Terents: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) Citater og eftermæle. |
Kjeldjoh (diskussion | bidrag) Rettet referencer |
||
Linje 40:
* ''[[Phormio]]'' (161 f.Kr.). Oversættelser: [[Otto Steen Due]] (1984), Frederik Høegh-Guldberg (1885)
''Pigen fra Andros'' - hun hedder Glycerium - blev forladt som lille, og i stedet opfostret af en [[Prostitution|prostitueret]]. Den unge mand Pamphilus forelsker sig i hende, skønt han er forlovet med Philumena, datter af Chremes, der i vrede aflyser sin datters [[bryllup]]. Efter en serie forviklinger afsløres det, at Glycerium i virkeligheden er Chremes’ datter, og altså halvsøster til Pamphilus' tidligere forlovede. Glycerium har dermed fundet sin far, og det bliver alligevel til et bryllup; det er bare en anden datter, Chremes nu gifter bort til Pamphilus.
''[[Eunuk]]ken'' slår os som fyldt av ydre begivenheder, men uden dybde og troværdighed: En sjov historie udløst af en brutal [[voldtægt]], der ud fra handlingen fremstår som noget så utroværdigt som et gode, idet gerningsmanden får sit kønne offer til kone, hvorefter de to indleder et lykkeligt samliv. I [[prolog]]en forklarer Terents, at han har skrevet af efter Menanders stykke af samme navn. Det var denne omgang [[plagiat]] af Menanders nu tabte tekst, der gjorde Terents til en stor forfatter i sin samtids øjne. Imidlertid har han indført to personer, der ikke findes i Menanders stykke. Det beder Terents om undskyldning for, men forsikrer, at de i hvert fald er hentet fra et andet Menander-stykke, så han kan i hvert fald ikke beskyldes for selv at have fundet på dem. <ref>Bernhard Ellefsen: "Men romantikken var ikke givet os af Gud", ''[[Morgenbladet]]'' 7. juli 2017</ref>
Linje 50:
== Eftermæle ==
Terents virker ret moderne på den måde, at hans persongalleri befinder sig i sin fiktive verden og ikke henvender sig direkte til publikum. Et stort antal overleverede [[manuskript]]er fra [[senantikken]] og [[middelalderen]] indeholdende Terents’ tekster viser, at han blev meget brugt i undervisningen. I 900-tallet bearbejdede den tyske [[Benediktinerordenen|benediktinernonne]] Roswitha fra Gandersheim (født omkring [[935]]) <ref>{{kilde| author=Gertraud Wagner| dato={{dato|2012-10-19}}| titel=Die Dichterin Roswitha von Gandersheim| url=https://www.br.de/fernsehen/ard-alpha/sendungen/schulfernsehen/frauen-mittelalter-gandersheim-100.html| sprog=DE | udgiver=Bayerischer Rundfunk| besøgsdato={{dato|2018-07-06}}}}</ref> hans stykker for et kristent publikum. I tidlig moderne tid blev han [[pensum]] i [[latinskole]]rne. Hans komedier var en nyttig indfaldsport til latin, da de indeholder [[dialog]]er med dagligtale og hverdagens ordforråd. Dertil kom stykkernes gode [[moral]].
== Noter ==
| |||