Versionen fra 17. maj 2018, 00:16 redigér Per Fut (diskussion \| bidrag) 46 edits m Navnet "Løvens Ravelin" tilføjet. Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 13. jun. 2018, 21:59 redigér fjern redigering Kuni to (diskussion \| bidrag) 190 edits Tilføjet til historien om Københavns stadsgrav og lidt systematik Tag: 2017-kilderedigering Gå til næste forskel →
Linje 4: [[Fil:Karte Kopenhagen MKL1888.jpg\|thumb\|København ca. 1888. Stadsgraven ses nederst til højre.]] [[Fil:Amagerport.jpeg\|thumb\|Amagerport 1884.]] '''Stadsgraven''', også benævnt Københavns Stadsgrav, er en [[voldgrav\|vandgrav]] i [[København]] mellem [[Christianshavn]] og [[Amager]]. Stadsgraven og [[Christianshavns Vold]] udgjorde tidligere den østlige halvdel af [[Københavns volde]], ~~men~~og fungerer nuidag som et rekreativt område. Stadsgraven kan opdeles i Indre Stadsgrav, som består af 3 bassiner og Ydre Stadsgrav, der er en 10 m. bred kanal, der løber på ydersiden af den Indre Stadsgrav langs det midterste bassin. Stadsgraven har forbindelse til [[Københavns Havn]] mod nord og syd. Vand fra havnen kan løbe ind mellem Quintus Bastion og Charlotte Amalies Bastion og ud under Kalvebod Bastion. <ref>[http://www.miljoe.kk.dk/mediabibliotek/vand/stadsgraven Kort over Stadsgraven fra Miljøkontrollen i Københavns Kommune]</ref>▼ De ældste dele af volden omkring Christianshavn stammer fra [[Johan Semp]]s projekt påbegyndt i [[1618]] og afsluttet i [[1623]]. Der var tale om en lav vold, der fik fire hele bastioner og en halv bastion omkring den halve ottekantede by. I tiåret [[1682]]-[[1692]] blev Christianshavns Vold forlænget mod nord ved anlæg af Nyværk med 7 bastioner, projekteret af militæringeniøren [[Gottfried Hoffmann]]. Bastionerne, der beskyttede Flådens Leje, blev opkaldt efter den kongelige familie.▼ ▲Stadsgraven har forbindelse til [[Københavns Havn]] mod nord og syd. Vand fra havnen kan løbe ind mellem [[Quintus Bastion]] og [[Charlotte Amalies Bastion]] og ud under [[Kalvebod Bastion]]. <ref>[http://www.miljoe.kk.dk/mediabibliotek/vand/stadsgraven Kort over Stadsgraven fra Miljøkontrollen i Københavns Kommune]</ref> === Den tidlige vold === ▲De ældste dele af volden omkring [[Christianshavn]] stammer fra [[Johan Semp\|Johan Semps]]s projekt, påbegyndt i [[1618]] og afsluttet i [[1623]]. Der var tale om en lav vold, der fik fire hele [[bastion\|bastioner]] og en halv bastion omkring den halve ottekantede by. I tiåret [[1682]]-[[1692]] blev Christianshavns Vold forlænget mod nord ved anlæg af Nyværk med 7 bastioner, projekteret af militæringeniøren [[Gottfried Hoffmann]]. Bastionerne, der beskyttede Flådens Leje, blev opkaldt efter den kongelige familie. === Et moderne voldsystem === Den nye [[Københavns Landbefæstning]] blev påbegyndt af [[Regeringen Estrup\|Estrup-regeringen]] i [[1886]], men kom ikke til at omfatte Amager. Amagersiden fik aldrig en landbefæstning, fordi Christianshavns Vold officelt fungerede som militært anlæg helt frem til [[1916]], selvom volden for længst havde mistet enhver forsvarskapacitet.<ref>[http://www.ses.dk/da/Christiania/informationomchristiania/christianiaomraadetshistorie.aspx Christianiaområdets historie, Slots- og Ejendomsstyrelsen]</ref><ref>[http://www.befaestningen.dk/Menu/Bef%C3%A6stningen/Historien/Fort%C3%A6llinger+fra+arkiverne/Kyst-+og+f%C3%A6stningsartilleri Kyst- og Fæstningsartilleri, Københavns Befæstning]</ref><ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/gtkb/gtkb_bwd.html Københavns historie (uddrag af Bjørn Westerbeek Dahl: Guide til Københavns Befæstning, København 2006]</ref> Amager havde som erstatning opnået et forsvar i form af nye søforter i øens periferi. ==== Fra fæstning til park ==== Fæstningen blev omdannet til park i 1916 og beskyttet som [[Fortidsmindefredning\|fortidsminde]] i [[1918]]. Dele af volden er desuden fredet<ref>{{Cite web\|url=http://www2.blst.dk/nfr/08104.00.pdf\|title=Fredningsafgørelsen på [[Naturstyrelsen]]s hjemmeside\|accessdate=2012-05-05}}</ref>

Stadsgraven: Forskelle mellem versioner