Tysk-polske ikke-angrebspagt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Lnk FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for. |
m bot: flyt sprogikon bagerst; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[Fil:Bundesarchiv Bild 183-B0527-0001-293, Warschau, Empfang Goebbels bei Marschall Pilsudski.jpg|thumb|right|270px|Tysklands ambassadør [[Hans-Adolf von Moltke]], Polens leder [[Józef Piłsudski]], den tyske propagandaminister [[Joseph Goebbels]] og den polske udenrigsminister [[Józef Beck]] mødtes i [[Warszawa]] den 15. juni 1934 fem måneder efter underskrivelsen af den tysk-polske ikke-angrebspagt.]]
Den '''tysk-polske ikke-angrebspagt''' ({{lang-de|Deutsch-polnischer Nichtangriffspakt}}; {{lang-pl|Polsko-niemiecki pakt o nieagresji}}) var en traktat mellem [[Tyskland]] og [[Polen]], som blev underskrevet den [[26. januar]] [[1934]]. I traktaten forpligtede begge parter sig til at løse deres indbyrdes problemer ved bilaterale forhandlinger og undlade væbnet konflikt i ti år. Traktaten betød i praksis en normalisering af forholdet mellem Polen og Tyskland, som tidligere havde været anstrengt som følge af grænsekonflikter, der havde sit udspring i [[Versaillestraktaten]]. Traktaten betød at Tyskland i praksis anerkendte Polens grænser og tog skridt til at afslutte en ødelæggende toldkrig, som havde raset mellem de to lande i det foregående årti.
Et af de mest kommenterede af [[Józef Piłsudski]]s udenrigspolitiske initiativer var det forslag han efter sigende stillede Frankrig om at erklære krig mod Tyskland efter at [[Adolf Hitler|Hitler]] var kommet til magten i januar [[1933]]. Nogle historikere skriver, at Piłsudski muligvis forhørte sig ved Frankrig om muligheden for en fælles militær aktion mod Tyskland, som åbent havde genoprustet i strid med Versaillestraktaten. Frankrigs afvisning kan have været en af årsagerne til at Polen underskrev den tysk-polske ikke-angrebspagt i januar 1934.<ref name="TT_NGP">Tomasz Torbus, ''Nelles Guide Poland'', Hunter Publishing, Inc, 1999, ISBN 3886180883 [http://books.google.com/books?vid=ISBN3886180883&id=xH6iEYILvuYC&pg=PA25&lpg=PA25&dq=Pilsudski+France+1933&sig=hV7b1WHEJzrnGCt0vGkG_Bp_OtM Google Books, p.25]</ref><ref name="GQH">George H. Quester, ''Nuclear Monopoly'', Transaction Publishers, 2000, ISBN 0765800225, [http://books.google.com/books?id=h5ApNEq4L0IC&vid=ISBN0765800225&dq=Pilsudski+France+1933&pg=PA27&lpg=PA27&sig=fM9iFIR5xh2lOBxSNayasiih6uc&q=14 Google Books, p.27]. Bemærk at forfatteren oplyser en kilde: Richard M. Watt, ''Bitter Glory'', Simon and Schuster, 1979</ref><ref name="Urb 539-540">Urbanowski, op.cit., Pages 539-540</ref><ref name=rothwell>Victor Rothwell, ''Origins of the Second World War'', Manchester University Press, 2001, ISBN 0719059585,
Det blev sagt, at årsagen til at Piłsudskis søgte en ikke-angrebspagt med Tyskland var hans bekymring over den franske [[Maginot-linjen|Maginotlinje]]. Indtil [[1929]] havde de franske krigsplaner i tilfælde af en krig med Tyskland rummet en fransk offensiv ind i den nordtyske slette samtidig med polske og tjekkoslovakiske offensiver. Etableringen af Maginotlinjen begyndte i 1929 og signalerede, at herefter ville den franske hær i tilfælde af krig forholde sig helt og aldeles defensivt samt at Frankrigs østlige allierede var overladt til sig selv. (Hvis dette er sandt, havde Piłsudski med held spået om fremtiden: dette var præcis hvad der skete i [[1939]] under [[Spøgelseskrigen]].) Set fra Piłsudskis
Józef Piłsudski bruge Adolf Hitler's overtagelse af magten og international isolation af Tysklands nye regime som anledning til at formindske risikoen for at Polen ville blive det første offer for tysk aggression eller offer for en aftale mellem Stormagterne (især [[Firemagtsaftalen]]). Tysklands nye magthavere lod til at afvige fra den traditionelle preussiske anti-polske linje. Piłsudski anså den nye kansler for at være mindre farlig end hans forgængere siden [[Gustav Stresemann]], og anså Sovjetunionen for at være den største trussel mod Polen, og dette i en grad så han var modstander af franske og tjekkoslovakiske forsøg på at inddrage Sovjetunionen i en fælles front mod Nazityskland.
I traktatteksten insisterede polakkerne på at få indføjet, at denne ikke ophævede nogen tidligere internationale aftaler, især ikke den [[fransk-polske militæralliance]]. Ved at løse Polens uenigheder med Tyskland bilateralt betød traktaten imidlertid at Frankrigs diplomatiske stilling overfor Tyskland blev svækket.
For at afkræfte enhver frygt for at optøningen af forholdet mellem Polen og dens vestlige nabo var alt andet end fredelig fornyede Polen den [[5. maj]] [[1934]] den [[polsk-sovjetiske ikke-angrebspagt]], som først var blevet indgået den [[25. juli]] [[1932]].
Linje 19:
[http://qjmed.oxfordjournals.org/cgi/content/full/96/5/325 "Diseased, demented, depressed: serious illness in Heads of State"], QJM: An International Journal of Medicine 96 (2003), 325-336.</ref>
Den tyske udenrigspolitik ændredes drastisk i slutningen af 1938 efter at indlemmelsen af [[Sudeterlandet]] beseglede [[Tjekkoslovakiet]]s skæbne og Polen blev Hitlers næste offer. I oktober 1938 foreslog den tyske udenrigsminister [[Joachim von Ribbentrop]] en fornyelse af ikke-angrebspagten til gengæld for at fristaden [[Danzig]] (Gdańsk) blev annekteret og at Tyskland fik tilladelse til at bygge en [[ekstraterritorial]] [[motorvej]] og [[jernbane]] mellem Østpreussen og Tyskland gennem [[den polske korridor]]. Polen afviste disse krav. Som følge heraf blev ikke-angrebspagten ensidigt ophævet af
== Noter ==
Linje 35:
{{Tyskhistorie|state=collapsed}}
[[Kategori:Begivenheder i 1934]]
[[Kategori:Polens historie]]
|