Karl af Flandern: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rodejong (diskussion | bidrag) Wikificering |
Amjaabc (diskussion | bidrag) Småret, linkfix mm. |
||
Linje 47:
== Liv og gerning ==
Efter Knuds drab i [[1086]] flygtede Edel med den mindreårige Karl til Flandern, hvor denne opfostredes, først hos sin moders fader og efter dennes død hos sin moders broder, den berømte korsfarer [[Robert
=== Greve af Flandern ===
[[Fil:Karolus_Gutus.jpg|thumb|"Karl, greve af Flandern og søn af Danmarks konge" lyder indskriften på seglet fra 1122.]]
Da hans fætter, grev Balduin
Eftertiden husker ham som Karl den Gode som følge af de gode gerninger, han udøvede. Som hersker udfoldede Karl lignende egenskaber som sin fader: han holdt strengt på retfærdighed, indskærpede almindelig [[landefred]] og forbød privatfejder, begunstigede præstestanden stærkt og rettede sig efter dens bud, blandt andet ved at udfolde en storstilet velgørenhed mod de fattige.<ref name="Wi 16"/> Herved vandt han naturligvis præstestandens og folkets yndest og nåede en sådan anseelse, at han modtog tilbud om Jerusalems kongekrone<ref name="Wi 16"/> i 1123 og to år senere om den tyske kejserkrone, men han afslog dog begge disse ærefulde tilbud.<ref name="Wi 16"/>
Linje 63:
Karls strenge foranstaltninger mod sådanne, som formentlig med urette havde svunget sig op fra ufri stand til at beklæde store stillinger, truede imidlertid direkte en mægtig slægt, hvis hoved Bertulf var borgfoged i [[Brugge]], ærkekapellan og kansler af Flandern, samt dennes brodersøn, Burchard.<ref name="Wi 17">Wingender, s. 17</ref> Burchard lod dele af landet hærge, og som straf lod Karl hans gårde afbrænde.<ref name="Wi 17"/>
Galbert af Brugge, som var Karls notar, har givet en detaljeret øjenvidneberetning, næsten i dagbogsform, om mordet på Karl den Gode. De skyldige var den såkaldte Erembald-klan, som havde tilegnet sig stor magt i Flandern. En af Erembalds sønner, Bertulf, var borgherre i Brugge og en anden, Bertulf, var prevot og kansler. Det var Bertulf som nedladende kaldte Karl for "den Danske", og påstod at han aldrig var blevet greve uden hans hjælp. Det kom Karl for øre at Erembald-klanen ikke hørte til de frie mænd i riget, men var af trælle-afstamning og rettelig tilhørte ham. Det gik ud over hele familien og fik nogle nevøer, med Burchard i spidsen, til at myrde Karl.
Slægten sammensvor sig derfor mod Karl, der blev dræbt under en morgenandagt i [[Donatianskirken]] i Brugge den [[2. marts]] [[1127]]. Karl fik således
Nyheden om mordet spredte sig som en løbeild
=== Følger ===
Der var en række kandidater til grevetitlen:
* [[Dirk
* [[Vilhelm af Ypres]], fætter til Karl,
* Dirk (Thierry) af Alsace, fætter til Karl,
Linje 78:
* Arnold, en nevø af Karl (dattersøn af Knud den Hellige).
[[Ludvig
=== Mirakler ===
[[Fil:Sint-Salvatorskathedraal_-_Bruges_-_IMG_4770.JPG|thumb|Dette skrin blev tage i brug ved helgenkåringen i 1883.]]
Ifølge en krønike begyndte der at ske mirakler umiddelbart efter Karls død: en krøbling, der fik bevæget sig hen og berørt Karls friske blod, blev fuldstændig helbredt.<ref name="Wi 17"/> Karls ben blev lagt i et skrin, og hvert år på årsdagen for hans død
== Helgenkåret ==
Linje 91:
== Litteratur ==
* [[Galbert
== Eksterne henvisninger ==
|