Brugsforening: Forskelle mellem versioner

1.250 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
→‎Norge: Illustration og om lokale forhold.
(→‎Danmark: Om brugsforeningerne i Norge.)
(→‎Norge: Illustration og om lokale forhold.)
 
== Norge ==
[[Fil:Samvirke.jpg|thumb|Tale for Oslo samvirkelag på Advokat Dehlis plads i [[Oslo]] [[15. marts]] [[1949]].]]
Folk blev i længden nedtynget af en [[gæld]], de aldrig kunne komme ud af, når de blev tvunget til at købe på [[kredit]]. I de første norske brugsforeninger var folk dog stadigvæk nødt til at bede om kredit. I 30 år kæmpede norske bagere mod, at brugsforeningerne solgte billigere brød til [[almue]]n. I [[Bergen]] var bagernes [[Privilegium|privilegier]] knyttet til bagergården som fast ejendom. Døde bageren, kunne bageriet ikke afvikles; bagergården måtte finde og få ansat en anden bagermester. Et andet problem for norske brugsforeninger var filiallovene. I [[Norge]] måtte en forretning ikke have flere end ét udsalg i en og samme [[kommune]]. I Bergen indvendte man også mod brugsforeningen, at den drev i strid med den norske handelslov, fordi bestyrelsen ikke havde løst handelsbrev. Det var imidlertid medlemmerne selv, der svigtede, da Bergen forbrugsforening gik [[konkurs]] i 1870'erne. Pga af de dårlige tider trak de indskuddene ud. <ref>Terje Valestrand: "Bakerne i Bergen ville ikke dele brødet", ''[[Bergens Tidende|BT-magasinet]]'' 15. juli 2006</ref>
Folk blev i længden nedtynget af en [[gæld]], de aldrig kunne komme ud af, når de blev tvunget til at købe på [[kredit]]. I de første norske brugsforeninger var folk dog stadigvæk nødt til at bede om kredit. Bevægelsen havde sit udspring i det norske [[Venstre]]; senere blev den nært knyttet til [[arbejderbevægelsen]]. [[Kommunist]]erne var dog først stærkt imod, da de opfattede den som en borgerlig afledningsmanøver for at forhindre [[revolution]]; men i [[mellemkrigstiden]] ændrede de holdning. Der blev indgået aftale med [[fagforening]]erne om den samme løn som i det private erhvervsliv, og garanteret 100 % medlemskab i fagforeningen Handel og kontor. Brugsforeningerne blev anset som en trussel for den etablerede købmandsstand, og Fædrelandslaget og [[Nasjonal Samling|NS]] var af [[princip]]ielle grunde imod dem. Under [[anden verdenskrig|krigen]] prøvede NS at nazifisere bevægelsen, men det mislykkedes. <ref>Terje Valestrand: "Bakerne i Bergen ville ikke dele brødet", ''[[Bergens Tidende|BT-magasinet]]'' 15. juli 2006</ref> I dag hedder bevægelsen COOP Norge.
 
=== Bergen ===
[[Bygd]]en Brakanes i [[Hardanger]] oplevede derimod en opblomstring. Stedet behøvede en forretning, men så sent som i [[1855]] gik kommunestyret mod både forretning og [[dampskib]]sekspedition i [[Ulvik]]; al ydre påvirkning, som kredit og [[alkohol]], blev anset for at være af det onde. Fristelserne ville blive for store. Men forbrugsforeningen kom, og med den [[ogi for rejsende på første sal. Senere startede bestyrer Vestrheims kone et af de tre [[hotel]]ler i Ulvik. Da dele af Ulvik gik ind i [[Ullensvang]] og [[Granvin]] i [[1891]], åbnede man forbrugsforretninger også her. Folk følte nærhed til den lokale forretning, så hver bygd havde sit "s-lag" (forkortelse for "[[samvirke]]lag").
Folk blev i længden nedtynget af en [[gæld]], de aldrig kunne komme ud af, når de blev tvunget til at købe på [[kredit]]. I de første norske brugsforeninger var folk dog stadigvæk nødt til at bede om kredit. I 30 år kæmpede norske bagere mod, at brugsforeningerne solgte billigere brød til [[almue]]n. I [[Bergen]] var bagernes [[Privilegium|privilegier]] knyttet til bagergården som fast ejendom. Døde bageren, kunne bageriet[[bageri]]et ikke afvikles; bagergården måtte finde og få ansat en anden bagermester. Et andet problem for norske brugsforeninger var filiallovene. I [[Norge]] måtte en forretning ikke have flere end ét udsalg i en og samme [[kommune]]. I Bergen indvendte man også mod brugsforeningen, at den drev i strid med den norske handelslov, fordi bestyrelsen ikke havde løst handelsbrev. Det var imidlertid medlemmerne selv, der svigtede, da Bergen forbrugsforening gik [[konkurs]] i 1870'erne. Pga af de dårlige tider trak de indskuddene ud. I Bergen nægtede de lokale [[margarine]]producenter også at levere til forbrugsforretningerne, så i [[1911]] købte de selv margarinefabrikken "Norge" i Bergen, og sørgede for en lønsom produktion frem til [[1968]]. <ref>Terje Valestrand: "Bakerne i Bergen ville ikke dele brødet", ''[[Bergens Tidende|BT-magasinet]]'' 15. juli 2006</ref>
 
=== Ulvik ===
[[Bygd]]en Brakanes i [[Hardanger]] oplevede derimodogså en opblomstring. Stedet behøvede en forretning, men så sent som i [[1855]] gik kommunestyret mod både forretning og [[dampskib]]sekspedition i [[Ulvik]]; al ydre påvirkning, som kredit og [[alkohol]], blev anset for at være af det onde. Fristelserne ville blive for store. Men forbrugsforeningen kom, og med den [[ogilogi for rejsende på første sal. Senere startede bestyrer Vestrheims kone et af de tre [[hotel]]ler i Ulvik. Da dele af Ulvik gik ind i [[Ullensvang]] og [[Granvin]] i [[1891]], åbnede man forbrugsforretninger også her. Folk følte nærhed til den lokale forretning, så hver bygd havde sit "s-lag" (forkortelse for "[[samvirke]]lag").
 
== Noter ==
7.939

redigeringer