Jeg studerer jura på universitetet. Jeg har mange gange brugt flere timer på at falde ned i "wikipedia-huller", hvor jeg er startet med at undre mig over noget, som jeg har slået op, og hvert nyt link til en ny artikel har ført mig dybere ind i Wikipedia. For nyligt besluttede jeg mig så for at hjælpe til med at forbedre wikipedia, især der, hvor jeg nu har lidt mere viden nemlig omkring juraen og politiken fx i artiklerne om forfatningsretlige processer eller myndigheder som fx statsministeren eller Grundloven. Jeg er også villig til at forsøge at finde kildehenvisninger til artikler, der ikke nødvendigvis ligger lige i mit interessefelt. Selvom brugernavnet her efterhånden er ret gammelt, så har det længe været inaktivt, men nu agter jeg i hvert fald at forbedre ting, efterhånden som jeg læser på dawiki, når det er mig muligt.