Karl af Flandern: Forskelle mellem versioner

Efter Knuds drab i [[1086]] flygtede Edel med den mindreårige Karl til Flandern, hvor denne opfostredes, først hos sin moders fader og efter dennes død hos sin moders broder, den berømte korsfarer [[Robert II2. af Flandern]] (død 1111). Karl drog selv afsted på [[korstog]], og efter Robert IIs død spillede han en betydelig rolle som rådgiver for dennes søn [[Balduin 7. af Flandern|Balduin VII7.]]; på denne tid erhvervede Karl tillige [[Grevskabetgrevskabet Amiens]].<ref name="Salm 574"/>

Da hans fætter, grev Balduin VII7., blev hårdt såret i et slag i 1118, udpegede den barnløse greve Karl som sin arving. Efter Balduins død i [[1119]] blev Karl ifølge dennes testamentariske bestemmelse greve af Flandern,<ref name="Wi 16">Wingender, s. 16</ref> og det lykkedes ham at overvinde et modparti af storvasaller, der lededes af Balduins moder.

Galbert af Brugge, som var Karls notar, har givet en detaljeret øjenvidneberetning, næsten i dagbogsform, om mordet på Karl den Gode. De skyldige var den såkaldte Erembald-klan, som havde tilegnet sig stor magt i Flandern. En af Erembalds sønner, Bertulf, var borgherre i Brugge og en anden, Bertulf, var prevot og kansler. Det var Bertulf som nedladende kaldte Karl for "den Danske", og påstod at han aldrig var blevet greve uden hans hjælp. Det kom Karl for øre at Erembald-klanen ikke hørte til de frie mænd i riget, men var af trælle-afstamning og rettelig tilhørte ham. Det gik ud over hele familien og fik nogle nevøer, med Burchard i spidsen, til at myrde Karl.

Slægten sammensvor sig derfor mod Karl, der blev dræbt under en morgenandagt i [[Donatianskirken]] i Brugge den [[2. marts]] [[1127]]. Karl fik således etsit ganskeendeligt lignendepå endeligtsamme måde som faderen. Karl blev i lighed med sin fader gravlagt i den kirke, hvor han var blevet myrdet, to dage senere.<ref name="Wi 17"/>

Nyheden om mordet spredte sig som en løbeild,. hurtigtHurtigt fandt Karls støtter ud af hvem, der stod bag mordet, og Karls kammerherre fik samlet en hær af fodfolk og nogle få riddere, ogder belejrede borgen, hvor morderne og deres familie havde forskanset sig. Gerningsmændene blev straffedestraffet: Bertulf blev hængt, og også Burchard blev ligeledes henrettet efter diverse pinsler. Andre medvirkende blev kastet ud fra tårnet i grevens borg.<ref name="Wi 17"/>

* [[Dirk VI6. af Holland]], søn af en af Karls fætre,

[[Ludvig VI6. af Frankrig|Ludvig 6.]] udpegede Vilhelm Clito, men det førte til oprør, hvorhvorunder Vilhelm blive dræbt. Herefter blev [[Dirk af Alsace]] greve af Flandern.

Ifølge en krønike begyndte der at ske mirakler umiddelbart efter Karls død: en krøbling, der fik bevæget sig hen og berørt Karls friske blod, blev fuldstændig helbredt.<ref name="Wi 17"/> Karls ben blev lagt i et skrin, og hvert år på årsdagen for hans død, blev der afholdt en messe i Sankt Donatianskirke.<ref name="Wi 17"/> Snart opkom der også rygter om hans hellighed, og der skete undere ved hans grav. Hans hellighedsry vandt så meget snarere udbredelse, som der efter hans drab opstod store indre uroligheder, hvori også den franske konge [[Ludvig VI]]6., hvem Karl altid havde været en tro [[vasal]], blandede sig. Drabsmændene belejredes i borgen i Brugge og efter dennes indtagelse i [[Donatianskirken]], som med møje erobredes fra dem. Den af Ludvig beskyttede tronprætendent kunne dog ikke holde sig i landet, og med den franske konges indflydelse i disse egne var det foreløbig forbi.<ref name="Salm 574">Salmonsen, s. 574</ref>

* [[Galbert offra BrugesBrugge]]: "The Murder of Charles the Good", oversættelse til engelsk af James Bruce Ross, Medieval Academy Reprints for Teaching 12, Harper and Row, 1967.