Mount Rushmore: Forskelle mellem versioner

Bjerget var oprindeligt kendt som ''Six Grandfathers'' blandt [[Lakota]]-folket ([[Sioux]]), men blev opkaldt efter [[Charles E. Rushmore]], en prominent advokat fra [[New York City|New York]] under en ekspedition i 1885.<ref>{{en sprog}} Belanger, Ian A. ''et al''. [http://t3.preservice.org/T0211461/history/ Mt. Rushmore- presidents on the rocks]. Hentet [[13. marts]] [[2006]].</ref> Oprindeligt begyndte skulptureringen for at fremme turismen i [[Black Hills]]-regionen i South Dakota, og efter lange forhandlinger, som bl.a. indebar en delegation til [[USA's kongres]] samt præsident [[Calvin Coolidge]], fik projektet støtte i Kongressen. UdskæringenUdhugningen begyndte i 1927 og sluttede i 1941. Arbejdet medførte enkelte sårede, men krævede ingen dødsofre.<ref name=NPSfacts/>

Historikeren [[Doane Robinson]] fik ideen til mindesmærket i 1923 for at fremme [[Turisme i USA|turismen]] i South Dakota. I 1924 fik Robinson skulptøren [[Gutzon Borglum]] til at rejse til Black Hills-regionen for at sikre, at udskæringenudhugningen kunne gennemføres. Borglum havde været involveret i udskæringenudhugningen af [[Stone Mountain|Confederate Memorial Carving]], et massivt [[basrelief]], der er bygget som minde for lederne af [[Amerikas Konfødererede Stater]] på Stone Mountain i [[Georgia]], men var raget uklar med lederne der.<ref name=Carving>{{en sprog}} [http://www.pbs.org/wgbh/amex/rushmore/peopleevents/e_stonemtn.html People and Events : The Carving of Stone Mountain], PBS. Hentet 8. august 2008.</ref> Den oprindelige plan var at udføre udskæringenudhugningen i nogle [[granit]]søjler kendt som [[Needles (Black Hills)|The Needles]]. Det gik dog op for Borglum, at de eroderede Needles var for tynde til at kunne holde til en skulpturering. Han valgte Mount Rushmore blandt andet fordi det vendte mod sydøst og derfor fik sollys i længst muligt tid. Borglum udtalte, da han så Mount Rushmore: "America will march along that skyline." ("Amerika vil marchere langs den silhouet").<ref name="autogenerated1">{{en sprog}} [http://www.nps.gov/moru/park_history/carving_hist/carving_history.htm Carving History] 2. oktober 2004. National Park Service.</ref> Kongressen autoriserede ''Mount Rushmore National Memorial Commission'' den 3. marts 1925.<ref name=autogenerated1/> Præsident Coolidge insisterede på, at der sammen med Washington skulle afbildes to republikanere og én demokrat.<ref name="Fite">Fite, Gilbert C. ''Mount Rushmore'' (Maj 2003). ISBN 0-9646798-5-X, the standard scholarly study.</ref>

[[Fil:Gutzon Borglum's model of Mt. Rushmore memorial.jpg|250px|thumb|right|En model på stedet, der viser det design, der oprindeligt var udarbejdet til Mount Rushmore. Utilstrækkelige midler tvang dog udskæringenudhugningen til at stoppe i oktober 1941.]]

''The Sculptor's Studio'' — en udstilling af unikke gipsmodeller og de værktøjer, der brugtes under udskæringenudhugningen — blev bygget i 1939 under Borglums anvisninger. Borglum døde af [[emboli]] i marts 1941. Hans søn, [[Lincoln Borglum]], fortsatte projektet. Oprindelig var det meningen, at figurerne skulle udskæresudhugges fra hoved til talje,<ref>{{en sprog}} [http://www.engineeringsights.org/SightDetail.asp?Sightid=526&id=SD&view=s&name=South+Dakota&page=1&image=0 Mount Rushmore National Memorial]. </ref> men på grund af utilstrækkelige midler måtte man stoppe udskæringenudhugningen.<ref name="autogenerated1" /> Borglum havde også planlagt et massivt panel formet som [[Louisiana-købet]], hvilket skulle minde om [[USA's uafhængighedserklæring]], købet af Louisiana og syv andre territoriale tilegnelser fra [[Købet af Alaska|Alaska]] over [[Annekteringen af Texas|Texas]] til [[Panamakanalzonen]]<ref name="autogenerated2" />

Hele projektet kostede 989.992,32 [[dollar]]s.<ref name=SDTourism>{{en sprog}} [http://iml.jou.ufl.edu/projects/students/Ahmann/rushmore.html Mount Rushmore National Memorial]. Tourism in South Dakota. Laura R. Ahmann. Hentet 19. marts 2006.</ref> Værd at bemærke for et projekt af den størrelse dødeer, at ingen arbejdere døde under udskæringenudhugningen.<ref>[http://www.outdoorplaces.com/Destination/USNP/sdmtrsh/index.htm Mount Rushmore National Memorial]. Outdoorplaces.com. Hentet 7. juni 2006.</ref>

I en kløft bag de udskårne ansigter findes et kammer, skåret kun 20 meter ind i stenenklippen, der indeholder en hvælving med seksten16 porcelænsemaljerede paneler. Panelerne indeholder teksten til Uafhængighedserklæringen og [[USA's forfatning]], biografier af de fire præsidenter og Borglum samt USA's historie. Kammeret blev bygget som indgangsvej til en planlagt "Hall of Records"; hvælvingen blev installeret i 1998.<ref>{{en sprog}} {{cite web

Mount Rushmore er kontroversiel blandt [[indianer]]ne i USA, fordi USA overtog området fra [[Lakota-folket]] efter [[Black Hills-krigen]] i 1876-77. [[Fort Laramie-traktaten]] fra 1868 havde i forvejen givet Lakota-folket retten til området for evigt. Lakota-folket betragter området som helligt, selvom historikere også mener, at de overtog kontrollen med området med vold, idet man mener, at de jagede [[Cheyenne]]-folket væk i 1776.<ref>{{cite web |url=http://www.cbsnews.com/stories/2007/08/13/earlyshow/series/americanvacation/main3161494.shtml |title=Jack's Journal: Mount Rushmore, The Rich History Of The Black Hills: On The Road With "The Great American Vacation" |accessdate=2008-08-08 |work=cbsnews.com |publisher=CBS Interactive }}</ref> Medlemmer af [[American Indian Movement]] førte an i en besættelse af monumentet i 1971, hvor de kaldte bjerget for "Mount Crazy Horse". Blandt deltagerne var unge aktivister, bedsteforældre, børn og Lakotas hellige mand John Fire [[Lame Deer]], der plantede en bedestav på toppen af bjerget. Lame Deer sagde, at staven skabte et symbolsk slør over præsidenternes ansigeransigter, der "skal forblive beskidte indtil traktaterne omkring Black Hills er opfyldte."<ref name=Glass>Matthew Glass, "Producing Patriotic Inspiration at Mount Rushmore," ''Journal of the American Academy of Religion'', Vol. 62, No. 2. (Summer, 1994), side 265–283.</ref>