Vilhelm Erobreren: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rettet fejl i årstal for Edwards dødsleje
Linje 24:
Vilhelm var søn af den ugifte [[Robert 1. af Normandiet]], og Roberts elskerinde [[Herleva]]. Hans uægte status og hans unge alder skabte problemer for ham, da han efterfulgte sin fader, og det samme gjorde [[anarki]]et, som prægede de første år af hans styre. Siden hans barndom havde det normanniske [[aristokrati]] kæmpet med hinanden både for kontrol over barnehertugen og for deres egen magt. I 1047 formåede Vilhelm at knuse et oprør og begynde at etablere sin autoritet i [[Hertugdømmet Normandiet|hertugdømmet]], som var en proces, der kom til at foregå helt frem til 1060. Hans ægteskab i 1050'erne med [[Matilda af Flandern]] gav ham en magtfuld allieret i [[hertugdømmet Flandern]]. Da han blev gift kunne han arrangere aftaler med sine støtter som [[biskop]]per og [[abbed]]er i den normanniske kirke. Konsolidering af hans magt gjorde det muligt for ham at udvide sin horisont, og i 1062 formåede Vilhelm at få kontrol over naboområdet [[Maine (provins)|Maine]].
 
I 1050'erne og begyndelsen af 1060'erne blev Vilhelm en spiller i kampen om den engelske krone, der på dette tidspunkt sad på den barnløse [[Edvard Bekenderen]]s hoved, som han var i familie med. Der var dog andre personer, som ønskede kronen inklusive den magtfulde engelske [[Jarl (titel)|jarl]] [[Harold Godwinson]], der blev udråbt som Englands næste konge, da Edvard lå på sit dødsleje i 10551065/66. Vilhelm argumenterede med, at Edvard tidligere havde lovet ham tronen, og at Harold havde svoret at støtte Vilhelms krav. Han byggede herefter en stor flåde og [[Normanniske erobring af England|invaderede England i september 1066]], hvor han vandt en overbevisende sejr og dræbte Harold under [[slaget ved Hastings]] den 14. oktober 1066. Efter yderligere militære interventioner blev Vilhelm kronet som konge juledag år 1066 i [[London]]. Han fik arrangeret styret af England i begyndelsen af 1067, hvorefter han vendte tilbage til Normandiet. Flere mislykkede oprør fulgte, men i 1075 var Vilhelms greb om England stort set sikkert, hvilket gjorde det muligt for ham at bruge størstedelen af sin resterende tid som konge på at styre kontinentet.
 
Vilhelms sidste år blev præget af problemer i hans besiddelser på kontinentet, problemer med hans ældste søn, og truslen om invasioner fra [[daner]]ne. I 1086 beordrede han fabrikationen af ''[[Domesday Book]]'', der var en oversigt over alle jordejere i England og deres besiddelser. Vilhelm døde i september 1087, mens han ledte et [[felttog]] i Nordfrankrig, og han blev begravet i [[Caen]]. Hans styre i England var præget af opførslen af [[borg]]e, en ny normannisk adelstand der bosatte sig og en ændring i den engelske [[gejstlighed]]. Han forsøgte ikke at integrere sine forskellige riger til ét [[imperium]], men fortsatte med at administrere dem separat. Vilhelms landområder blev delt efter hans død: Normandiet gik til hans ældste søn, [[Robert Curthose]], og hans anden overlevende søn, [[William Rufus]], fik England.