Forskel mellem versioner af "D-mark"

1.568 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
Baggrunden for DM: Nazi-tidens økonomiske politik.
(Link: Historiske Sedler fra Tyskland)
(Baggrunden for DM: Nazi-tidens økonomiske politik.)
|vigtig_note = Y
}}
[[Fil:DM-1948-eine.jpg|thumb|højkant=1.5|left|1-DM-seddel fra førsteudgaven i [[1948]]. For- og bagside.]]
 
'''D-Marken''' eller den '''Deutsche Mark''' (forkortet ''DM'' eller ''DEM'') var en møntenhed i [[Tyskland]], der blev indført i [[1948]] som afløser for den værdiløse [[Reichsmark]] for at undgå en ny [[hyperinflation]].
 
D-Marken blev i [[2002]] udskiftet med [[euro]]en. En euro blev sat til 1,95583 DEM under ombytningen.
 
== Baggrund ==
Fra 1948 og frem til genforeningen med [[DDR]] var DM Europas mest stabile [[valuta]]. Garantisten for denne stabilitet var ''[[Bundesbank]]'', som den amerikanske besættelsesmagt gav tilnærmet [[autonomi]], da [[Vesttyskland]] blev oprettet efter krigen. Politikerne skulle ikke blandes ind i pengepolitikken. For ''Bundesbank'' fremstod det derfor nærmest som et [[kup]], da [[Helmut Kohl]] tillagde [[Ostmark]] samme værdi som DM, med vekslingskursen 1 : 1. Baggrunden for ''Bundesbanks'' [[autoritet]] var ikke kun hyperinflationen i [[1923]], men også udviklingen efter [[1936]], hvor [[Nazisme|nazi-regimet]] pålagde tyskerne store [[kapital]]restriktioner og tiltagende [[rationering]] og priskontrol. Pengemængden voksede, men der var ikke meget at få købt for de penge. I 1948 forstod amerikanerne, at tysk økonomisk stabilitet var truet af denne kolossale pengemængde. Som en modvægt blev DM indført, men folk opdagede, at mere end 90 % af deres sparepenge forsvandt i den proces. [[Konrad Adenauer]] og finansminister [[Ludwig Erhard]] lovede, at sådan noget skulle tyskerne ikke igen udsættes for. Det samme lovede Helmut Kohl og [[Gerhard Schröder]] ved euroens indføring, og fik stabilitetspagten ind som en del af [[Maastricht-traktaten]]. Men få af løfterne blev overholdt. <ref>Jon Hustad: ''Gjeldsslaven Europa'' (s. 64-65), Vidarforlaget, 2012, ISBN 978-92-7990-125-9</ref>
 
== Noter ==
<References />
 
== Eksterne links ==
7.647

redigeringer