Helt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Amjaabc (diskussion | bidrag) m Fix flertydige |
Godihrdt (diskussion | bidrag) m Mellemrumkorrektion |
||
Linje 5:
== Etymologi ==
Det [[græsk (sprog)|græske]] ord ἥρως (hḗrōs, '''hero''') betyder "helt" eller "herre", og har sandsynligvis sin oprindelse fra [[sanskrit]] ''*ser'', som betyder "at beskytte". Deraf [[gudinde]]n [[Hera]]s navn. Hos [[Homer]] viser ordet til alle krigere, der deltog i kampene om [[Troja]]. Men også [[idræt]]sudøvere, [[general]]er, [[politiker]]e og lovgivere kunne dyrkes som helte og halvt guddommelige skabninger. Denne [[kult]]us aftog imidlertid i takt med de [[demokrati]]serende samfundsbevægelser, der skød fart i det græske kulturområde i 500-tallet f.Kr.
Man mener også at guddomme, der på grund af en svækkelse af deres kult regnedes for mindre end de øvrige guder, blev degraderet til hero. Således dækker begrebet flere forskellige typer af heroer. Gamle svækkede guddomme, [[sagnkonge|mytiske konger]] og andre, der sås som stamfædre til de græske [[bystat]]er, fremtrædende borgere hvis liv eller død man forbandt noget heroisk ved, og almindelig familiekult. Selve dyrkelsen var ens for dem alle, nemlig [[ofring]]er ved gravene. Det sted hvor en hero var død, var således af betydning for hvor han dyrkedes.
Linje 11:
[[Artemistemplet i Efesos]] blev [[brandstiftelse|stukket i brand]] i [[356]] [[f.Kr.]], af [[Herostratos]] i forsøget på at blive berømt, deraf udtrykket [[herostratisk berømmelse]].
Den [[Hedenskab|hedenske]] dyrkelse af heroerne smeltede senere sammen med den [[Kristendom|kristne]] ærbødighed for [[martyr]]erne.
Diacetylmorfin blev opfundet i 1874, men da medicinalfirmaet Bayer lancerede det som en hostemedicin i 1895, var det under navnet "[[Heroin]]", fordi indtag af medicinen ganske uventet fremkaldte en uforfærdet, "heroisk" opførsel hos [[soldat]]er.
==Antikkens helte==
Linje 20:
I [[græsk mytologi]] er heltene specielt begunstigede af [[græske guder|gud]]erne, men ikke udødelige. Mest kendt er [[Odysseus]], [[Achilleus]] og [[Herakles]].
En af [[Sparta]]s generaler, [[Brasidas]], sørgede for, at spartanerne beholdt kontrollen over Amfipolis under slaget om byen i 422 f.Kr, hvor han selv blev dræbt. Han blev dyrket som helt i Amfipolis efter sin død, og fejret med årlige lege og [[ofring]]er.
Så godt gik det ikke for en tredje spartansk krigshelt, [[Pausanias (hærfører)|Pausanias]], der førte den græske hær til sejr over persernes general Mardonius under slaget ved [[Plataiai]] i 479 f.Kr. Han frigav persiske tjenestemænd og slægtninge af [[Xerxes 1. af Persien]], og sendte dem til kongen med et brev, som tilbød Xerxes både Sparta og resten af [[Grækenland]], hvis han selv måtte gifte sig med kongens datter. Til sidst blev han kaldt hjem til Sparta under mistanke om [[forræderi]], men søgte tilflugt i et [[tempel]]. [[Efor]]erne satte imidlertid vogtere foran dørene, og da Pausanias til sidst vaklede ud af templet, var han så afkræftet af sult, at han faldt død om.
I [[Athen]] fik den klassiske heltedyrkelse et sidste opsving efter [[slaget ved Marathon]] i 490 f.Kr, men allerede det følgende år blev sejrherren og helten [[Miltiades den Yngre|Miltiades]] tiltalt for forræderi og idømt en drakonisk [[bøde]] på 50 talenter. Det kunne han naturligvis ikke betale, og han blev sat i [[fængsel]], hvor han snart døde af [[koldbrand]]. Den anden store helt fra [[perserkrigene]], Athens ypperste politiker, [[Themistokles]], blev [[Ostrakisme|ostrakiseret]] og gik i [[eksil]] på [[Argos]], men dernæst mistænkt for forræderi, og så sig tvunget til at søge tilflugt hos kong [[Artaxerxes 1.]] I persisk tjeneste blev han [[guvernør]] i [[Magnesia ved Mæander]] frem til sin død i 459 f.Kr.
== Helte i nyere tid ==
|