Lendmann: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ |
m Småret |
||
Linje 1:
'''Lendmann''' (flertal: ''lendmenn'') ([[Norrønt|oldnordisk]]: ''lendr maðr'') var en [[vasal]]titel fra [[vikingetid]]ens og [[middelalderen]]s [[Norge]], tildelt af [[konge]]n for at udøve kongelig myndighed.
''Lendmann'' var den højeste [[rang]] indenfor kongens [[hird]] og stod kun under [[Jarl (titel)|jarl]] og [[konge]]. Titlen ''lendmann'' (''lendr maðr'') findes første gang brugt i [[skjald]]edigte fra [[Olav den Hellige]]s regeringsperiode i det tidlige 11. århundrede. ''Lendmenn'' fik indtægt af kongens "land", dvs. [[krongods]]et, mod at beskytte [[landefred]]en og udøve forskellige administrative funktioner. Som regel blev de valgt fra [[bygd]]earistokratiet; men stilling og titel var formelt ikke arvelig. I løpet af 1000- og 1100-tallet blev lendmennene knyttet sammen til et [[aristokrati]], som sammen med den højere [[gejstlighed]] udgjorde Norges "statsbærende klasse", og til tider kontrollerede [[kongedømme]]t. [[Tore Hund]] var ''lendmann'' for kong [[Olav den Hellige]], men dræbte som leder af bondehæren sin konge i [[slaget ved Stiklestad]].
Den mægtige [[Erling Skjalgsson]] (død i [[1027]]) afslog ifølge Snorre at modtage titel som jarl, og ville kun kaldes ''herse'' som sine forfædre. Han kaldtes imidlertid også lendmann, og var en af de første [[høvding]]e omtalt med dette [[ombudsmand]]snavn.
En ''lendmann'' havde i årlige ''veitsler'' (indtægt) 15 mark, mod at stille sine [[huskarle]] til krigstjeneste for kongen. I [[1277]] under kong [[Magnus Lagabøter]] blev titlen ''lendmann'' officielt byttet ud med "[[baron]]"; men i [[1308]] opphævede kong [[Håkon 5. Magnusson]] også denne titel.
==
{{reflist}}
[[Kategori:Adelige titler]]
|