Habeas corpus: Forskelle mellem versioner

313 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
billede m.v.
m (Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ)
(billede m.v.)
[[File:Camp four following skirmish.png|thumb|Efter [[Terrorangrebet den 11. september 2001]] lod USA's præsident [[George W. Bush|Bush]] tilbageholdte fanger (billedet) indsætte i [[Guantanamo-lejren]] på [[Cuba]] bl.a. i et forsøg på at sikre, at 'habeas corpus'-princippet ikke fandt anvendelse. [[Højesteret (USA)|USA's Højesteret]] underkendte dog præsidenten i juni 2008 i afgørelsen ''[[Boumediene v. Bush]]''.]]
'''Habeas corpus''' er en procedure i [[common law]] landene, hvorved en [[frihedsberøvelse|frihedsberøvet]] person kan få efterprøvet en frihedsberøvelses lovlighed ved en [[domstol]]. Primært om vedkommende skal løslades eller være frihedsberøvet og sekundært at oplyse ham om anklagen og retten til et juridisk forsvar.
 
Den [[Grundloven|danske grundlovs]] krav om, at en sigtet person skal stilles for en dommer indenfor 24 timer fra anholdelse<ref>http://www.grundloven.dk/ Kapitel VIII '''§ 71 ''Stk. 3.'''''</ref> er baseret på habeas corpus begrebet{{kilde mangler|dato=oktober 2015}}.
 
== Historie ==
Udtrykket har sin oprindelse i engelsk [[lov (jura)|lov]] af [[1679]]. En frihedsberøvet fri borger kunne anmode en højere kongelig domstol om en såkaldt "writ of habeas corpus" (en habeas corpus skrivelse). Denne indeholdt en kongelig ordre om "habeas corpus subiiciendum", lat.: "før kroppen (personen) for retten", underforstået, at der skal sørges for at vedkommende kommer for en domstol. Baggrunden var, at folk kunne fængsles på ubestemt tid, uden hverken at kende anklagen imod sig eller at blive stillet for en domstol.
 
== Se også ==
* [[Guantanamo-lejren]] – indeholder en diskussion af princippet og dets eventuelle overtrædelse på den amerikanske flådebase på [[Cuba]].
 
== Noter ==
139.769

redigeringer