Græsk-italienske krig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat |
Pugilist (diskussion | bidrag) m →Regional politik: link |
||
Linje 29:
== Regional politik ==
I midten af 1940 var [[Benito Mussolini|Mussolini]] i stigende grad blevet jaloux over [[Adolf Hitler|Hitlers]] erobringer og ønskede at bevise overfor sin [[Aksemagterne|Aksepartner]], at han kunne lede Italien til tilsvarende militære succeser.<ref name="C247">Ciano (1946), 247<br />* Svolopoulos (1997), 272</ref> Italien havde besat [[Albanien]] i foråret 1939 og adskillige britiske støttepunkter i Afrika ([[Italiens erobring af Britisk Somaliland]] i sommeren 1940), men kunne ikke prale af sejre i samme størrelse som Nazityskland. Samtidig ville Mussolini understrege Italiens interesser på Balkan, som var truet af Tyskland. Han var pikeret af at Rumænien, et Balkanland i det der skulle være den italienske indflydelseszone, havde accepteret tysk beskyttelse af dets oliefelter ved [[Ploieşti]] midt i oktober foruden sikre baser hvorfra britiske interesser i det østlige Middelhav kunne angribes.
Efter at den græske diktator [[Ioannis Metaxas]] den [[28. oktober]] 1940 havde afvist et italiensk [[ultimatum]], som krævede besættelse af græsk territorium, invaderede italienske styrker Grækenland. Den græske hær svarede igen med et modangreb og tvang italienerne på tilbagetog, og i midten af december havde grækerne besat næsten en fjerdelel af Albanien og holdt 530.000 italienske tropper bundet. I marts 1941 slog en italiensk modoffensiv fejl efter mindre gevinster ved [[Himare]]<ref name="Bu76">Buell (2002), p. 76</ref>. I de første dage af april, mens [[slaget om Grækenland|det tyske angreb]] på Grækenland begyndte, genoptog den italienske hær sine angreb. Fra [[12. april]] begyndte den græske hær at trække sig tilbage fra Albanien for ikke at blive afskåret ved den hurtige tyske fremrykning. Den [[20. april]] kapitulerede den græske Epirosarmé til tyskerne, og den [[23. april]] blev våbenstilstanden udvidet til også at omfatte italienerne, hvilket i praksis afsluttede den græsk-italienske krig.
| |||