Pompejus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Rettet fejl i introen - det var meget forvirrende skrevet. Hvis der er en, der ved, hvem Marius er, må I meget gerne lave et hyperlink (og rundt om navnet) til artiklen om ham. Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 1:
{{kilder|dato=August 2018}}
[[Fil:Pompey the Great.jpg|thumb|right|200px|Pompejus den Store. Marmorbuste på Louvre, Paris]]
'''Gnæus Pompejus Magnus'''
I 60’erne f.Kr. havde Pompejus sin egentlige storhedstid som Roms førende general. Først gennemførte han en systematisk og effektiv bekæmpelse af sørøveruvæsenet i [[Middelhavet]] 67 og derefter et langvarigt felttog i Orienten med udgangspunkt i krig mod [[Mithridates 6. af Pontos]]. Efter den endelige sejr over Mithradates blev hans kongerige indlemmet i Romerriget. For at sikre kontrollen over de nye områder grundlagde Pompeius fem nye byer, deriblandt [[Pompeiopolis]] og Neapolis, det senere [[Neoklaudiopolis]]. Også [[Israel]] og [[Syrien]] blev indlemmet i Romerriget 64-63. Under felttoget optrådte Pompejus med stor myndighed og sluttede aftaler på egen hånd. Perioden betød højdepunktet af hans militære ry og udenrigspolitiske magt, men hans langvarige fravær fra Rom bragte nye modspillere, især [[Julius Cæsar]], frem på den politiske scene hjemme.
Line 11 ⟶ 12:
Ved borgerkrigens udbrud [[49 f.Kr.]] trådte Pompejus åbent op som Senatets general, men havde ikke held med sig over for Cæsar og savnede autoritet blandt sine egne. Han flygtede med Senatet til [[Grækenland]] og her blev han besejret i det afgørende slag ved [[Farsalos]] [[48 f.Kr.]]. I et forsøg på at skaffe hjælp til fortsættelse af krigen søgte han til [[Egypten]], men her myrdedes han ved sin landgang på initiativ af magthaverne, der ikke ville lægge sig ud med Cæsar. Hans to sønner, Gnæus den Yngre og Sextus, fortsatte kampen. Gnæus d.y. omkom efter slaget ved Munda 17.3.45 f.Kr., men lillebroderen Sextus fortsatte med held kampen til søs og tvang [[Octavian]] og [[Marcus Antonius|Antonius]] til at anerkende sig som statholder på [[Sicilien]], [[Sardinien]] og [[Korsika]]. Efter et nederlag til [[Marcus Vipsanius Agrippa|Agrippa]] i søslaget ved [[Naulochos]] flygtede Sextus til Lilleasien, hvor han blev taget til fange og i 35 f.Kr. henrettet.
Pompejus er gerne – især i sammenligning med sin modstander Cæsar – blevet bedømt som en middelmådig hærfører, der kun var heldig i lang tid. Blandt Senatspartiets generaler må han dog regnes blandt de betydeligste, og hans felttog i Østen fastlagde i lang tid de romerske grænser her, ligesom hans oprydning i Middelhavet gavnede romersk søfart. Derimod synes han ikke at have været nogen særlig behændig politiker og var let at udkonkurrere for Cæsar.
[[Glyptoteket|Ny Carlsberg Glyptotek]] i [[København]] har en af de få originale marmorbuster af Pompejus.
| |||