Versionen fra 21. aug. 2018, 23:34 redigér Nico (diskussion \| bidrag) Administratorer 123.927 edits m Gendannelse til seneste version ved SorenRK, fjerner ændringer fra 130.227.172.52 (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. sep. 2018, 07:51 redigér fjern redigering Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.750 edits omskrevet artikel, indsat fire kilder, fjernet ingen kilder-skabelon Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Værdipolitik''' er et udtryk for den politiske debat om kulturelle værdier og holdninger til spørgsmål som [[straf]] ([[retspolitik]]) og [[seksualitet]],<ref>[http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/Samfundslex/V/Vaerdipolitik.aspx Opslagsordet ''værdipolitik'' på Samfundslex, Gyldendal. Besøgt 3. september 2018.]</ref> [[religion]] eller [[integration (samfund)\|integration]] af [[etnisk]]e mindretal.<ref name=ki/> Andre værdipolitiske emner kan være holdninger til [[ligestilling]], [[miljøpolitik]], [[abort]], [[indvandring]] samt [[udenrigspolitik\|udenrigspolitiske forhold]], herunder spørgsmål om [[EU]]. Det er således politik på områder, der handler om ikke-materielle værdier.<ref name=ki>Kristian Iversen: ''Nationer og natonalisme. Perspektiver på national identitet'', s. 97. 1. udgave 2017, Forlaget Columbus; ISBN 978-87-7970-365-0.</ref> Dermed står værdipolitik i modsætning til [[fordelingspolitik]], der handler om fordelingen af samfundets materielle goder.<ref name=ki/> Begrebet værdipolitik er tæt knyttet til [[værdikamp]]en og [[postmaterialisme]]n. ~~{{ingen kilder\|dato=november 2016}}~~ '''Værdipolitik''' er et udtryk for den politiske debat om værdispørgsmål såsom ligestilling, miljø, abort, indvandring samt udenrigspolitiske forhold, herunder spørgsmål om EU. Den værdipolitiske akse står i modsætning til [[fordelingspolitik]], der handler om hvordan samfundets midler skal fordeles. Begrebet er tæt knyttet til [[værdikamp]]en og [[postmaterialisme]]n. Hvis man er [[venstreorienteret]] med fokus på [[indvandring\|indvandrerpolitik]], er man positiv over for [[multikulturalisme]]. Hvis man derimod er højreorienteret med fokus på indvandrerpolitik går man ind for lav indvandring og bevarelse af nationens kultur. Den amerikanske samfundsforsker [[Ronald Inglehart]] inspirerede til begrebet værdipolitik, da han i 1980'erne ud fra studier af vælgerholdninger gjorde opmærksom på, at de værdier, vælgerne havde stemt ud fra i 1960'erne, ikke længere var de samme i 1980'erne. Hvor vælgerne tidligere stemte ud fra deres behov for materiel velfærd og fysisk sikkerhed, var de i 1980'erne mere optaget af spørgsmål om [[identitet]], miljø, [[retfærdighed]], lighed mellem kønnene, [[menneskerettigheder]] osv. Han konkluderede, at så snart folks grundlæggende materielle behov var blevet tilfredsstillet, begyndte de at interessere sig for andre ting.<ref>[https://www.b.dk/kronikker/vaerdipolitik-tager-over-naar-ideologierne-doer Værdipolitik tager over når ideologierne dør. Kronik i Berlingske 22. maj 2013.]</ref> Værdipolitikken er i dag blevet mere afgørende i det politiske spil end den var tidligere. [[Venstre]]s sejr ved [[Folketingsvalg 2001\|folketingsvalget i 2001]] kom høj grad i hus gennem en stort satsning på værdipolitikken. Her valgte man en [[højreorienteret]] værdipolitik, hvor man gik ind for stramme regler for indvandring. == Værdipolitik i Danmark == Op til kommunalvalget den 17.november 2009 har ordet desuden fået en alternativ betydning. "Værdipolitik" kan også dække over, når politikere i mangel på opmærksomhed forsøger at profilere sig på banale og ligegyldige ting. Værdipolitik er opfattet som, når politikere går til ekstremerne for at skabe opmærksomhed om deres parti eller person. Danske valgforskere har siden 1990’erne arbejdet med en værdipolitisk dimension i tilgift til fordelingspolitikken, når de har forsøgt at kortlægge vælgernes holdninger.<ref name=altinget>[https://www.altinget.dk/artikel/det-nye-politiske-kompas Lasse Lange: Her er det nye politiske kompas. Artikel på altinget.dk, dateret 26. september 2016.]</ref> I 2016 konstruerede netavisen [[Altinget.dk]] inspireret af disse undersøgelser en alternativ højre-venstre-akse for de politiske partier i [[Folketinget]] baseret på værdipolitik som supplement til den traditionelle fordelingspolitiske højre-venstre-akse. De forskellige partiers vælgeres værdipolitiske position på skalaen blev beregnet ud fra deres stillingtagen til fire forskellige problemstillinger: [[indvandring til Danmark]], forholdet mellem [[økonomisk vækst]] og [[miljø]]interesser, strengere straffe for [[vold]]sforbrydelser samt størrelsen af den danske [[udviklingsbistand]]. Ud fra vælgernes gennemsnitlige svar placerede man derpå de politiske partier langs en akse. På den værdipolitiske skala var [[Alternativet]] ifølge denne undersøgelse det mest [[venstreorienterede]] parti i Folketinget og [[Dansk Folkeparti]] det mest [[højreorienterede]]. På den fordelingspolitiske skala blev de to yderpoler tegnet af henholdsvis [[Enhedslisten]] og [[Liberal Alliance]].<ref name=altinget/> [[Værdikommissionen]] blev udpeget i februar 2011 af daværende [[kulturminister]] [[Per Stig Møller]]. Efter planen skulle den afgive en [[betænkning]] i 2012, men den blev i stedet nedlagt i januar 2012. == ~~Eksterne henvisninger~~Kilder == * [http://www.vaerdipolitik.dk/ Vaerdipolitik.dk – en side om værdipolitiske spørgsmål] {{Reflist}} [[Kategori:Politik efter type]]

Værdipolitik: Forskelle mellem versioner