1400-tallet var venderne i [[Øvre Sachsen]] endnu så talrige, at der holdtes retspleje på vendisk (indtil ca. 1300 i [[Anhalt]], indtil 1378 omkring [[Leipzig]], indtil 1424 i [[Meissen]]); brugen af vendisk sprog afskaffedes i Leipzig, siger en krønike, fordi rådsherrerne havde fattet "had og væmmelse" derimod. Indtil 1700-tallets slutning taltes der endnu vendisk i [[Hannover]] øst for [[Lüneburg]].<ref name="Salm 717" />
 
Senere trængte fortyskningen igennem overalt undtagen i [[Lausitz]]; her taltes endnu vestslavisk af ca. 100.000 personer. Disse sidste vendere, de såkaldte [[sorbere]], lå tilbage som en lille rest i det tyske folkehav, fuldstændig afskåret fra deres stammefrænder i [[Polen]] og [[Böhmen]]. Vendernes åndelige centrum fandtes i deres sprogområdes sydlige udkant, i den næsten helt tyske by [[Bautzen]].<ref name="Salm 717" /> Her grundedes i 1847 en nationalforening (''Mačica serbska''), der udgav et litterært tidsskrift og et folkeligt ugeblad for Øvrelausitz, mens et ugeblad for Nedrelausitz udkom i Kottbus. Vendernes ivrigste foregangsmand var Joh. Ernst Schmaler (Šmolar) i Bautzen (1816—84), deres mest kendte digtere Andr. Seiler (Zejler) og J. Cišinski (Jakob Bart); deres senere leder var Ernst Mucke (Muka).<ref name="Salm 718">[http[G. Schütte|Schütte, G.]]:// {{runeberg.org/|salmonsen/|2/|24/|0730.html ''Salmonsen'', s. 718]Vender}}</ref>
 
I dag er der kun to slaviske grupper, der regnes som vendere: [[sorber]]ne i [[Lausitz]] (østlige [[Tyskland]]) og [[kasjubere|kasjuberne]] i [[Pommern]] (nordlige [[Polen]]).{{kilde mangler|dato=marts 2017}}
 
== Litteratur ==
 
Vendernes litteratur er mest religiøs og folkelig oplysende; dens ældste mindesmærke er en katolsk [[bøn]]nebog fra [[1512]].<ref name="Salm 718"/>
 
== Bebyggelse ==
[[Fil:Oldenburg-oh-wallmuseum.jpg|thumb|Elbslavisk bebyggelse med anløbsbro i egnsmuseet i [[Oldenburg in Holstein]] (ca. 7 - 800 tallet).]]
Typisk for bebyggelsesformen hos vendere var runde landsbyer. Denne i middelalderen under intern kolonisering fremkomne landsbyform har en hesteskoformet arrangement af gårde og jordstykker. Området med rundbyer strækker sig båndformet mellem [[Østersøen]] og [[Erzgebirge]] i den tidligere kontaktzone mellem tyskere og slaver. De bedst bevarede runde landsbyer ligger i økonomisk tilbagestående region i det hannoveranske [[Wustrow (Wendland)|Wendland]]. De slaviske bosættelser før rundbyerne er endnu utilstrækkeligt udforsket arkæologisk.<ref>[[Matthias Hardt|Hardt, Matthias]]: "Das „slawische Dorf“ und seine kolonisationszeitliche Umformung nach schriftlichen und historisch-geographischen Quellen." (i: ''Siedlungsforschung. Archäologie – Geschichte – Geographie 17''; 1999, s. 269–291) {{de sprog}}</ref>
 
== Vendiske spor i Danmark ==
Enkelte vendere har slået sig ned på de danske øer og oprettet egne handelspladser og landsbyer. Landsbyer på [[Lolland]], som ender på -''itse'', som ''Tillitse'', ''Binitse'' og ''Kuditse'', på [[Falster]] ''[[Jerlitse]]'' og ''[[Korselitse]]'' samt ''[[Fribrødre Å]]'' (oprindeligt ''Pribrød'', af vendisk ''pry'' = ved og ''brod'' = vadested)<ref>Madsen, s. 8</ref> synes at have navne af vendisk oprindelse. Formentlig gælder det samme [[Kramnitse]] .<ref>[http://nfi.ku.dk/nyheder/kramnitse-og-de-andre-itser/ kramnitse og de andre itser].</ref> Stednavnene ''Vindeby'' og ''Vindemark''<ref>[[Kristian Hald]]: ''Personnavne i Danmark – middelalderen'' (s.38-39), Dansk historisk fællesforenings håndbøger, København 1974</ref> samt navne på ''Vindbyholt'', ''Vindeballe'', ''Vinde Helsinge'', ''Vindelev'' (ved Vejle), ''Vindeltorp'', ''Vindelholme''<ref>[[Bent Jørgensen]]: ''[[Danske stednavne]]'', 3. udg., Gyldendal 2008.</ref> på [[Ærø]] [[Tåsinge]], [[Langeland]] Lolland-Falster samt Sydsjælland er navne, som menes givet af vendernes danske naboer.
 
Enkelte vendere har slået sig ned på de danske øer og oprettet egne handelspladser og landsbyer. Landsbyer på [[Lolland]], som ender på -''itse'', som ''Tillitse'', ''Binitse'' og ''Kuditse'', på [[Falster]] ''[[Jerlitse]]'' og ''[[Korselitse]]'' samt ''[[Fribrødre Å]]'' (oprindeligt ''Pribrød'', af vendisk ''pry'' = ved og ''brod'' = vadested)<ref>Madsen, s. 8</ref> synes at have navne af vendisk oprindelse. Formentlig gælder det samme [[Kramnitse]] [http://nfi.ku.dk/nyheder/kramnitse-og-de-andre-itser/]. Stednavnene ''Vindeby'' og ''Vindemark''<ref>Kristian Hald: ''Personnavne i Danmark – middelalderen'' (s.38-39), Dansk historisk fællesforenings håndbøger, København 1974</ref> samt navne på ''Vindbyholt'', ''Vindeballe'', ''Vinde Helsinge'', ''Vindelev'' (ved Vejle), ''Vindeltorp'', ''Vindelholme''<ref>Bent Jørgensen: ''Danske stednavne'', 3. udg., Gyldendal 2008.</ref> på [[Ærø]] [[Tåsinge]], [[Langeland]] Lolland-Falster samt Sydsjælland er navne, som menes givet af vendernes danske naboer.
 
Der kendes flere Vindeby-steder i de syddanske kystegne (henholdsvis på Tåsinge, Langeland, Lolland), og fra Lolland-Falster er optegnet stednavne, heraf mange marknavne, der viser slavisk-vendisk sprogbrug. Fordelingen af dette navnestof viser tillige, at de vendiske indvandrere har bosat sig side om side med danskerne – ikke i særlige kolonier. Ved Fribrødre Å er fundet spor af et vendisk snekkeværft.<ref>Madsen</ref>
 
Det mest brugte vendiske personnavn i Danmark er ''Preben'', der kom med slægten [[Podebusk]], som er en gren af en vendisk fyrsteslægt på Rügen. ''Preben''s slaviske form er ''Pritbor''. Fra [[1395]] kender vi ''Pritbiorn van Pudbuz'' (= Preben Podebusk).<ref>[[Kristian Hald]]: ''Personnavne i Danmark – middelalderen'' (s. 41)</ref>
 
== Noter ==
 
== Litteratur ==
{{Delkol|kol=2}}
* Michael Andersen: "Ad Pommern til" (kronik i ''[[Skalk]]'' Nr. 2, 1992; s. 22-30)
* Henrik[[Michael M. JansenAndersen]]: "SvendborgsAd SvantevitPommern til" (kronik i ''[[Skalk]]'' Nr. 2, 19901992; s. 322-730)
* Jan[[Henrik SkambyM. MadsenJansen]]: "SnekkeværftSvendborgs Svantevit" (''Skalk'' Nr. 2, 19841990; s. 3-97)
* [[John Lind]]: "Var valdemarstidens venderkorstog "topmålet af hylkeri"?" (i: ''Venderne og Danmark'', s. 87-94)
* Jan Skamby Madsen: "Snekkeværft" (''Skalk'' Nr. 2, 1984; s. 3-9)
* [[Jan Skamby Madsen]]: "Snekkeværft" (''Skalk'' Nr. 2, 1984; s. 3-9)
* Henning Nielsen: "Sydvestsjælland og venderne" (i: ''Venderne og Danmark'', s. 67-78)
* Jørgen[[Henning SkaarupNielsen]]: "VenderplagenSydvestsjælland og venderne" (i: ''Skalk''Venderne Nr.og 2Danmark'', 1995; s. 567-1078)
* [[Jørgen Skaarup]]: "Venderplagen" (''Skalk'' Nr. 2, 1995; s. 5-10)
{{Delkolend}}
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Delkol|kol=2}}
 
* [http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vendertogter-ca-1100-1185/ Danske vendertogter ca. 1100-1185] på danmarkshistorien.dk
* [[Carsten Selch Jensen]], [[Kurt Villads Jensen]] og [[John Lind]] (red.): [http://www.sdu.dk/~/media/5313ACA001C34A9AB14CF7F49C378C2A.ashx ''Venderne og Danmark: Et tværfagligt seminar'']
* [[Anne Klammt]] og [[Sébastien Rossignol]] (Hg.): [http://www.univerlag.uni-goettingen.de/bitstream/handle/3/isbn-978-3-941875-10-4/klammt.pdf?sequence=1 Anne Klammt und Sébastien Rossignol (Hg.): ''Mittelalterliche Eliten und Kulturtransfer östlich der Elbe'']; Universitätsverlag Göttingen 2009; {{ISBN |978-3-941875-10-4]}} {{de sprog}}
* [[N.M. Petersen]]: [http://www.scribd.com/doc/76775378/N-M-Petersen-De-danskes-toge-til-Venden ''De danskes toge til Venden. En historisk fremstilling'']; København 1838-39]
* [[Gudmund Schütte]]: [http://{{runeberg.org/|salmonsen/|2/|24/|0729.html "Vender" (''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave}}, bind XXIV (1924), s. 717f)]
* [[Johannes Steenstrup]]: [https://ia902706.us.archive.org/2/items/venderneogdedan00unkngoog/venderneogdedan00unkngoog.pdf "Venderne og den danske før Valdemar den Stores Tid"] i (''Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation''; KjøbenhavnKøbenhavn 1900)]
{{Delkolend}}
 
== Se også ==
32.072

redigeringer