Versionen fra 2. sep. 2018, 22:00 redigér 176.11.93.166 (diskussion) No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. sep. 2018, 13:46 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits →‎Regeringstid: Mere om hans kirke. Gå til næste forskel →
Linje 38: Erik Ejegod genoptog de tidligere kongers indsats for at løsrive den danske [[kirke (trosretning)\|kirke]] fra [[ærkebispedømmet Hamborg-Bremen]], og i [[1103]] lykkedes det ham med [[pave]]ns velsignelse at oprette et selvstændigt dansk [[ærkebiskop\|ærkebispesæde]] i [[Lund (Sverige)\|Lund]]. [[Ærkebiskop Asser\|Asser]], som Oluf havde udnævnt til [[biskop]] i Lund, blev nu Nordens første [[ærkebiskop]]. Ved samme lejlighed udvirkede Erik at få sin bror Knud [[helgen]]kåret.<ref name=autogeneret1>[http://www.katolsk.no/biografier/historisk/knut Den katolske kirke — Den hellige Knut av Danmark (~1043-1086)]</ref> == Valfart == Erik besluttede i 1103 at drage på [[pilgrim]]sfærd til [[Jerusalem]], som i [[1099]] under det første [[korstog]] var blevet tilbageerobret fra [[muslim]]ernes [[besættelse]]. Erik rejste med sit store følge over [[Novgorod]] i [[Rusland]], og han besøgte [[kejser]]en af det [[Østromerske Kejserdømme\|byzantinske rige]] i [[Konstantinopel]] ([[Miklagård]]) med sin [[Livgarde\|garde]] af nordiske [[væringer]].{{kilde mangler\|dato=juni 2018}} Han nåede dog aldrig frem til [[Jerusalem]], men døde på [[Cypern]] – vistnok ved [[Pafos]], hvor han blev begravet. Hans gravsted er i dag ikke kendt. <ref>https://in.reuters.com/article/us-cyprus-denmark-king/denmark-and-cyprus-pay-tribute-to-12th-century-king-idINL2675268220080326</ref> Hans dronning, Bodil, fortsatte rejsen til [[Det hellige Land]], hvor hun skal være død på [[Oliebjerget]] som følge af sygdom.<ref name="Fen"/> Parret efterlod sønnerne [[Knud Lavard]] og [[Harald Kesja]]. Hans dronning, Bodil, fortsatte rejsen til [[Det hellige Land]], hvor hun skal være død på [[Oliebjerget]] som følge af sygdom.<ref name="Fen"/> Parret efterlod sønnerne [[Knud Lavard]] og [[Harald Kesja]]. Erik Ejegod nåede i løbet af sin rejse at sende forskellige [[relikvie]]r til Roskilde, Lund og fødebyen [[Slangerup]], blandt disse var efter overleveringen en splint af Kristi kors og en splint af den hellige Niels' (Nikolais) ben.<ref name="KD"/> Saxo hævdede, at han også befalede, at der skulle opføres en vældig kirke på hans fødested i Slangerup. Da denne kirke blev opført, var den blandt [[Norden]]s største stenkirker. Kirken blev nedrevet efter reformationen, men [[apsis]] blev stående til langt op i det 17. årh., da fortællingen jo siger, at netop her fødes denne vældige konge.{{kilde mangler\|dato=juni 2018}} Ruinerne af kirken er blevet udgravet flere gange. Efter undersøgelser i 1945 og 1973 udarbejdede arkæologerne en grundplan, som viser, at kirken var 51 meter lang og ca. 17 meter bred .<ref name="KD">[https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/erik-ejegods-basilika-titter-atter-frem-i-slangerup] ''Erik Ejegods basilika titter atter frem i Slangerup'', Kristeligt Dagblad, 7. januar 2009</ref> == Kirken i Slangerup == [[Saxo]] hævder, at Erik befalede en vældig kirke - den blev en af [[Norden]]s største stenkirker - opført på sit fødested i Slangerup. Som en særlig hæder fik han flere [[relikvie]]r - en splint af Herrens [[kors]], samt Skt. Nikolajs ben - sendt til Slangerup kirke, hvor [[alter]]et stod på det sted, hvor han hævdede at være kommet til verden. Saxos beretning samsvarede ikke med nogen kendt kirke; men i [[1936]] blev der foretaget en række mindre [[udgravning]]er i det ældste Slangerup, og her stødte [[arkæolog]]erne på nordenden af en nedrevet stenkirke. I [[1945]] og [[1973]] blev vestpartiet og østpartiet af kirken undersøgt, og grundplanen kom for en dag. Der var tale om en treskibet kirke i [[frådsten]], det foretrukne byggemateriale til kirker omkring [[1100]]. Den målte hele 51 meter i længden og godt 17 meter i bredden, og mindede om [[Roskilde Domkirke]]. Ifølge kilderne lå her en [[kongsgård]], hvor Svend Estridsen holdt til, og som hans søn altså skal have udpeget som sit fødested. <ref name="KD">[https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/erik-ejegods-basilika-titter-atter-frem-i-slangerup] Josephine Schnohr: "Erik Ejegods basilika titter atter frem i Slangerup", ''[[Kristeligt Dagblad]]'', 7. januar 2009</ref> Erik Ejegods vældige kirke indgik [[1175]] i [[Cistercienserordenen]]s første (og største) nonne[[kloster]] i Danmark. Efter [[reformationen]] blev bygningerne nedrevet og materialerne solgt til genanvendelse ved opførelsen af [[Frederiksborg Slot]] i [[Hillerød]]. Selv er kong Erik beæret med en massiv [[granit]]statue af sig på Slangerups rådhusplads. <ref>https://www.visitdenmark.no/no/danmark/kongestatue-af-erik-1-ejegod-gdk620407</ref> == Mindesmærker ==

Erik Ejegod: Forskelle mellem versioner