Fotografisk film: Forskelle mellem versioner

'''Fotografisk film''' består af et tyndt [[plast]]materiale kaldet basen. Oprindeligt bestod basen af [[celluloid]], men pga. celluloids høje brændbarhed og instabilitet, anvendes i dag oftest [[polyester]] eller celluloseacetat som base. Filmen er belagt med en [[emulsion]] bestående af lysfølsomme [[krystal]]ler af sølvhalogenider ([[sølvbromid]], [[sølvchlorid]] eller [[sølvjodid]]) opslemmetopslæmmet i gelatine. Når filmen eksponeres for [[lys]] (eller røntgen-, UV- og nær-IR-stråling), dannes et [[latent billede]]. Det er uvist præcis hvad der sker rent fysisk når sølvsaltene belyses. I [[fremkaldelse]]n reduceres sølvsaltene i de belyste områder hurtigere end i de ubelyste områder, hvorved der skabes et [[negativ]] af motivet. Den efterfølgende [[kopiering]] giver den endelige kopi (papirbilledet).

Til fremstilling af papirkopier bruges hovedsageligthovedsagelig negativfilm. Efter fremkaldelsen dannes et negativt billede på filmen, dvs. de lyse partier i billedet er gengivet som mørke på filmen og omvendt. På negativ [[farve]]film optræder farverne med deres [[komplementærfarver]].