Forbandt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Glemte at opdatere redigering. Har systematiseret, ajourført sprog og tilføjet viden om forbandt.
Tag: 2017-kilderedigering
Tilføjet lidt om bedre byggeskik og nationalromantisk kærlighed til det gode forbandt.
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 2:
[[Fil:Mursten 1927.jpg|thumb|Blokforbandt. Mursten med 1927 trykt i stenen, fra facaden af [[Aarhus Hovedbanegård]], der opførtes i 1927.]]
 
'''Forbandt''' af (af [[Tysk (sprog)|tysk]] ''verband'', forbindelse el. binding,) betegner den indbyrdes fordeling af byggesten, som udgør en [[mur_vægMur_(væg)|murkonstruktion]]. Forbandt er måden hvorpå [[mursten]] eller tilhugne [[kvadersten]] med regelmæssige former lægges med forskellige overlapninger, der giver konstruktiv sammenhæng og styrke opad mod trykbelastning og i nogen grad på selve murværket (trækpåvirkning).
 
== Definistioner ==
Linje 12:
Fugerne mellem to skifter kaldes "længdefuger" eller "liggefuger" og de lodrette "stødfuger" eller "studsfuger". <br> En ufravigelig regel er, at stødfugerne i to påfølgende skifter ikke må træffe hinanden, da bindingen derved svækkes. Ligeledes må forbandt være skærende, dvs. at fugen er gennemført igennem hele murtykkelsen.
<br>For at et forbandt med kombinerede løbere og bindere skal gå op, så skal en løber fylde dobbelt så meget som en binder. Det opnås for ovennævnte normalformat med 1,2 cm stødfuger.
=== Aftappede hjørner (tandsnit) ===
De på fri hånd, lod- og vandret opmurede hjørner på en bygning, de egentlige rettesnore for murenes opførelse, "aftrappes" opefter med en binders halve brede for hvert skifte, når den nærmest liggende åbning er længere borte, men mures lodrette, når afstanden kun er ringe. Denne aftrapning er nødvendig, for at den senere udmuring kan komme i forbandt med hjørnet.
 
== Almindelige forbandt ==
=== Munkeforbandt ===
Det ældste forbandt er munkeforbandt, andensteds kaldet gotisk (eller sjældnere polsk) forbandt. Dette murværk, i hvilket enkeltvis én, i reglen to, sjældnere flere løbere er murede mellem to bindere, er egentlig kun en skal, der udvendig er opført på tykke mure, der indvendig er fyldt med [[fyldværk]] bestående af [[kampesten|kampe]]-, [[frådsten|fråd]]- eller [[tufsten]] og murbrokker, som i bedste tilfælde er helt omgivet af kalkmørtel og henlagt tæt, men ofte temmelig løst. I den omtrent 600 år gamle [[ruin]] af [[Duborg Slot]] (opført ca. [[1411]]) ved [[Flensborg]], der er omtrent 2½ m tyk, er der med en lille indbyrdes afstand anbragt to og to bindere, der sandsynligvis går 1½ a 2 stenlængder ind i fylden, der her er blandet med en mørtel, som nu er næsten lige så hård som murstenene. Denne mur, der i omtrent 250 år har været berøvet de ydre mursten, står endnu så ret, som den dag, den opførtes. <br>Mange danske bygninger fra middelalderen er opført i munkeforbandt og i [[munkesten]].
Mange danske bygninger fra middelalderen er opført i munkeforbandt og i [[munkesten]].
=== Krydsforbandt ===
Et andet gammelt forbandt er ''krydsforbandt'', som er det stærkeste forbandt for mure tykkere end ½-sten, fordi de gennemgående kopsten binder muren sammen. De kors, som dette forbandt viser udvendigt, opstår derved, at der i hvert andet løberskifte ved hjørnet indsættes ½ sten, en såkaldt ''krydskop''. I blokforbandt udelades denne ½-sten, så at alle løbere udvendig ligger lodret over hinanden.
Line 26 ⟶ 25:
Løberforbandt har også kun løberskifter, men med en kvart stens forskydning.
=== Æstetiske forbandter ===
I udlandet og herhjemme ses ofte anvendt vekslende farver teglsten og rytmer for at opnå visuelle virkninger, der hæver bygningen top i en skala, hvor mursten kan måle sig med huggede sten. Et eksempel er [[Østre Landsret | Østre Landsrets]] bygning i [[København]], det tidligere Operahus, der ligger på hjørnet af [[Bredgade]] og [[Fredericiagade]].
 
<gallery>
Line 39 ⟶ 38:
Ovenstående almene regler gælder også for mure, der er opført af tilhuggede sten, altså [[kvadersten|kvadre]]. Da disse kvadre i reglen kun opstilles som en ydre skal og bagtil udmures med mursten og andet, tilvejebringes sammenholdet mellem kvadre og bagmuring derved, at en bredere stadig veksler med en smallere, så der opstår et [[tandsnit]] bagved på muresiden, hvorved bagmuren fæstes nøje til skallen, ligesom der anbringes et passende antal bindere, der næsten når igennem hele murtykkelsen. Ved mure af uregelmæssige natursten, der ikke kan få regelmæssig forbandt, anvendes samme principper, men tillempet efter råmaterialet.
 
== Dansk byggeskik ==
Bevægelsen [[''bedre byggeskik'']] lagde i begyndelsen af 1900-tallet stor vægt på veludført forbandt, ligesom en stor del af den nordiske (danske) nationalromantik gjorde meget ud af at bygge smukt gennem netop veludført murværk. Her spillede forbandtet en rolle.
Det kan ses i byggeri fra perioden ved f.eks. arkitekterne [[Martin Nyrop]] i København ([[Københavns Rådhus | Rådhuset]]), [[Anton Rosen]] i København og Odense ([[Palace_Hotel | Paladshotellet]]) samt den i Aalborg og omegn meget aktive [[Einar Packness]].
 
== Litteratur ==