Jernbane: Forskelle mellem versioner

Jernbanerne blev altid placeret i forbindelse med lavtliggende områder og tog ikke hensyn til [[Ejendomsret|den private ejendomsret]]. I den danske grundlov fastslås, at: ''”Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor [[almenvellet]] kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”''<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45902 Den Danske Grundlov § 73 stk. 1.] (Hentet 04-12-2012)</ref> Derfor kunne staten, mod fuld erstatning, tvinge [[Ejendomsret|lodsejeren]] til at afgive sin jord til almenvellet ’’(den brede befolkning)’’, hvis en vedtaget lov krævede anlæg af banen. <ref> [http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Danmarks_statsforfatning/ekspropriation Ekspropriation til brug for infrastrukturelle anlæg] (Hentet 04-12-2012)</ref> Paragraf anvendes ved anlæg ikke alene jernbaner, men også [[veje]], [[motorvej|motorveje]] og [[Militær|militære anlæg]].

Jernbanespor består af to parallelle stålskinner fastgjort på [[svelle]]r, der tidligere var af [[Træ (materiale)|træ]], men i dag næsten udelukkende af [[beton]]. Svellerne sørger for, at skinnerne er placeret i en permanent bredde – ’’også kaldet [[sporvidde]]’’. Mellem hver svelle er der en fast afstand på 62,5 centimeter. <ref name="svellevidde">[http://www.bane.dk/visIFrame.asp?artikelID=16044 Video fra anlægsarbejde - Banedanmark] (Hentet 07-12-2012)</ref><br/>