Versionen fra 13. mar. 2018, 10:31 redigér Palnatoke (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 90.377 edits m sprogret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. maj 2018, 20:07 redigér fjern redigering Weblars (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 23.501 edits småting Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 4: == Valgrettens historie i Danmark == [[Enevælde\|Enevælden]] i Danmark blev afskaffet ved den første grundlov 5. juni 1849. Herefter blev et [[Folketinget\|Folketing]] og et [[Landstinget\|Landsting]] oprettet til at varetage lovgivningen. I 1871-1872 var store dele af befolkningen udelukket fra at kunne stemme. I Københavnsområdet var der kun 6%, som kunne stemme, på landsplan 14%. ~~Fruentimmer~~Fruentimmere (kvinder), såkaldte fjolser, forbrydere, folkehold (tyende) og de fattige havde ikke stemmeret. Arbejdsløse blev frataget deres stemmeret.<ref>Noes Sørensen, Kathrine. ''Slaget på Fælleden'' I Tidsskriftet Nyt om Arbejdermuseet, 2010, Nr. 1, side 14.</ref> I 1908 ændredes [[~~Valgloven~~valgloven]], så kvinder fik [[Kvinders valgret\|stemmeret]] til kommunalvalg,<ref>[http://www.kvinfo.dk/side/876/ KVINFO – Kvindelig Stemmeret]</ref> og 1915-grundloven, der trådte i kraft april 1918, gav kvinder stemmeret og valgbarhed til folke- og landstingsvalg. Grundloven tillader at tidligere straffede personer, modtagere af [[overførselsindkomst]], samt umyndiggjorte fratages valgretten. Linje 18: * er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste udenlands * er ansat af en dansk offentlig myndighed, privat virksomhed eller forening og midlertidigt arbejder i udlandet * arbejder i udlandet for en international organisation som Danmark er medlem iaf * arbejder for en dansk hjælpeorganisation * studerer i udlandet

Valgret: Forskelle mellem versioner