Politik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Manglende parantes
m Mellemrumkorrektion
Linje 85:
 
=== System og aktørperspektivet ===
Det afgørende spørgsmål i en [[system]]analyse er at kortlægge, hvilke samfundsinteresser, der tilgodeses i systemets strukturelle forhold. Systemanalysen anvendes til at kortlægge formelle strukturer og udlede de krav, som opgaveløsningen stiller, hvis den skal foregå rationelt og ideelt. Forenklet udtrykt angiver systemanalysen, hvorledes det politiske indhold i de politiske institutioner ville forme sig, hvis de politiske handlinger alene afspejlede rationel sagsbehandling. Et system er derfor en [[idealtype]], hvis grundlæggende strukturer udgør et [[Funktionalisme (sociologi)|funktionelt]] netværk, som skal bemandes. [[Aktør]]perspektivet kan både tage udgangspunkt i det handlende subjekt og i [[organisation|organiserede]] grupper, der handler i en fælles interesse. <ref> fx [[fagbevægelsen]] eller et politisk parti</ref> Perspektivet omfatter både formelle og uformelle interesser, der kan knyttes til deltagere i den pågældende organisation og de konkrete [[magt|styrkeforhold]], der udspilles blandt disse deltagere.{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}
 
Forskellen er således perspektivet, forskeren anlægger. Hvis denne sætter fokus på systemet, vil analysen omfatte dets opbygning, funktion og opgaveløsning. Aktøranalyser vil derimod koncentrere sig om interesse - varetagelse , magtforhold og aktørernes [[kompetence]]r. [[Stat]]en kan både opfattes som et system og som en aktør. I en systemanalyse af det danske politiske system vil man ofte inddrage overvejelser over, hvilket niveau, der er relevant som udgangspunkt for analysen.<ref>(Staten, regionerne eller kommunerne</ref>. Hvis analysen har staten som aktør som perspektiv vil den opfattes som repræsentant for den fælles interesse <ref>fx den danske nationale interesse i forhold til beslutningsprocesserne i [[EU]] eller [[FN]]</ref>.