Slaget på Fælleden: Forskelle mellem versioner

[[Industrialiseringen i Danmark|Industrialiseringens frembrud]] havde i 1871-1872 skabt en massiv fattigdom blandt arbejderklassen i [[København]]. Langt de fleste arbejdede og boede under miserable forhold i de nyetablerede brokvarterer. Dagligdagene bestod af 12 timers lange arbejdsdage, dog fri om søndagene. Der eksisterede ingen sikkerhed på arbejdspladserne og mange kunne ikke få pengene til at slå til, til de mest basale dagligsvarerdagligvarer.<ref name=NOA2010-side14>Noes Sørensen, Kathrine. ''Slaget på Fælleden'' I Tidsskriftet Nyt om Arbejdermuseet, 2010, Nr. 1, side 14.</ref>

Store dele af befolkningen var udelukket fra at kunne stemme. I Københavnsområdet var der kun 6 %, som kunne stemme, mens der var 14 % på landsplan, som kunne stemme. Fruentimmer, såkaldte fjolser, forbrydere, folkehold (tyende) og de fattige havde ikke stemmeret. Hvis man mistede sit arbejde og ikke kunne forsørge sin familie, modtog man fattighjælp eller kom på en af kommunens fattiggårde. Arbejdsløse blev frataget deres stemmeret. De arbejdere som havde arbejde kunne stemme, men mange undlod dette eftersom de ikke havde forståelse for den rettighed, de havde, eller også havde de ikke overskuddet.<ref name=NOA2010-side14 />

I [[Paris]], [[Frankrig]], havde arbejderne i [[1871]] taget magten og efter socialistisk forbillede dannet Pariserkommunen. Denne magtovertagelse endte, som mange andre oprør i Frankrig, meget blodigt, da oprøret blev slået ned. Mellem 30.000 -og 40.000 mennesker blev slået ihjel i gadekampene, heriblandt mænd, kvinder og børn. Et lignende blodbad var den danske regering dog ikke interesseret i.<ref name=NOA2010-side14 />

Der var iværksat en murer[[strejke]], der var indledt i april af 12001.200 murersvende og omkring 800 arbejdsmænd, som krævede arbejdstidsforkortelse. Strejken var ikke sat i gang af den danske afdeling af [[Første Internationale|Den Internationale Arbejderforening]], men da strejken tegnede til at ende med nederlag og prestigetab for arbejderbevægelsen, indkaldte [[Louis Pio]] til et møde på Nørre Fælled i København den 5. maj 1872 i en avisartikel med overskriften ”Maalet er fuldt!”<ref>[http://www.leksikon.org/art.php?n=940 leksikon.org]</ref> Da politiet læste indkaldelsen i avisen anholdt de den primære socialistleder af den danske afdeling af [[Første Internationale|Den Internationale Arbejderforening]], [[Louis Pio]] (1841-1894), samt de to øvrige socialistledere [[Harald Brix]] og [[Paul Geleff]] af den danske afdeling af [[Første Internationale|Den Internationale Arbejderforening]] den 5. maj 1872. Anholdelsen fandt sted natten før et møde skulle afholdes i København. Statsmagtens indgriben resulterede i en større konfrontation mellem arbejdere og politiet på Nørre FælledenFælled i København, efterfølgende kendt som 'Slaget på Fælleden'.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Slaget_p%C3%A5_F%C3%A6lleden Den Store Danske]</ref>

Dagen efter 'Slaget på Fælleden' var ledelsen af den danske afdeling af [[Første Internationale|Den Internationale Arbejderforening]] med Pio i spidsen, fængslet og oprøret var slået ned. Pio skulle sidde i fængsel i 3 år. [[Internationale]] blev forbudt og regeringen prøvede at undertrykke socialisterne uden held, eftersom fagforeningerne stadigvæk blev dannet, og i 1878 blev Socialdemokratisk Forbund stiftet. Ved partidannelsen fik arbejderne et parti, der kunne varetage deres interesser.<ref>Noes Sørensen, Kathrine. ''Slaget på Fælleden'' I Tidsskriftet Nyt om Arbejdermuseet, 2010, Nr. 1, side 14-15.</ref> Efter sin løsladelse bosatte Louis Pio sig i Amerika,{{Hvor?|}} hvor han boede til sin død.<ref name=NOA2010-side13 />