Versionen fra 29. aug. 2018, 22:45 redigér 87.49.44.80 (diskussion) Sproglig forbedring Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. sep. 2018, 05:44 redigér fjern redigering 188.179.123.130 (diskussion) oversættelse korrigeret Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Jacques-Louis David - La Mort de Marat.jpg\|thumb\|''La Mort de Marat'' ("Marats død") under den [[Franske Revolution]], malet af [[Jacques-Louis David]].]] [[Fil:William-Adolphe Bouguereau (1825-1905) - The Day of the Dead (1859).jpg\|thumb\|''The Day of the Dead'' (''~~Dag~~Den idødes ~~døden~~dag''), malet af [[William-Adolphe Bouguereau]].]] [[Fil:SkullFromTheFront.JPG\|thumb\|Den menneskelige kranium er et verdensomspændende symbol for død.]] '''Død''' er betegnelsen for afslutningen på alle biologiske organismers [[liv]]. Død kan enten betegne en hændelse eller en tilstand. Mange forskellige faktorer kan resultere i en organismes død; [[jagt]], [[sygdom]], ødelagte livsbetingelser, [[alderdom]], [[kost (ernæring)\|underernæring]] eller [[traume\|fysiske skader]]. De primære dødsårsager for mennesker i [[vesten\|den vestlige verden]] er sygdomme i forbindelse med alderdom, idet organismen så at sige har "slidt sig op", og de enkelte organer derfor ikke længere formår at udføre deres normale funktioner. Linje 21: == Dødstegn == ~~Ved dødstegn forstås sådanne tegn, som~~Dødstegn udvikler sig fra dødsøjeblikket, og ~~som består i~~er ~~sådanne~~de forandringer, som ethvert organisk legeme er underkastet, når det ikke længere er under indflydelse af livsvirksomheden. Disse senere dødstegn er: legemets afkøling, optræden af ligpletter, dødsstivhed samt forrådnelse. === Afkøling === Linje 37: === Forrådnelse === Forrådnelsen er det sidste og mest afgørende af alle dødstegn, idet den ikke kan optræde hos ~~noget~~et ~~blot~~individ i dvale ~~værende individ~~. På den anden side må det erindres, at en sygdom kan fremkalde sådan forandring af enkelte legemsdele, at disse må siges at være i forrådnelse (fx [[koldbrand]]), så at stanken kan lade os tænke på forrådnelsens indtræden, uden, at denne dog er til stede for hele legemets vedkommende. Det er foruden stanken den grønne farvning af underlivet, løsningen af overhuden, farvning af huden, hvor der ligger [[blodkar]] under den, hvor efter vi dømmer, at forrådnelsen er indtrådt. Men i hvilken rækkefølge, disse fænomener fremtræder og hvor snart efter døden, afhænger af flere forskellige forhold. Forrådnelsen kommer hurtigere ved varme, langsommere ved kulde, hurtigere hos mennesker med betændelsessygdomme (fx [[barselfeber]]), langsommere hos sunde. Der er tilfælde, hvor et lig slet ikke rådner, fx i [[frost]]. Jævnsides med forrådnelsen optræder en del dødstegn, som beror på udtørringen af enkelte dele af legemet, dels ved at væsken trækker sig bort til andre dele af legemet, dels ved at vandet fordamper. Således afhænger de "brustne øjne" til dels af, at væsken fra [[øjeæble]]t trækker ud og senere fordamper. De "brustne øjne" begynder ved selve dødens indtræden og viser sig ved en delvis udspiling og stivhed af pupillen, ved tab af glans af hornhinden og ved tab af spænding. Senere hen tiltager alle disse forhold, og når forrådnelsen indtræder, synker øjeæblerne stærkt sammen. Mens de "brustne øjne" på de senere stadier er lette at erkende også for lægfolk, så er det ofte vanskeligt at erkende dette forhold straks, og til en vis grad kan man se brustne øjne uden, at døden er indtrådt eller indtræder, fx ved dybe [[besvimelse]]r.

Død: Forskelle mellem versioner