Øje: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Fjerner version 9551541 af 5.56.158.218 (diskussion)Hærværk.
Tag: Omgjort
småret
Linje 1:
[[Fil:Eye iris.jpg|thumb|Et menneskes øje.]]
'''Øjet''' er kroppens lyssensor overfor den ydre verden. Det er en [[biologi]]sk indretning, som opfanger og [[Projektion (billede)|projicerer]] [[lys]] via en [[Optisk linse|linse]] på [[stav (synet)|stave]] og [[tap (synet)|tappe]] i [[nethinde]]n, som omsætter signalerne til impulser i [[synsnerve]]rne. Øjet beskyttes af [[øjenbryn]]et, [[øjenlåg]]ene og [[øjenvippe]]rne og forsynes med væske fra [[tårekirtel|tårekirtlen]]. Iris kan bl.a. have farverne,[[farve]]rne brun, blå, grøn og grå-blå. Nogles øjne skifter også farve i forskelligt lys.
 
== Øjets anatomi ==
[[Fil:Eye-diagram.svg|thumb|250px|Øjets opbygning. 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen (''musculus ciliaris'') 4. Zonulatråde 5. Schlemm'sk kanal 6. Pupil 7. Forkammeret 8. Hornhinden 9. Regnbuehinden 10. Linsebark 11. Linsekerne 12. Processus ciliaris 13. Bindehinde (''Conjunctiva'') 14. Musculus obliquus inferior 15. Musculus rectus inferior 16. Musculus rectus medialis 17. Nethindens vener og arterier 18. Den blinde plet 19. Den hårde hjernehinde (''Dura mater'') 20. Centrale nethindearterie 21. Centrale nethindevene 22. Synsnerven 23. Vena vorticosa 24. Vagina bulbi 25. Den gule plet 26. Fovea centralis 27. Senehinden 28. Årehinden 29. Musculus rectus superior 30. Nethinden]]
* Pupila: ''[[Pupil]]len'' er den åbning lyset slippes ind i øjet gennem.
* Iris: ''[[Regnbuehinde]]n'' er den farvede hinde rundt om pupillen.
Linje 13:
Genet for brune øjne er dominerende, så hvis en brunøjet og en blåøjet får børn, så vil de højest sandsynligt få børn med brune øjne. Chancen for at få blå/grønne øjne vil være 1 ud af 4.
 
Farvesyn er tilknyttet tapcellerne og opfattelse af lys er tilknyttet stavcellerne. Påvirkning af opsiner i membranen genererer et aktionspotentiale, der fortsætter til synsnerven. Synsnerverne videresender [[information]]erinformationer om lyset til [[hjerne]]ns [[occipital kortex|occipitallapper]], som [[fortolke]]r disse og skaber et [[billede]].
 
Lyset rammer først hornhinden, fortsætter gennem pupillen (der faktisk bare er hullet i iris), afbøjes af linsen og projiceres gennem glaslegemet på nethinden. Bagest i øjet hvor nerveenderne samles findes den blinde plet. Her er der ingen stav eller tapceller. Og lidt ved siden af den er den gule plet der indeholder særligt mange tapceller.
 
Stavceller registrerer lys, men ikke farve. Tapcellerne registrerer farve, men de kræver, at der er ret meget lys før de virker. Tapcellerne er meget udbredte i ''fovea centralis'', på øjets bagvæg, især i den centrale del – den såkaldte ''Gule plet'' – her er vores detalje- og farvesyn bedst. Når vi fokuserer på noget, så rammer billedet lige på den gule plet. Dette kan dog give problemer, da tapcellerne kræver meget lys for at virke. Man kan opleve det sjove fænomen, at når man ser på stjerner om natten og fokuserer på én bestemt, så forsvinder den. Dette skyldes, at den så danner et billede midt i den gule plet, men den er ikke lysstærk nok til at aktivere tapcellerne – og dermed kan vi ikke se den. Når vi derimod vender blikket væk igen, så rammer billedet af stjernen de dele af nethinden, hvor der er mange stavceller, og da de er gode til at opfange meget lidt lys, så kan vi nu se den igen.
Stavceller registrerer lys, men ikke farve.
Tapcellerne registrerer farve, men de kræver, at der er ret meget lys før de virker.
Tapcellerne er meget udbredte i ''fovea centralis'', på øjets bagvæg, især i den centrale del – den såkaldte ''Gule plet'' – her er vores detalje- og farvesyn bedst. Når vi fokuserer på noget, så rammer billedet lige på den gule plet.
Dette kan dog give problemer, da tapcellerne kræver meget lys for at virke. Man kan opleve det sjove fænomen, at når man ser på stjerner om natten og fokuserer på én bestemt, så forsvinder den. Dette skyldes, at den så danner et billede midt i den gule plet, men den er ikke lysstærk nok til at aktivere tapcellerne – og dermed kan vi ikke se den. Når vi derimod vender blikket væk igen, så rammer billedet af stjernen de dele af nethinden, hvor der er mange stavceller, og da de er gode til at opfange meget lidt lys, så kan vi nu se den igen.
 
== Entoptiske fænomener ==